Verden venter på din gave

Verden venter på din gave

 

At gribe… sit liv, kræver at man kan modtage. Tage imod det der bliver givet til en. Tage imod gaver, kærlighed, andre mennesker som de er, verden som den er. Det indebærer accept. Af verden som den er, men først og fremmest af en selv. Du kan ikke tage imod en gave hvis du inderst inde ikke føler at du fortjener den. Du kan ikke acceptere verden som den er, hvis du inderst inde ikke accepterer dig selv som du er. For mange ligger der også ubevidst et pres i det at tage imod. En forventning om at man skal give noget igen. Dette kan i sig selv være en forhindring for at være i stand til at tage imod.

At kaste og ramme sit mål, svarer til at give. At give noget af sig selv til andre, kræver at du viser noget af dig selv. Du kan ikke give andet end dig selv. For mange kræver det mod. At give. Tænk nu hvis min gave ikke bliver modtaget. Tænk hvis jeg bliver afvist. Tænk hvis jeg bliver til grin. At give indebærer at turde. At turde at være sårbar. At turde at vise sig selv til verden. Trods risikoen for at live afvist. Dette kræver også en accept. Af sig selv. Og af verden som den er.

Det ene er en forudsætning for det andet. Du skal turde at vise dig selv til verden, for at kunne tage imod alt det som verden er klar til at give dig. Hvis du ikke er klar til at give, er du heller ikke klar til at modtage. Hvis du undrer dig over hvorfor du ikke får det i livet som du ønsker, så er tiden måske inde til at kigge lidt nærmere på hvad du egentlig giver. Her taler jeg ikke om at ofre sig. Jeg taler ikke om alt det vi gør, fordi vi tror andre forventer det. Jeg taler om alt det vi har at give fra hjertet. Jeg taler om at give den vi inderst inde er, til verden. Jeg taler om de små ting i hverdagen. Som et ekstra knus til den man elsker, efter et skænderi. At slippe sin stolthed, for at give plads til sårbarheden og kærligheden. At slippe sin kontrol og give sig selv lov til at være barnlig, skør eller fjollet. At slippe angsten for at blive afvist af andre. At slippe kampen og overgive sig til nuet, til nærværet. At slippe tendensen til at afvise sig selv og sine drømme.

Jeg taler om at alt det som vækker os, giver os sommerfugle i maven, tænder os, gør os høje. Det som mange af os glemmer i en travl hverdag. Det som mange af os har negligeret som en useriøs, urealistisk drøm, der hører barndommen til.

Jeg taler om det unikke potentiale som vi alle hver især besidder. Det er kernen i den vi virkelig er. Det er netop den gave som verden venter på at vi giver.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Verden venter på din gave