Kreativitet som en urkraft

Anonym

Det er blevet tydeligt for mig på det sidste, at kreativiteten er livsnødvendig, hvis vi skal opleve nærvær og glæde i vores liv. Kreativitet er en urkraft som lever i os alle. Den er kimen til den skaberkraft som kvantefysikerne taler om. Kreativitet er liv. Børnene har den naturligt i sig, og lader den strømme gennem sig via leg. Når jeg iagttager min femårige datter, så lægger jeg mærke til hvordan hun hele tiden ”finder på”. Når hun leger, forvandler legen sig gennem hendes fantasi og kreativitet. Hun skaber sig selv og sin verden på ny, igen og igen. Hun synger og finder på sine egne sange og lyde. Hun danser og ruller og tumler og bliver konstant inspireret af det hun oplever. Hun går ned ad gaden og stopper konstant for lige at undersøge, opleve og blive inspireret af det hun ser. Hun lever i det kreative flow, som mange af os voksne betaler store pengesummer på kurser i mindfulness og selvudvikling, for at (gen)opnå.

Børn lever i livsstrømmen. De formår at være i nuet og suger alting til sig med alle deres sanser. At være til stede i livet på denne intense måde er dybt inspirerende for kreativiteten. Når børn har suget tilstrækkelig mange indtryk til sig, får de en naturlig trang til at udtrykke sig selv gennem deres leg og deres skaberkraft. Dette er en naturlig rytme for barnet at befinde sig i. Jeg vil vove den påstand at denne tilstand er lige så naturlig for det voksne menneske. Hvis vi kunne lære af barnet og finde tilbage til dette naturlige flow af nærvær, indtryk – kreativitet og udtryk, så ville vi automatisk komme tilbage til den livsglæde som de fleste af os havde som barn – og som de fleste af os savner nu.
Det handler ikke om at male store fantastiske malerier eller skriver romaner som hitter på bestsellerlisterne. Det handler først og fremmest om nærvær. Om at stoppe op og suge alle indtryk til sig med alle sanser. Lytte til foråret. Snuse det ind. Mærke græsset under fødderne. Iagttage sine medmennesker. Uden at dømme. Blot være.

Vores (kreative) udtryk kommer helt af sig selv. Jo mere intenst vi oplever noget, jo mere har vi et naturligt behov for at udtrykke denne oplevelse. Måske sker det bare ubevidst gennem den samtale vi har med vores ven eller partner over aftensmaden. Men vi kan også vælge at gøre det mere bevidst gennem andre, mere kreative kanaler. Vi kan se på barnet og måske blive inspireret af deres evne til at lege, råbe, danse, synge, tegne, modellere, spille eller bare løbe deres indtryk ud. Det er ikke så vigtigt HVAD vi gør, men HVORDAN vi gør det. Det er nemlig herigennem at vi får adgang til vores unikke kerne. Det er her vi træder ind i livsstrømmen og oplever den livskraft og glæde som vi havde som børn...