Det føltes helt uvirkeligt....

Anonym

Dette har vi muligvis selv sagt på et tidspunkt, eller vi har måske hørt andre sige det.

Men hvad er det som føltes helt uvirkeligt?

I langt de fleste tilfælde hvor vi siger noget sådan, så skyldes det, at man måske lige har oplevet en ulykke, eller man har oplevet en meget truende situation.

Hvorfor føltes det uvirkeligt?

Hvis vi undersøger det nøje, så vil vi opdage, at det vi i sådanne intense øjeblikke oplever, er tættere på virkeligheden, end det vi normalt oplever. Med andre ord, så tvinger en given truende situation os til at være intenst til stede i selve den virkelighed som er lige i dette øjeblik.

Hvorfor opleves det som værende uvirkeligt?

Det er faktisk ganske enkelt, det er fordi situationen nådesløst flår os ud af den "virkelighed" som vi normalt opholder os i. Og hvad er det så for en "virkelighed" vi normalt opholder os i? Det er vores forestillingsverden, vores idé om virkeligheden, vores idé om verden udenfor og vores idé om hvem JEG er.

På denne måde er selve eksistensen i stand til at "råbe os op". Den "siger" HALLO! Du befinder dig i en illusion, vågn op!

Måske opdager vi det, måske ikke....

Men det er dog forunderligt, når man ser det.

For når virkeligheden føles uvirkelig, så må det der normalt føles som virkeligt jo ganske enkelt være - uvirkeligt....

Som sagt, måske ser du det, måske ikke.

God weekend.

Kh.
HCA
www.hans-christian-andersen.com

__________________________