Genkender du det – at tankerne myldrer rundt, og det er svært at holde dem i skak?

Du beslutter dig for at gå en tur, og uden du måske helt lægger mærke til det, begynder noget at forandre sig. Måske falder skuldrene lidt, og åndedrættet bliver roligere.

Efter gåturen mærker du det tydeligt: humøret har løftet sig, og tankerne har holdt pause. Naturen har gjort sit stille arbejde.

Netop i maj er det, som om naturens ro kalder endnu stærkere.

Maj måned har en særlig ro over sig. Den type ro, der ikke bare findes – men som inviterer os til at finde hjem i os selv. Naturen kalder, og måske mærker du det også?

Der er en bænk i mit landskab, som jeg vil fortælle dig om i dag. En helt almindelig bænk, og alligevel så helt særlig.

Min yndlingsbænk – et åndehul i maj

Jeg går ofte den samme rute. Den er velkendt, men alligevel ny hver gang.

Og på en bakke – ikke så høj, men med vid udsigt – står den: min yndlingsbænk. Da jeg ankommer i dag, kan jeg se, at ingen endnu har sat sig her i år. Græsset er højt, brændenælderne står tæt omkring bænken.

Jeg træder dem blidt ned og skaber plads, så jeg igen kan sætte mig. Foran mig breder landskabet sig ud i gult og grønt. Rapsmarkerne lyser op mod horisonten, de grønne marker bølger i vinden.

Solens varme rammer mit ansigt, og vinden kærtegner min kind. Fuglenes kvidren fylder luften – tydeligt, rent og livligt.

En fasan kommer frem fra krattet. Den standser op og kigger på mig. Snakker højlydt – som om den vil gøre sin tilstedeværelse kendt. Men den bliver. Trisser roligt rundt og udsender små kald, måske i håbet om at finde sin mage.

Det er jo maj – parringssæson i naturen. Jeg betragter den i stilhed. Jeg er til stede – helt og fuldt.

Bierne summer mellem blomsterne i det høje græs. Myrerne er i gang, målrettede og rolige. Alt omkring mig lever og arbejder, men uden hast.

En verden i bevægelse – men i ro. Og her sidder jeg – midt i det hele. Jeg trækker vejret dybt og mærker, hvordan tankerne får mindre plads.

De negative stemmer stilner. Her er kun nuet. Kun naturen. Kun mig.

Hvorfor betyder nærvær i naturen noget?

Det er let at miste sig selv i hverdagens tempo. Tankerne om i morgen. Bekymringer. Gøremål. Men naturen kræver ikke noget af os. Den er bare.

Og når vi tør åbne os, kan vi være i den – uden præstation, uden mål. Når du øver dig i nærvær i naturen, sker der noget: – Du bliver bevidst om dine sanser – Du finder ro uden at søge den – Du opdager, at du ikke er dine tanker – Du får plads til at være, ikke bare gøre

Tag det med dig ud:

Næste gang du er ude i naturen, så prøv disse enkle øvelser, men effektive :

1. Find et sted, hvor du kan sidde roligt og uforstyrret – en bænk, en træstub, en plet i græsset

2. Lyt. Hvad hører du? Fugle, vind, insekter, stilhed?

3. Kig. Hvad ser du, når du virkelig ser?

4. Træk vejret dybt. Hver gang tankerne begynder at vandre – bring dit fokus roligt tilbage til dine sanser

Sidegevinsten?

Når du arbejder med dit nærvær i naturen, sker der forandringer i dig. Det skaber en indre ro, og din evne til at være opmærksom bliver stærkere.

Du mærker kroppen falde til ro, og tankemylderet får mindre plads.

Samtidig øges mængden af serotonin i hjernen – det stof, der giver dig en følelse af glæde og balance.

Det kræver, at du investerer tid i dig selv. Men du vil opleve, at din evne til at være mere tilstede i dit nu styrkes – og det smitter af på dine omgivelser omkring dig.

Ps: oplever at du at det er svært alene at komme igang med at  træne nærvær i naturen, så kig ind her på https://terapioasen.dk/terapihaven  her og lade dig inspirere og se hvordan du  kan bruge Terapioasen til at øge din evne til at træne nærvær og slippe tankemyldere eller stress.

jeg takker for at du læser med.

jeg ønsker dig en god dag og håber du finder din egen bænk i landskabet – og roen, der følger med.