Lykkelige svin

Danskerne er verdens lykkeligste folk, bryster vi os af, men måske vi skulle holde lidt igen med praleriet. En lang række nye undersøgelser peger nemlig entydigt i samme retning: Lykke gør dig egoistisk, selvglad og uempatisk.

Det er blandt andre den australske psykolog Joe Forgas fra University of New South Wales i Sydney, der gennem en årrække har foretaget studier af menneskers reaktionsmønstre i bestemte sindstilstande.

Ironisk nok peger resultaterne i retning af, at det opløftede sind har en stærk tendens til at lulle sig hen i en tilstand af selvgodhed og tryghed: »Folk med et positivt sind tror generelt mere på sig selv. De har højere tanker om deres valg og vaner, og de er mindre opmærksomme på omverden og sociale normer,« siger Joe Forgas til det populærvidenskabelige tidsskrift New Scientist.

I et af eksperimenterne lod Forgas og kollegaen Hui Bing Tan 45 elever foretage en test i kognitiv psykologi, hvor de gav den ene halvdel høje karakterer og fine anmærkninger og den anden halvdel hård kritik og bundkarakterer. Testen var naturligvis underordnet og blev ikke vurderet fagligt, men skulle blot bruges til at henføre eleverne til en tilstand af glæde eller skuffelse.

Et spørgeskema afslørede, at resultatet ikke udeblev. Efterfølgende lod de eleverne deltage i et bingospil med betydelige præmier og gav dem hver 10 spilleplader til en værdi af 20 dollars, hvorpå man gav dem valget mellem at dele pladerne med andre studerende eller beholde dem for sig selv. De roste elever beholdte næsten alle sammen deres plader for dem selv, mens de skuffede elever i langt højere grad delte.

Egne behov
I et andet forsøg delte Joe Forgas 72 forsøgspersoner op i to hold og viste et afsnit af "Halløj på Badehotellet" for det ene hold og den deprimerende irske film "Angelas Aske" om en mors kamp med børnedødsfald og hungersnød i 30’erne for det andet.

Herefter genbrugte man ideen om bingospillet, men denne gang præsenterede man forsøgspersonerne for konkrete mennesker, de kunne dele bingopladerne med.

Resultatet pegede i samme retning, og dem, der havde brugt tiden på at se på John Cleese, havde ikke noget behov for at dele rovet. Joe Forgas egen forklaring på resultaterne er, at glade mennesker bliver mere fokuserede på deres egne behov.

»Det gode humør er et slags evolutionært signal fra hjernen, der underbevist fortæller os, at vi er i en ikke-truet og sikker situation,« siger han til New Scientist og forklarer, at det opfordrer folk til at tro mere på deres egne tanker, med det resultat at de bliver mere selviske. Sorg eller nedtrykthed derimod skaber mere årvågne og fremadsynede tænkere.

»Et dårligt humør giver et tankemønster, der er mere detaljeret og følsomt, og man lægger simpelthen mere mærke til de krav omverden stiller til en, siger Joe Forgas og påpeger, at lykkelige mennesker også har sværere ved at sammensætte gode argumenter i diskussioner og er dårligere til at huske varer fra et butiksvindue end nedtrykte.

Det lyder måske en anelse kulørt, men Joe Forgas står ikke alene med sine resultater. Han er en del af et verdensomspændende forskerteam, der alle arbejder på at kortlægge de ubehagelige bivirkninger ved lykken.

... it makes one think ;-)

__________________________

Frk. Fortuna

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Herligt med lidt malurt i bægeret... :o) I dette forum hvor man nok kan finde en opskrift eller to på hvordan man "bare" skal gøre for at opleve glæden, kærligheden og lykken i sit liv, er der langt imellem at bagsiden af medaljen bliver belyst. For en hver forandring, det være sig i positiv eller negativ retning, har en konsekvens og en sideeffekt som ikke altid er synlig fra en start. Undersøgelsen kan måske ses som et udtryk for dette. Jeg mener, og har oplevet, at personlig forandringen fra noget skidt til noget bedre (for nu at komme hurtigt omkring det), først virkelig bliver en udfordring når man finder ud af at denne nye "lykketilstand", i sin grundessens blot er en ny sindstilstand som afløser den gamle mindre attråværdige. Motivationen for at give slip på noget uhensigtsmæssigt er motiverende i sig selv, men at erkende og være villig til at give slip på det gode er langt sværere. Det at kunne forholde sig refleksivt og åbent til alt det fede i tilværelsen, og erkende at det også bare er tilstande der potentielt fjerner en fra kernen, eller essensen, på samme måde som smerten gør det, er virkelig en udfordring af de større. Mon ikke de fleste i den proces har oplevet at være lidt nærig med at uddele bingoplader fra tid til anden. ;o) kh Søren
...og så lige en eftertanke. Undersøgelsen syntes at have fokus på adfærdspsykologien alene. Hvis lykken, eller ulykken for den sags skyld, pludseligt kommer dumpende uventet ned i turbanen. Hvordan reagere folk så flest. Dette i modsætning selv at igangsætte en refleksiv og integrerende udviklingsproces imod det at være lykkelig med det der nu engang er. Søren
Tak for denne vigtige artikel. Hvor er det ofte at vi glemmer at der er to sider af samme sag. Meget saglig artikel. Merete
Kære Merethe og Søren, Tak for jeres kommentarer. Og Søren; du har fuldstændig ret i at undersøgelsen i den grad har fokus på adfærdspsykologien - det er både dens styrke og svaghed. Sandt er det jo at der er mange optikker på lykke, fx er de som føler større lykke ved at have gennemgået personlig udvikling, som du nævner, og ikke mindst hele fællesskabs-aspektet; den lykke vi kan opleve med og igennem andre mennesker, ikke medtaget. Men undersøgelsen har, og mange med den, med sit skarpe, omend begrænsede, fokus alligevel nogle sammenfaldende karakteristika som jeg finder værd at tænke over. Kærligst Frk. Fortuna __________________________

Frk. Fortuna

Lykkelige svin