Det udpinte menneske

Vores klode og alt hvad der lever på den, er ét stort rytmisk væsen. Jordkloden drejer rundt om sig selv på et døgn og rundt om solen på et år. Dette sker i en præcis og gentagende rytme uden nogen ændringer. Døgnrytmen og årsrytmen gentages igen og igen og alt hvad der lever på denne jord, indordner sig under denne rytme. Årstiderne bestemmes af denne bevægelse rundt om solen, og afhængigt af solens lys og varme, skifter livet rundt omkring på jorden. Planter spirer, vokser, blomstrer og giver frugt. De visner og dør og finder hvile i jorden, indtil nyt liv spirer og gror når jorden drejer og bevæger sig og solens lys vender tilbage. Dyrene lever af planternes frugter og mange af dem bevæger sig med jordens bevægelse, henover kloden for at finde den føde som solens stråler skaber.

 

Månen bevæger sig i en ligeså præcis cyklus rundt om jorden og skaber udgangspunkt for vores kalender hvor vi opdeler året i måneder. Månen virker ind på de store verdenshave på vores jordklode og skaber flod og ebbe. Endnu en fast rytme. Kvinders frugtbarhedscyklus følger månens cyklus og mennesket forbinder derfor månen med det feminine aspekt.

Mennesket er et væsen skabt ud af jorden. Vi er dybt afhængige af jordens og månens rytmiske cyklus for at overleve, og denne cyklus er bygget ind i vores fysiske krop. Som sagt er kvindens menstruation nøje afstemt efter månens cyklus og dette er jo det grundlæggende aspekt for hele menneskeartens overlevelse. Men resten af menneskekroppen er også dannet udfra et rytmisk system. Vi trækker ilt ind i vores lunger og puster den overskydende luft ud igen, i rytmiske intervaller. Vores fordøjelse er afstemt efter døgnrytmen. Vores hjerte banker i en regelmæssig rytme, og pumper konstant nyt iltet blod rundt i kroppen i en fast rytme.

Vores psyke og vores handlinger er uundgåelig påvirket af jordens bevægelse rundt om solen. Vi lever af de frugter som solens stråler skaber på vores del af jorden, og vi indordner os under den kulde og det mørke der opstår når solen er længst væk fra os om vinteren. Vi trækker os mere ind i os selv om vinteren og spejler dermed naturen som trækker sig ind i jorden. Om foråret vågner vi op og kommer ud af vores hjem og suger solens stråler til os. Vi får ny energi og bliver mere aktive. Vi spejler igen naturen som begynder at spire, vokse og blomstre. Selvom vi ikke tænker bevidst over det, så er vi dybt påvirkede af jordens bevægelse og bane rundt om solen. Solen skaber aktivitet og handling. Vi forbinder solen med det maskuline aspekt.

I den vestlige verden, i vores tid har vi indordnet os så effektivt at vi ofte glemmer denne rytme. Teknologien giver os en frihed og en overlegenhed som gør, at vi både har føde, varme og lys året rundt, selvom vi befinder os på jordens bagside om vinteren og om natten. Vi oplyser vores byer og vores hjem i et kunstigt lyshav, der er så effektivt at vi nemt glemmer at det er nat eller vinter. Det er nærliggende i mine øjne, at få en mistanke om at vi med denne trang til at undgå mørket, udtrykker en trang til at undgå den indadvendthed der følger med mørket. Når jorden trækker sig ind i sig selv om vinteren, så finder den ny kraft og styrke, i den pause som årstiden giver den. I denne tilbagetrækning samler jorden ny kræfter til, senere at skabe nyt liv. Nye planter, nye blomster og nye frugter. Ny næring til jordklodens beboere. Mennesket er et spejl på naturen på jorden. Et mikrokosmos i makrokosmos. Når vi med vores overlegne intellekt, skaber en teknologi der gør os mere eller mindre uafhængige af dette makrokosmos, så skal vi være varsomme og meget opmærksomme på hvad det præcis er vi siger nej til, når vi siger ja til vores nyvundne uafhængighed. Hvis vi i denne frihed glemmer tilbagetrækningen, indadvendtheden, pausen og selve den rytme som danner grobund for alt liv på jorden, så er der en meget stor risiko for at vi udpiner os selv som mennesker. Det der sker når vi udpiner et stykker landbrugsjord er, at man ikke giver jorden en pause til at skabe nyt liv og dermed bliver jorden mere og mere ufrugtbar. Det er præcis det samme der sker med menneskekroppen og den menneskelige psyke. Vi har nu i den vestlige verden store fertilitetsproblemer, og samtidig er begrebet stress ved at blive betegnet som en folkesygdom. Når mennesket afskærer sig fra den overordnede rytme som er grundlaget for alt liv på jorden, så udpiner det sig selv som art.

Ovenfor beskrev jeg solen som det aspekt i verden der skaber handlekraft, udadvendthed og vækst. Månen er derimod symbolet for tilbagetrækning, mørke og frugtbarhed. I den kinesiske filosofi kaldes disse to aspekter for yin og yang, hvor yin står for det feminine aspekt og yang står for det maskuline. I den vestlige verden har det maskuline aspekt været ekstremt fremtrædende i de sidste par tusind år. Vi har været fremadstræbende, resultatorienterede og handlende. Den sidste tids teknologi er kronen på værket i denne udvikling. Det feminine procesorienterede, tilbagetrækkende og nærende aspekt er blevet stærkt undervurderet indtil nu, og dette har som sagt fået store konsekvenser.

For at få balancen og den livgivende rytme tilbage i vores liv, må vi til at prioritere pausen, processen, tilbagetrækningen. Det er her vi henter nye kræfter og ny energi. Når vi giver plads til pausen, nærværet, denne rene væren uden at have fokus på resultatet, så opstår der automatisk en ny frugtbarhed og et nyt liv, både i vores krop og i vores tanke. At trække sig tilbage kan kaldes meditation. Det vigtige aspekt i dette er, blot at være. At slukke TV’et, radioen og undgå alle ydre indtryk. At trække sig tilbage, ind i sig selv, som jorden trækker sig ind i sig selv om vinteren. Blot at lytte til sig selv. Ikke til sine tanker, men til rytmen i kroppen. Til sit åndedræt.... Dér forbinder vi os igen med jordens rytme. Gennem rytmen i vores egen krop, kommer vi ind i et grundlæggende aspekt som danner udgangspunkt for alt liv på jorden. Ved at forbinde os med denne rytme, flere gange om dagen og blot være tilstede, nærværende, forbinder vi os automatisk med alt liv omkring os. Denne proces virker uundgåeligt ekstremt opbyggende på hele vores fysiske og psykiske system. At veksle mellem disse to aspekter, yin og yang, danner en balance i vores liv som svarer til vores vejrtrækning. Indånding og udånding. Vi trækker verden ind...pause... og puster den ud... pause... Vi samler energi og bygger op...pause... og sender vores energi og handlekraft ud i verden....pause.... Denne balance som opstår ud af denne rytme kaldes mindfulness. At leve i mindfulness vil sige at leve i en frugtbar balance mellem sin krop, sin psyke og jorden. Ved at gøre dette holder vi vores krop og psyke sund og skaber dermed uundgåeligt nogle helt andre resultater som i længden vil være meget sundere både for jordkloden og for os selv som mennesker...

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Det udpinte menneske