Sådan bliver du morgenmenneske og får succes i livet

Det her kan ændre dit liv. Fordi det jeg vil fortælle dig om her og nu er fundamentet for at du får overskud i det hele taget. Selvudvikling, personlig udvikling, spirituel udvikling kræver alt sammen overskud. Meget selvudvikling skaber selvfølgelig overskud. Men det er stadig overbygninger hvor det at blive morgenmenneske er et vigtigt fundament for at kunne vende underskud til overskud.

Er morgen mennesker født til det eller er det selvlært? For mig helt sikkert det sidste. Da jeg var først i 20’erne gik jeg sjældent i seng før midnat, og jeg var altid længe om at falde i søvn.

Men på et tidspunkt kunne jeg ikke længere ignorere at der var en klar sammenhæng mellem at have succes i livet og det at stå tidligt op. De få gange, hvor jeg stod tidligt op, oplevede jeg nemlig en mærkbar forskel: min produktivitet var i reglen højere, ikke bare om morgenen, men igennem hele dagen. Derudover lagde jeg også mærke til en betydelig følelse af at jeg fik det betydeligt bedre. Det afgjorde at jeg bestemte mig for at blive morgenmenneske. Jeg begyndte at indstille vækkeuret til kl. 5 ... og den næste morgen, stod jeg op lige før middag ;-)

Ups! ...

Igen og igen prøvede jeg. Det mislykkedes. Hver eneste gang. Jeg var lige ved at konkludere at jeg var født uden morgenmenneske genet. Hver gang vækkeuret lød, var min første tanke altid at stoppe den forbandede larm og falde i søvn igen. Jeg indstillede eksperimentet et par måneder - men så var det at jeg en dag faldt jeg over en artikel der handlede om søvnforskning - det viste sig at jeg åbenbart havde fulgt en helt forkert vej.

Nu begyndte jeg at bruge de teknikker som søvnforskningen foreslog. Og er i dag helt konsekvent et morgenmenneske. Strategien er faktisk relativ simpel.

Men først skal du lige høre hvad du ikke skal gøre for at blive frisk om morgenen:

De fleste vil umiddelbart mene, at hvis du vil stå tidligere op, så må du også hellere gå tidligere i seng. Som går ud på at du regner ud hvor meget søvn du får nu, og så bare flytte alt tilbage et par timer. En slags udvidet sovesommertid. Hvis du nu sover fra kl. 23 til kl. 7, skal du bare gå fremover gå i seng kl 22 og stå op kl 06 i stedet. Lyder jo meget fornuftigt, bortset fra at det ofte vil mislykkes.

Groft opdelt er der to retninger omkring søvn mønstre. Den ene går ud på at du skal gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag. Altså du prøver at sove det samme antal timer hver nat som er vældig praktisk i vores moderne samfund. Vi har brug for forudsigelighed i vores planer. Og vi er nødt til at sikre tilstrækkelig hvile.

Den anden retning går ud på at du altid bør lytte til din krops behov, altså gå i seng, når du føler at du virkelig er træt, og stå op når du naturligt vågner. Denne retning bygger på biologi. Vores krop må jo vide, hvor meget hvile vi har brug for, så derfor bør vi også lytte til den og tage det alvorligt.

Ved at forsøge igen og igen fandt jeg ud af at begge retninger er forkerte – især hvis du interesserer dig for produktivitet og succes i livet.

Og hvorfor nu det?

Hvis du går efter den første retnings anvisninger og indstiller hvor mange timer du vil sove vil du nogle gange gå i seng, når du ikke er søvnig nok. Som betyder at hvis det tager dig mere end fem minutter at falde i søvn hver nat, så er du ikke søvnig nok. Du kommer til at spilde tid på at anstrenge dig på at ville falde i søvn. Problemet her er nemlig, at du tror at du har brug for det samme antal timers søvn hver nat. Det er ikke rigtigt. Dit søvnbehov varierer fra dag til dag.

Hvis du går efter den anden retnings anvisninger som er baseret på hvad din krop fortæller dig, vil du sandsynligvis kunne sove mere, end du egentlig har brug for - i mange tilfælde meget mere, såsom 10-15 timer mere om ugen (svarende til en hel dag hvor du er vågen). Mange mennesker, der sover på denne måde får 8 + timers søvn per nat, som normalt vil være for meget.

For mig var den bedste løsning en kombi af begge retninger. Det var meget enkelt, og mange morgenmennesker gør det faktisk automatisk uden overhovedet at tænke over det. Ikke desto mindre blev det en mental opvågning for mig.

Løsningen blev i al sin enkelhed: at gå i seng, når jeg er søvnig (altså kun når jeg er rigtig træt) og stå op med vækkeuret på det samme faste tidspunkt. Syv dage om ugen. Så nu står jeg altid op på samme tid (i mit tilfælde altid kl. 5). Men jeg går i seng på forskellige tidspunkter hver aften.

Jeg går altså først i seng, når jeg er alt for søvnig til at blive oppe. Sove-syre-testen går ud flg.: hvis jeg ikke kan sidde og læse mere end en eller to sider i en bog uden at falde hen i en ellers spændende bog, så er jeg klar til at gå i seng. Ofte er sådan nu at jeg falder i søvn i løbet af max. 5 minutter. Nogle gange går jeg i seng fx kl. 21:30, andre gange er jeg vågen til kl. 24. For det meste lægger jeg mig dog til ro mellem kl. 22 og 23:00. Er jeg ikke er søvnig, holder jeg mig vågen indtil jeg ikke kan holde øjnene åbne. Læsning er for mig den bedste metode fordi du helt tydeligt mærker når du bliver for træt til at læse.

Når vækkeuret så ringer om morgenen, slukker jeg stille og roligt for det, strækker mig, sætter mig. Fuldstændig veludhvilet.

Nu er det blevet min nye vane. Samtidig har jeg erfaret at jo længere det tager mig at komme op, jo større er sandsynligheden for at jeg prøver at falde i søvn igen. Så når alarmen går i gang, selv de gange hvor jeg gerne ville sove lidt længere, så står jeg altid op med det samme. Meget vigtigt.

Det korte af det lange er, at jeg allerede efter at have prøvet den nye metode i nogle dage, fandt ud af at hele min døgnrytme og mit søvnmønster pludselig var i en naturlig rytme. Sov jeg for lidt en nat, ville jeg automatisk være mere søvnig tidligere og få mere søvn den næste nat. Og havde jeg masser af energi og ikke var træt, ville jeg sove mindre. Min krop havde altså lært at jeg altid ville komme op på samme tid.

Alt i alt har det hele betydet at jeg sådan ca. sover 90 minutter mindre hver nat, men faktisk føler mig mere udhvilet.

Senere har jeg læst at de mange mennesker med søvnforstyrrelser nemlig går i seng, når de ikke er søvnige. Hvis du ikke er søvnig, og ikke kan falde i søvn hurtigt, så er der kun ét at gøre. Stå op igen og hold dig vågen i et stykke tid. Tricket er at du skal modstå søvn  - lige indtil din krop begynder at frigøre netop de ”hormoner”, der så at sige berøver dig din bevidsthed, forstyrrende tanker, pludselig sultfornemmelse eller andet.

Så gå kun i seng når du er rigtig træt, stå altid op på et fast tidspunkt og din søvnløshed er kureret.

Når du begynder, vil du den første nat nok blive længe(re) oppe, til gengæld falder du altså i søvn med det samme. Og det er dér vi skal hen. Du bliver sikkert meget træt den første dag fordi du (med rette) føler at du har sovet for lidt. Så det kan opleves hårdt at komme igennem dagen, fordelen er at du vil ønske at komme hjem i seng – som så betyder at du kommer tidligt i seng næste aften. Men allerede efter et par dage, vil du udløse et nyt søvnmønster hvor du går i seng på ca. samme tid og falder i søvn med det samme.

Så hvis du ønsker at blive morgenmenneske (eller bare have lidt mere kontrol over dine søvnmønstre), så start med først at gå i seng, når du ikke længere kan blive oppe (brug evt. læsetesten), og stå så op på et fast tidspunkt. Hver morgen.

Det er godt at være oppe før daggry, for sådan en vane bidrager til sundhed, rigdom og visdom.
Skulle Aristoteles vist have sagt.

Sov godt når du skal sove ;-)

Kh
Frk. Fortuna
 

__________________________

Frk. Fortuna

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Meget interessant indlæg! Jeg vil meget gerne være et morgenmenneske og vil prøve dine råd om at stå op på samme tidspunkt hver dag. Tak for det!!

Kære Frøken!

Hvor dejligt at se dig tilbage i bloggerlandet og sikke et herligt indlæg du har gjort.

Kender godt den dér med at nikke over bogen. Så er man træt!

Tak for det, siger jeg, A-menneske og morgenglad.

Mange hilsener
Alice

Kære Begge,

Tak for jeres fine kommentarer og for jeres egne fine blogs.

Og tak for din hilsen, Alice! Et længere ophold i udlandet i en ledende stilling, og kendt position i en større international virksomhed (derfor den påkrævede anonymitet ;-), sætter visse begrænsninger for at jeg selv har mulighed for at blogge i det omfang jeg ellers gerne ville, men følge med ved at læse de mange fine blogs på Levlykkeligt, det gør jeg.

Mange hilsner Frk. Fortuna ( "Fortuna" i Machiavellisk betydning ;-)

__________________________

Frk. Fortuna

.. Også et velkomme tilbage herfra.
Sov godt og stå tidligt op. Bliv morgenmenneske. Læs hvordan på Levlykkeligt.dk