Når bekymringer styrer dit liv -sådan finder du balancen igen.

 

Kender du følelsen af, at bekymringer tager styringen i dit liv?

Måske ligger du vågen om natten og gennemgår alle tænkelige scenarier. Måske mærker du en konstant uro i kroppen – selv på tidspunkter, hvor der egentlig ikke er noget akut at bekymre sig om.

At bekymre sig er en helt naturlig reaktion. Det hjælper os med at være forberedte. Men når bekymringer bliver vedvarende og urealistiske, tager de magten og skaber stress.

 Kort om kroppen:
Når vi bekymrer os, aktiveres det sympatiske nervesystem (kroppens alarmberedskab).

Det betyder, at vi producerer stresshormoner, sover dårligere og får sværere ved at tænke klart. Først når vi lærer at berolige nervesystemet, kan vi skabe reel ro.

Her kan naturen og terapien gå hånd i hånd.

Naturen hjælper kroppen til at skifte gear – fra uro til ro.

Samtaleterapi hjælper dig til at få øje på de tankemønstre, der fastholder bekymringerne.

Jeg oplever ofte i terapihaven, at klienter opdager, hvordan de kan give bekymringerne mindre magt, når de både arbejder med sanserne og med de bagvedliggende mønstre.

En klient sagde engang:
“Det var en lettelse at opdage, at jeg faktisk selv kan træne min hjerne til at slippe bekymringerne. Før føltes det umuligt.”


 Lille refleksionsøvelse:

Prøv at skrive dine tre største bekymringer ned.

Spørg dig selv: Kan jeg handle på det nu?

Hvis svaret er ja, så lav en lille konkret plan.

Hvis svaret er nej, så træn dig i at give slip – fx ved at gå en tur og bruge sanseøvelsen fra mit første blogindlæg.


 Når du arbejder på den måde, begynder du gradvist at tage kontrollen tilbage – i stedet for at lade bekymringerne styre dig.

 Vil du have mere inspiration og konkrete værktøjer til at finde balancen, kan du hente min gratis guide med mindfulness-øvelser i naturen på www.terapioasen.dk.

Og er du i tvivl, om samtale- eller haveterapi kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en uforpligtende samtale med mig – så finder vi ud af det sammen.

__________________________

Haveterapi ved Psykoterapeut Inge Pedersen
Web: https://terapioasen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
sådan finder du balancen igen