Stabilt blodsukker eller diabetes

I dag skønnes 750.000 danskere at være i forstadiet til diabetes (prædiabetes). Alle disse mennesker må hver især beslutte, om de er villig til at ændre kostvaner og livsstil eller de satser på, at den netop nyudviklede kunstige bugspytkirtel skal være en del af deres hverdag.

Hvis du er en af disse 750.000, hvor blodsukkeret farer op og ned dagen igennem, kan du vælge at tage skeen i den anden hånd og gøre noget andet end du plejer. Her får du den viden du behøver.

Kostens kulhydrater leverer glukose, som bliver til kroppens blodsukker. Vores nervesystem og hjerne kan kun bruge blodets glukose om brændstof og er afhængig af konstant forsyning. Et stabilt blodsukker er derfor altafgørende for, at vi er velfungerende og har overskud både fysisk og mentalt.

Hvilket af disse 3 stadier passer bedst på dig?

1.       1. kost og livsstil hvor du har et ustabilt blodsukker

2.       2. kost og livsstil hvor du ændre på vaner og arbejder dig frem til et stabilt blodsukker

3.       3. kost og livsstil som holder blodsukkeret stabilt hver dag, resten af livet

Selv om kosten leverer byggestenene til dit blodsukker,  giver det ikke nogen mening kun at have fokus på kosten. Daglig bevægelse af de store muskelgrupper (rask gang, løb, cykling, svømning, dans) er livsnødvendige for, at kroppen kan opretholde indre balance i alle stofskifteprocesserne. Kaldet homeostase.

 

1.       Kostvaner som kan føre til diabetes (Prædiabetes og ustabilt blodsukker)

Kostvaner og livsstil som giver et ustabilt blodsukker, er også dem, hvor man øger risikoen for at udvikle diabetes 2.

Kost som indeholder mange hurtige kulhydrater som hvidt brød, hvide ris, hvid pasta, samt sukkerholdige fødevare som kager, slik, is og sodavand samt alkohol giver store udsving i blodsukkeret. Desuden er det vigtig at være opmærksom på al det skjulte sukker, som er i meget færdiglavet mad. Store udsving med hurtige stigning og fald er et ustabilt blodsukker.

Tanker der ligger bag denne kost og livsstil kan være tanker som:

”Jeg kan ikke leve uden mit hvide brød.”

”Jeg lever kun en gang, så jeg vil have lov til at spise/drikke _____ hver dag.”

”Jeg ved godt, jeg er afhængig af____, men jeg kan ikke gøre for det/ ved ikke, hvordan jeg skal komme ud af det.”

”Jeg har prøvet alt.”

Bevægelse hvor puls- og vejrtrækningsstigninger finder sted i så lille et omfang, at kroppen ikke kan opretholde indre balance (homeostase)

2.       Kostvaner og livsstil, der giver et stabilt blodsukker. Altså en overgangskost fra et ustabilt til et stabilt blodsukker. 

        Nogen gør det på 4-8 dage, andre må bruge 2-4 måneder.

·         Spise komplekse kulhydrater (rugbrød, fuldkornspasta og –ris, ærter, linser, bønner, kikærter)

·         KUN spise til måltiderne (3 mindre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider)

·         Spise protein (kød, fisk, nødder, frø, kerner, bælgplanter) til  ALLE måltider

·         Spise umættede fedtsyrer til alle måltider (olie)f.eks hørfrø, oliven eller raps

·         Spise mange grøntsager og lidt eller ingen frugt

·         Undlade sukker også det skjulte og alkohol

·         Drikke vand 1-1 1/2 liter dagligt

·         Indtager 2 stærke multivitamintabletter dagligt (organisk bundne)

·         Tanker som ”Jeg spiser komplekse kulhydrater hver dag.”, ”Jeg gør noget andet end jeg plejer.” ”Jeg gør mit bedste for at holde mit blodsukker stabilt.” ”Hov, hvor interessant. Jeg spiser noget med hurtige kulhydrater.”

·         Bevæger de store muskelgrupper/ Pulsen op/ Gå en rask tur i 30-60 minutter HVER DAG

·         Sover 7-8 timer hver nat

3.       Kostvaner og livsstil der holder blodsukkeret stabilt hver dag 

Når kroppen først er kommet tilbage i indre balance, kan man holde blodsukkeret stabilt på utallige måder. Man kan være kødspiser, vegetar eller veganer (herunder rawfodd og freshfood spiser). Spiser du lødige produkter i 75-90 % af tiden, bliver der plads til det søde ved særlige lejligheder.

Daglig bevægelse og optimal søvn bliver et naturligt tilvalg.

Mange mennesker, som har været meget sukkerafhængig, erfarer dog, at de helst vil undvære sukker helt. De vælger sukkerfri kost til, da de får tilbagefald og ryger over i det ustabilt blodsukker hver gang de spiser sukker. De kan mærke hvor meget, det påvirker deres mentale velvære, opmærksomhed og nærvær i negativ retning. De vælger at spise så mange friske råvarer som muligt. De har et liv med mental og fysisk overskud, som de ikke havde forestillet sig var muligt. Det skal opleves og kan ikke beskrives fyldestgørende.

Angående kunstige sødemidler.

Jeg anbefaler at undlade kunstige sødemidler. Vi er ikke født til at spise noget kunstigt

 

        Hvilket skridt, der øger din generelle sundhed og velvære, er dit næste?


Jeg ønsker for dig, at du finder det, du søger, og mere til

Siff Holst

 

 

 

 

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stabilt blodsukker eller diabetes. 750.000 med prædiabetes har et konkret valg. Viden og handling er vejen til et stabilt blodsukker.