Spis dig lykkelig (ayurveda)

Har du tænkt over, at den mad, du spiser, ikke blot påvirker dig fysisk, men også påvirker dine tanker og dit humør? Det er sådan, at nogle fødevarer giver glæde, energi og harmoni i sindet, mens andre gør dig trist og sløv. Denne viden om madens påvirkning er beskrevet i det indiske sundhedssystem ayurveda. Du behøver dog ikke at læse bøger om ayurveda, for at forstå hvordan maden påvirker dig, men du kan erfare det direkte. Læg blot mærke til sammenhængen mellem hvad du spiser, og hvordan du har det. Hvis du f.eks. spiser meget hvidløg eller chili, vil du mærke at fordøjelsen går hurtigere, og at kroppen bliver varm. Dine tanker får også et skub, så der bliver flere af dem, og derfor vil du være lidt urolig eller utilfreds. Du er ikke helt i balance og kan være let at ophidse og irritere.Man kan inddele mad i tre kategorier, alt efter hvordan den påvirker krop og sind. En livsfremmende, en aktivitetsskabende/udrensende og en livshæmmende:  

Livsfremmende mad
er nærende, frisk, holistisk og ser tiltalende ud. Denne mad giver energi, glæde og klarhed i sind og krop. Grøntsager, mandler, frisk moden frugt, ris og andre kornprodukter er fødeemner, som generelt har en livsfremmende indflydelse.
Lad os tage et eksempel: Din mor har inviteret dig hjem, da det er længe siden, hun har set dig. Hun glæder sig, gør huset rent og pænt og beslutter sig for at lave din livret - risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og grøntsager. De allerbedste råvarer udvælges omhyggeligt, før hun kærligt tilbereder retten. Da du har spist, føler du dig let og veltilpas i kroppen. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. I dette øjeblik føler du dig helt fuldbyrdet. Den videre fordøjelse af maden går også let.

Udrensende/aktivitetsskabende mad:
er varmende og virker derfor udrensende. Denne mad skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, alkohol, eddike og stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse.
Eksempel: Du har inviteret din kæreste i byen en fredag aften, og I vælger at gå ind på en lille italiensk restaurant. I er heldige at finde et bord i det ellers overfyldte spisested og bestiller et par pizzaer og en flaske rødvin. Der er høj italiensk musik og god stemning. Tjeneren har travlt, men har dog tid til både at synge, danse og flirte lidt med pigerne. I spiser pizzaen med lidt ekstra chilisovs på og deler rødvinen.Da du kommer ud fra restauranten, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig med at komme videre. Pizzaen er næsten allerede fordøjet, og du kunne egentlig godt spise lidt mere af et eller andet. Du ved bare ikke hvad, men noget mangler, for helt tilfreds og i balance er du ikke.Livshæmmende mad:er uden næring og smag ligesom mad, der har stået længe efter et måltid. Det giver sløvhed og inerti i sind og krop. Svine og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammelt mad har en udpræget livshæmmende virkning.
Eksempel: Du er meget sulten og går ind på det første sted, du møder for at få tilfredsstillet din sult. Stedet er en lille snusket bodega, og du bestiller en af de få retter, de har: Steak med bearnaisesovs og kartofler. Da færdigretten er blevet taget op af fryseren og har været inde i mikrobølgeovnen i et par minutter, får du den serveret sammen med et krus øl. Maden spises lidt for hurtigt, og egentlig var der også mere end, du kunne spise. Bagefter føler du dig tung, træt og doven og har mest lyst til at sove.

Få mest mulig glæde af maden!
Alt mad påvirker sind og krop og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det er op til os at vælge, hvilken påvirkning vi ønsker. Spiser man overvejende livsfremmende mad vil ens tanker blive mere evolutionære, positive og i balance.Det er dog vigtigt at understrenge, at det ikke kun er madens kvalitet, som afgør, om virkningen er positiv. Også mange andre ting spiller ind, når man vil have mest mulig glæde af maden. Her er nogle gode råd:

* Vær i balance, når du spiser. Luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger før måltidet.

* Lyt opmærksomt til dig selv, og spis det, du har mest lyst til.* Spis i smukke og behagelige omgivelser med mennesker, du holder af.* Spis ikke for meget!* Giv maden din fulde opmærksomhed.

 

Læs mere om ayurveda på www.flowfood.dk __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Spis dig lykkelig (ayurveda)