Læsning, der kan forandre: Når livet former sig i spiraler

Når livet former sig i spiraler

Inspiration til, hvordan du kan forstå energi-spiralernes bevægelse og dernæst omdirigere dem, så de kan give dig mest mulig energi i dit liv. På den måde kan du med øvelse og træning blive din egen energi magiker.

Det vigtigste for os i livet er at gå efter det, der føles godt. At vi forlader den lave energi og går hen til den høje energi. At vi forlader bekymringen og går derhen i livet, hvor begejstringen trives. At vi forlader mennesker, stemninger, boliger, udsigter og job, der dræner os, og går hen til noget bedre.  For dér, hvor det føles dejligt og godt, er dér, hvor vi skal være.  

Det lyder så simpelt, at man ikke kan fatte, hvorfor man ikke bare lever sådan. Hvorfor man ikke bare gør det! Ifølge mine erfaringer er årsagen, at livet former sig i spiraler. Og vi kan blive så fanget ind i vores energispiraler, at vi til sidst mister grebet om, hvordan vi kommer ud af dem. Hvis man f.eks. kommer ind i en energispiral, der kører én nedad, kræver det en meget ihærdig indsats at få brudt den bevægelse, så man kan komme over i den spiral, der bevæger energien opad.

Det lyder måske lidt kryptisk, så her er et par konkrete eksempler:

1) Man kan være i et parforhold, hvor konflikterne over årene bliver større og voldsommere. Man føler sig mere og mere drænet, og til sidst kan man blive så træt, at man ikke engang orker at bryde ud og bryde op. Man resignerer, som det hedder, og vænner sig til at være på en lavere energifrekvens i sit liv, end man egentlig var født og skabt til.

 2) Man kan være på en virksomhed, der har en lav energi - ingen kreativitet, ingen fornyelse, ingen fremgang – og over årene bliver man selv sådan. Til sidst kan man helt komme til at glemme, at man engang var den, der var initiativrig og foretagsom. Man er kommet ind i en kollektiv nedadgående spiral, og da miljø smitter, er man blevet sit miljø. 

Forlad de lavere frekvenser, hvis du vil løftes

Og her er det så, at det virkelig gælder. For hvis man først er ”dernede” i den nedadgående spiral, hvordan får man så overhovedet energi til at løfte sig? (Det er i øvrigt interessant, at vi intuitivt ved dette her. Vi siger ofte om os selv og hinanden, at vi har brug for at ”blive trukket op” og ”komme op i omdrejninger”). Indrømmet, det kræver virkelig en indsats! For man kan komme så langt ned, at man næsten ikke føler, at man har energi til at kravle op, og ”op-kravlingen” vil derfor også tage sin tid. Måske ligefrem måneder og år. Men når du først bliver bevidst om energispiralernes bevægelse i dit liv, vil du blive bedre til at beherske dem og kan undgå at køre for langt ned.

Her er ideer til, hvad du kan gøre:

Sæt en kile ind i spiralen

Hvis du kan mærke, at du er på vej ind i en negativ og nedadgående spiral, så sæt en kile/en bremse ind. Med andre ord: Stop bevægelsen. Det kan du gøre ved at gøre det stik modsatte af, hvad du plejer. Hvis din partner dræner dig, så tag på weekend med en god ven eller flyt ud i tre dage. Hvis dit job dræner dig, så forlad det eller skift arbejdsområde eller tal ud med en kollega.  

Hvad løfter mig?

Hvis du er rigtigt langt nede i spiralen, er det ENESTE, du skal, at gøre et eller andet, der giver dig energi. Du skal ikke tænke i store perspektiver eller tage omfattende beslutninger om dit liv. Du skal kun gøre noget, der giver dig energi. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad løfter mig? Sæt alle konklusioner om dig og dit liv på stand by og gør KUN noget, der løfter dig. God mad, søvn, gode snakke, en tur på stranden, et kram, massage, en god bog. Skridt for skridt opbygger du din energi, og når den er tilstrækkelig høj, kan du gøre noget radikalt og sætte en kile/bremse ind.

Jeg tænker, at det er disse energi-mekanismer, der gør, at det er en udfordring for os mennesker at forandre os. For vi bliver fanget ind i vores energi-spiraler, og vi kan til sidst miste så meget energi, at vi ikke kan hverken rykke os eller flytte os. Men jeg kan også se og mærke, hvis man virkelig og dybt ønsker at højne sin energi omkring sig – både i forhold til mennesker, boliger og job m.m. – så kræver det en indsats, men når man begynder at gøre den, kan det også lykkes. Ikke over en nat, men skridt for skridt, og lidt efter lidt. Held og lykke med det!

Vil du have mere inspiration:New Female Power Live - årskursus - tilmeldingsfrist 10. februar og start 12-13 marts.
Find din indre power - Trondheim 12-13 februar
Find din indre power - Rjukan 5-6 marts
Find din indre power - Malmø 14-15 maj
Samsø Højskole – sommerkurser uge 25. 29 og 30
Tjeck mere på: gittejoergensen.dkSamsø -højskole - uge 25, 29 og 30 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tak, Gitte:) Du har så ret - kile i, i en fart, når jeg opdager at jeg har forladt mig selv stille og roligt:) Og tro på at der er en løsning - uanset hvor sort det ser ud - så kommer lyset ind med kilen og så er jeg på vej:) Tjekker lige dine kurser ud:) Ha' en super dag, kh Jette
Læsning, der kan forandre: Når livet former sig i spiraler