Skab langsomlighed i din sommerferie og i dit liv generelt og mærk hvordan nuets kraft automatisk får plads i dit liv.

Vi er midt i sommerferiesæsonen og måske er du allerede i gang med din, måske du går og venter på den uanset hvad så er det en tid hvor vi kan slippe de daglige pligter og give os selv fri for en periode, til at gøre hvad vi hver især har brug for eller lyst til.

Jeg har lyst til at spørge dig om hvad betyder sommerferie for dig og hvad forbinder du ordet sommerferie med?

 Du behøver ikke svare mig, men blot give dig selv lidt tid til at tænke over det.

Måske forbinder du sommerferie med oplevelser og masser af aktivitet eller måske er du mere til at slappe af, uden for mange aktiviteter, uanset hvad du er til, så er sommerferie en tid hvor vi har mulighed for at gøre alting i et langsommere tempo og skabe ro i vores krop og hoved.

 For mit eget vedkommende er sommerferie lig med tid til at få lov til at være langsom i alt hvad jeg gør, ingen forpligtelser ud over bare at være til stede og nyde nuets kraft endnu mere.

En tid hvor jeg dvæler i at være langsom i alt hvad jeg gør, når jeg spiser, læser, går eller sidder i naturen og bare lytter til naturens egne lyde eller er langsom i mit samvær med andre.

Når jeg gør disse ting igennem længere tid, får jeg ladet mit indre ”batteri” op og jeg er klar igen til at gå ud i verden med fornyet energi.

Hvorfor dvæler jeg så meget om det at være langsom i sommerferien og generelt?

Det gør jeg fordi når vi tillader os selv at være langsomme, så skærper vi ikke blot vores sanser, vi oplever også alt omkring os dybere og bedre, når vi tillader os selv at slippe alle de lyde vi dagligt omgiver os med

Eks. Musik, fjernsyn, støj fra biler osv.

Når vi giver os selv lov til bare at være 100 % tilstede med os selv og andre og være langsomme i vores bevægelser, måske bare sidder stille i naturen, så vil vi kunne opleve langsommelighedens magi.

Har du prøvet at bare sidde og iagttage sommerfugle der flyver rundt fra blomst til blomst for at skaffe føde?

Ved første kig, ser det ud til at de har travlt med at sikre sig føde, men når man så sidder blot og studere dem vil man se at de efter at have indtaget nektaren sidder længe på blomsten eller på jorden og hviler sig og varmer deres krop op med solens stråler og er så atter klar til at flyve videre på jagt efter føde.

Hvis du er så heldig at have en lavendelbusk i nærheden af dig, så prøv at studere det selv.

Jeg oplever selv når jeg sidder og kigger på de mange sommerfugle på min lavendelbusk at min evne til at fordybe mig og være optaget af nuet øges endnu mere.

Jeg erfarer at min evne til at være langsom forstærkes kraftigt og at tankerne får ikke længere lov til at fylde min hjerne fuldt ud, men at min hjerne automatisk sender besked til resten af min krop om at det er ok at blive i langsomheden og i nuets kraft.

Denne enkle metode er en af mine yndlingskure til at komme ned i gear og mærke langsommeligheden og nuets kraft.

Måske har du din helt egen yndlingskur til at komme ned i gear og være langsom, så skal du jo bare bruge den.

Hvis du derimod ikke er vant til at træne langsommelighed i dit liv, så vil jeg anbefale dig at starte i det små

med denne simple men virkningsfulde sommerfugle øvelse eller en anden fugl/insekt, du kan studere og bare opleve hvordan du øger din evne til at være langsom og være til stede i nuet.

Skulle du have lyst til at prøve andre øvelser og træne nuets og langsommelighedens kraft i naturen, så er du hjerteligt velkommen til at klikke ind på min hjemmeside og få fingrene i min

E-bog, hvor jeg giver dig øvelser, jeg også selv bruger i min terapihave til mine kunder og personligt.

 Jeg ønsker dig en god sommer i langsommeligheden og nuets kraft.

 

 Ps:

Har du lyst til at vide mere om langsommelighed og nuets kraft så har du chancen for at høre mere og se

”giraffen” på Godmorgen Danmark, tv 2 den 21. juli kl.  8.10. jeg er så heldig at være inviteret i studiet og komme og fortælle om hvordan terapihaver kan hjælpe os til at slippe af med stress og lære at leve i nuet.

 

 

Kærligste sommerhilsner

inge

 

__________________________

Haveterapi ved Psykoterapeut Inge Pedersen
Web: https://terapioasen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Skab langsomlighed i din sommerferie. Lær hvordan