

Når du skal skrive, har du så et yndlingssted? Hvis ikke, så begynd at tænk over det. Hvis du slår dig selv oveni hovedet over ikke at få skrevet, kan det være at en af forhindringerne er af praktisk karakter. Spørg dig selv:
Hvis du bor sammen med din partner og børn, så kan det godt være en udfordring at finde roen hjemme hos dig, og at du skal tænke på at finde et sted ude af huset. Eller en måde hvorpå I kan aftale, at du er fredet, når du skriver. En forfatters partner eller børn forstår sjældent, at man arbejder, når man sidder foran skærmen eller med pennen i hånden og kigger ud ad vinduet. De ser det som en pause og en mulighed for at stille et spørgsmål eller at tale til dig. Og så taber man tråden, bliver irriteret og er ved at opgive det hele, fordi man måske pludselig føler sig egoistisk at tage sig skrivetid.
Hvis dine omgivelser har svært ved at lade dig skrive, så har du måske ikke meldt tydeligt nok ud, at du virkelig vil det her - eller også må du fjerne dig fysisk. Ungerne har lært at værdsætte, når jeg får skrevet - selvom de har en irriterende vane med at stille sig bag computeren, når jeg skriver og kommentere på, hvor hurtigt mine fingre rammer tasterne. ;-) Bare en halv time gør mig til et meget gladere menneske… Så det er faktisk ikke egoistisk (selvom jeg stadig kæmper med den følelse).
Forfatteren Virginia Woolf skrev engang, at en kvinde har brug for sit eget værelse, hvis hun skal kunne skrive. Og der er noget om snakken. Selv drømmer jeg helt vildt om en dag at få mit eget skriveværelse eller en skurvogn ude i naturen. Men lige nu er det desværre ikke realistisk, så jeg har fundet en anden måde at skabe mit eget rum på….
* Mine første bøger blev skrevet i stuen ved skrivebordet eller i sofaen. Mest i sofaen. Jeg elskede at kunne sidde med dyne og spise heksehyl, høre Tina Dickow og bare skrive løs.
* For fem år siden blev jeg forelsket i en mand med tre børn og har siden hverken kunne finde ro i stuen eller haft et eget værelse siden. Jeg blev så længere på arbejdet for at få skrevet og tog to uger om året i isolation på Ørslev kloster og fik skrevet igennem.
* I dag er jeg så også mor til vores etårige pige, så jeg kan hverken tage i kloster eller blive længere på arbejdet. Og sætter jeg mig i sofaen, når hun sover om aftenen, og jeg har arbejdet hele dagen, falder jeg i søvn. Så nu får jeg kun skrevet stående (som nu) i stuen eller i weekender under hendes dagslure på en cafe. Bliver jeg hjemme, så er der alt for meget støj og (fornuftige) overspringshandlinger – såsom at rydde op og vaske tøj. Af og til tager jeg ud til mine forældre, som går i svime over deres første barnebarn, og så indtager jeg kontoret med udsigt til skoven, hvor jeg har skrevet så mange opgaver som yngre.
Så det kan godt være, at dit yndlingssted at skrive ændrer sig over tid. Af smag eller ydre omstændigheder. Men tag dig selv alvorligt. Find DIT sted. Uanset om det er sofaen hver morgen kl 6-6.30, din nærmeste cafe eller du er så heldig, at have dit eget værelse eller skurvogn. Og gør det hyggeligt. Når jeg skriver på café, så er det en, der ligger i nærheden af hjemmet og er omhyggeligt valgt ud. Der er næsten ingen mennesker, musikken er stille og god, og jeg elsker deres mørke chokolade-rugbrødsboller.
Spørg dig selv om, hvor du er mest kreativ. Lad det være opnåeligt, så det ikke bliver endnu en undskyldning for ikke at skrive. (Hvis jeg skulle vente på min drømmeskurvogn, som jeg har ønsket mig fra jeg var 15 år, ja så ventede jeg endnu...)
Skriveøvelse:
Hvis du skulle væk herfra i morgen, hvad ville du så savne?
Skriv i ti minutter uden at stoppe
Skriv for pokker
Kh. Charlotte Heje Haase, forfatter og redaktionschef på Psykologi
__________________________Charlotte Heje Haase, Skrivementor og forfatter
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer