På sådan en skøn efterårsdag med sol og varme i starten af november, er det næsten svært at skrive om mørket som efteråret og vinteren også bringer med sig.
Men vælger alligevel emnet ,det er min erfaring at det optager mange og for nogle af os er den mørke tid særlig svært at håndtere, spørgsmålet er hvordan vi kan bruge efterårets mørke tid i naturen og i os selv – ikke blot komme igennem den, men finde noget værdifuldt i den ?
For selvom dagene bliver kortere, og verden trækker vejret tungere,
kan der gemme sig små lommer af ro, klarhed og indsigt midt i det hele. Jeg vil dele en oplevelse fra min terapihave:
Det var en af de morgener, hvor kulden føltes skarp mod kinderne.
Luften stod stille, og græsset glimtede af fugtighed.
Jeg gik ned i terapihaven, inden den første klient kom.
Alt var tyst – kun en solstråle gled forsigtigt hen over græsset, og jeg kunne se min egen ånde i luften.
Haven, som i sommerens måneder havde været grøn og frodig, havde skiftet til sin farverige dragt
Og lagde sig på græsset som det et farverigt tæppe
Fuglene hoppede omkring i de visne blade, og duften af jord fortalte, at noget stadig rørte på sig – bare langsommere, dybere.
Da min klient kom, pakkede jeg hende ind i et tæppe, og vi satte os i drivhuset.
Udenfor lå frosten på planterne som små gnister.
Hun talte om mørket – både det udenfor og det indeni i sig selv.
Om hvordan vinteren nogle gange kan føles som noget, man skal igennem, før man kan ånde igen.
Jeg genkendte det.
For selv i naturen er efteråret/vinteren ikke stilstand, men en tid til hvile og forberedelse.
En tid, hvor alt det, der ser stille ud, i virkeligheden samler kræfter til det, der skal komme.
En tid vi hvor også kan lære
At møde efteråret/vinteren med mildhed, i stedet for modstand.
At lade mørket blive et sted, hvor vi kan finde ro – og måske endda os selv.
en lille refleksion til dig:
Prøv at gå en tur en dag, hvor lyset er svagt, og luften kølig. I skumringstiden mellem lyset og mørke.
Mærk, hvordan stilheden føles når du stopper op og bare er tilstede i mødet mellem lyset og mørket
Læg mærke til, om du kan finde et øjeblik, hvor mørket ikke føles tungt – men fredfyldt.
Måske er det ikke så tosset af øve sig i at se mørket som en ven i stedet for en fjende!
Jeg skriver i denne tid om emnet mørke i min mail serie om hvordan vi kan lære at bruge den til at styrke vores indre og finde "lys " i mørket.
Hvis du er interesseret i flere små øvelser og refleksioner som denne, deler jeg hver torsdag et roligt nyhedsbrev om natur, stress og balance https://terapioasen.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev
__________________________
Haveterapi ved Psykoterapeut Inge Pedersen
Web: https://terapioasen.dk/