Vi er ét, men vi er ikke det samme

Vi er ét, men vi er ikke det samme....

Dette synger Bono fra U2 i sangen One. Lige præcis den sætning siger så meget. Vi er ét. Vi er forbundet med hinanden i kulturelle og globale fællesskaber. Vi inspirerer og samarbejder med hinanden henover hele kloden, både fysisk og gennem cyberspace, telefoner osv. Vi er forbundet som menneskehed. Vi er en race. Vi er forbundet gennem systemer, normer og ideologiske aftaler. Men vi er også forbundet på et meget højere plan. Vi er forbundet energetisk. Vi påvirker hinanden som mennesker på et meget større plan end vi hidtil har været klar over. Vores tanker og følelser påvirker ikke bare vores egen sindstilstand og vores egne kroppe, men også hinandens fysiske og psykiske tilstand. Forskerne kommer stadig med flere beviser på, hvordan vi som mennesker er i stand til at telepatere med hinanden, selvom det stadig foregår ubevidst. Vi kan løfte hinanden, og vi kan trække hinanden ned. Vi er ét. Ét stort væsen som ikke kan handle uafhængigt af hinanden. Alle vores tanker, følelser og handlinger har store konsekvenser for vores medmennesker og for jorden som helhed. Når man ser jorden og dens indbyggere udefra på den måde, udgør vi én stor levende organisme. Vi er dybt afhængige af hinanden for at overleve. Samtidig har vi en enorm stor magt til at ændre forholdene i os selv og på jorden, blot ved at tænke og handle på en anden måde.

Men vi er ikke det samme... Selv om vi som helhed er forbundet og selvom vi alle er mennesker, som forholder os til de samme vilkår for at overleve fysisk og psykisk, så er vi ikke det samme. Hver og en af os udgør én unik identitet. Se bare på vores udseende. Der er ikke to ansigter i hele verden som er ens! Dette er i sig selv bemærkelsesværdigt. Hvordan kan en art adskille sig fra hinanden, på en så mangfoldig måde. Det interessante er, at babyer godt kan minde temmelig meget om hinanden. Men efterhånden som vi vokser op og vores personlighed træder igennem, adskiller vi os mere og mere fra hinanden. Og det er netop denne personlighed som gør os forskellige og unikke. For det er bl.a. vores personlighed som former vores fysiske udseende. Denne unikke identitet er vigtig. Det er netop dette der kan give os en følelse af at være hjemme. At være autentisk. At være ”mig”, og ikke nogen anden. Jo mere vi kan ”lande” i denne identitet og slippe behovet for at ændre os, så vi passer ind til de forventninger, som vi tror andre har til os, jo mere kan vi lade andre være ”dem”. Hver eneste identitet udgør en unik virkelighed. Vi kan aldrig dele hinandens virkelighed 100 %. Kunsten må være, blot at delagtiggøre hinanden i vores oplevelser, og samtidig slippe behovet for, at få bekræftet at ”min virkelighed er den eneste sande virkelighed”. Dette behov (som de fleste af os har), er skabt ud af en illusion, for det vil aldrig kunne lade sig gøre, at få andre til at se verden med dine briller. Men denne illusion er en afgørende faktor til hvordan krige opstår lokalt og globalt.

Problemet er, at vi som mennesker svinger mellem disse to behov. Behovet for at være en del af helheden, og behovet for at være et unikt individ. Med dette behov, opstår der uundgåeligt to former for angst. Angsten for at drukne i mængden, og dermed miste sin identitet, og angsten for at blive udelukket af fællesskabet, og dermed gå til grunde, enten fysisk eller identitetsmæssigt. Evolutionen viser et udviklingsmønster, hvor vi periodevis har svinget mellem en kultur præget af fællesskaber og ydre autoriteter som har defineret ”virkeligheden” for os (f.eks. kirken), og perioder med oprør imod denne ensretning, som et behov for at finde ind til sin egen unikke virkelighed. Disse perioder bliver hele tiden kortere og kortere. Vi befinder os nu i en tid hvor egoet har været i højsædet. Den unikke identitet er blevet prioriteret til fordel for fællesskabet. Men tiden er ved at vende igen. Flere og flere mennesker oplever en tomhed og en meningsløshed, i denne endeløse søgen efter egen identitet i den ydre form. Vi er nu så rige at vi kan iscenesætte os selv via ydre statussymboler, som fladskærme og store biler. Dette afføder automatisk et savn efter en dybde og en mening i livet, som de ydre fysiske forhold ikke tilfredsstiller. Vi leder videre og søger efter vores unikke potentiale.

Indtil nu har dette affødt spørgsmål som ”Hvad får jeg ud af det?”, Hvordan kan jeg opnå ydre anerkendelse, penge, magt og status gennem det jeg gør?”. Vi stiller os som enkeltindivider i forhold til helheden.

Det interessante ved Den nye tid er, at der er begyndt at dukke helt nye og afgørende spørgsmål op som : ”Hvordan kan jeg skille mig ud fra mængden, uden at skille mig ud fra fællesskabet?” Det er netop et spørgsmål som dette, som skaber muligheden for endelig at forene disse to poler, disse to grundlæggende behov i os som mennesker. Når vi stiller dette magiske spørgsmål, åbner vi os op for en del af os selv, som er større end blot at opnå anerkendelse i den ydre verden. Vi åbner os for muligheden for, først og fremmest at finde frem til vores unikke potentiale, men når vi samtidig tager dette potentiale og bringer det sammen med spørgsmålet : ”Hvordan kan jeg gøre en forskel for helheden, for fællesskabet, for verden?”, så bringer vi dette potentiale op på et helt andet plan. Når vi hæver os op over egoet og ikke længere fokuserer på spørgsmål som ”Hvad får jeg ud af det”, men i stedet søger efter en mulighed for at arbejde for noget som er større end os selv, så bringer vi endelig vores unikke identitet ind, som en del af helheden, frem for som hidtil enten at placere os i forhold til helheden, eller helt at opløse vores identitet til fordel for helheden. Denne mulighed rummer det som man i Den nye tid kalder ”At finde sin livsvision, eller sin livsopgave”.

Vi er ét, og det har vi brug for at være for at overleve både fysisk og psykisk. Vi har brug for fællesskabet for at støtte og bære hinanden. Vi har brug for kærligheden til og fra hinanden. Uden den dør vi.

Men vi er ikke det samme, og dermed får vi muligheden for udvikling. Når vi alle på hver vores unikke måde bidrager til helheden (og det gør vi lige meget om vi er bevidste om det eller ej), så præger vi udviklingen. Vi skaber evolution. Tænk på hvad der vil ske, hvis vi begynder at præge denne udvikling bevidst. Hvad vil der ske, når vi hver især bliver vores egen autoritet, og bringer vores unikke potentiale i spil med fællesskabet. Når vi hæver os op over egoet og flytter fokus til noget som er større end os selv, uden samtidig at opløse vores unikke identitet....

Det er netop dette som Den nye tid, i mine øjne er et billede på...

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vi er ét, men vi er ikke det samme