Mindfulness - endnu et egotrip
08/01/2012 (3767 hits)
Anonym
Jeg har praktiseret meditation, mindfulness og selvudvikling i snart over 15 år nu. Min rejse startede i en periode af mit liv, hvor alting næsten ikke kunne blive meget værre. Alt var i kaos og jeg havde i den grad mistet kontakten til mig selv og til hvem jeg egentlig var. Jeg levede et liv efter andres premisser, et liv defineret af ydre krav og forventninger. Jeg synes, jeg var heldig og privilegeret på mange områder, men lykkelig og i balance var jeg på ingen måde. Der var fyldt med konflikter, sorg og forvirrede følelser og generelt var det følelserne, der styrede mit liv på godt og ondt.
Meditation brugte jeg mere som et plaster på såret til en gang imellem lige at lade lidt op og få lidt ekstra overskud i det hektiske hverdagsliv. Jeg brugte meget tid på at prøve at forstå teknikkerne intellektuelt.
For seks år siden blev jeg så alvorlig ramt af stress; alle ressourcer var brugt op i kampen for at leve op til både mine egne og andres forventninger. Jeg kunne absolut ingenting, jeg græd det meste af tiden og sov resten. Som gammel ergoterapeut, og vel også fordi jeg allerede havde en del viden om meditationens effektivitet og virkning, vidste jeg, at jeg ikke ville have medicin. Jeg vidste også at det ikke for mig ville være rigtigt "bare" at tale med nogen om min tilstand. Jeg vidste at jeg måtte finde vejen gennem min krop. For det var min krop jeg fuldstændig havde mistet kontakten til. Min krop havde jo længe fortalt mig at jeg var på galt spor, uden jeg havde lyttet.
Derfor startede jeg dengang en lang rejse, hvor mindfulness, meditation og yoga ikke længere var en praksis til at lappe "huller" men blev til en daglig levevis, en hverdag, hvor dette er tænkemåden i alt hvad jeg laver og gør. Samtidig startede jeg i et langvarigt kropsterapiforløb, for at finde vejen tilbage til min krop.
I dag har jeg aldrig haft det bedre og været mere i balance. Jeg har fundet en livsvej at gå, der i den grad giver mening og indhold og fylder mig op hver dag. Fra jeg står op og til jeg går i seng og mit liv indrettet efter tankegange i alt det jeg har lært af min læremester gennem de sidste 13 år.
Jeg siger ikke, at alle skal leve som jeg, for vi har alle hver vores vej at gå. Jeg fandt min og har fundet min styrke i at kombinere min egen indre rejse med alle de værktøjer, jeg har arbejdet med som proceskonsulent, NLP terapeut, coach og narrativ konsulent de sidste mange år.
Men jeg ser en fare i, at vi i vesten gør en meget smuk og intensiv praksis til et hurtigt fiks ved at koble værktøjerne og tankegangen sammen med så mange retninger, der nemt kommer til at forfladige den store effektivitet og styrke, der ligger i virkelig at bruge mindfulness som en daglig livsindstilling og praksis.
Mindfulness kan ikke læres gennem et Mindfulness weekendkursus eller et Mindfulness retreat, men det kan åbne op for nogle veje at gå og skabe nysgerrighed til fordybelse. Og mindfulness er ikke kun en mental fitness; det er en intensiv træning i at forstå sammenhængen mellem krop, sind og ånd og dykke dybere ned i kendskabet til sig selv og sin måde at være i verden på. Mindfulness er i høj grad også en træning i en øget forståelse af verden omkring os og vores egen indflydelse på den gennem kærlig/venlighed træning og bevidsthd på helhed og sammenhæng.
Så selv om 12 minutters Mindfulness meditation er nok til at skabe forandringer i hjernen, så giver mindfulness langt mere end det i dit liv. Og lad os nu ikke også forfladige et ord og en tankegang som i den grad kan forandre og skabe store positive ændringer i dit liv, hvis du virkelig vil. Vi må alle starte et sted,men husk det gamle råd om, at det er ikke målet, det handler om; det er vejen mod målet, der er interessant og skaber læring. Og du har også fortjent at få det bedste ud af dit liv.
Flora Eriksen
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerKære Flora, Jeg kunne ikke være mere enig. En af farerne ved den måde som mindfullness omtales på oftere og oftere kunne være at den bliver set som et nyt kvikt trip til frelsen. Det er ikke alene noget der truer mindfullness men også andre veje som NLP og Tankefeltterapi med meget mere. Det er flot at du er gået vejen. Jeg er sikker på at vejen også har indeholdt mange overvejelser om ikke bare at være til stede og opmærksom på alle signaler, men også om at give plads til sig selv og andre. Men jeg er helt enig med dit point.
Mange hilsener Richard Kokholm-Erichsen
Kære Flora
Det er bestemt nogle vigtige pointer du ridser op i dit indlæg. Overordnet set rejses spørgsmålet om hvad vi vil bruge mindfulness og meditation til, og hvordan vi på en passende måde praktiser den i respekt og overensstemmelse med den kulturbaggrund vi nu har. Og det er vigtigt at gøre sig klart, eller nogle tanker om, især som formidler eller instruktør. Samtidigt med at der udvises passende respekt for den enkeltes motivation for at lære at meditere.
Jeg mener at der ligger et stykke fremadrettet udviklingsarbejde her. At forstille sig at vi skal give afkald på vores nuværende kulturværdier for at kunne mediterer på den "rigtige" måde, og med et tilstrækkeligt fokus, mener jeg vil være et tilbageskridt. Og ofte er det jo på den baggrund kritikken af mindfull bølgen rejses. Udfordringen ligger i at blande nogle kvaliteter fra meditation og mindfulness, med de eksisterende kulturværdier vi ønsker at bibeholde og udvikle videre på. Det er jo en diskussion vi som kultur/samfund knap nok er modne til endnu!
At bruge meditation som afstresser eller pusterum i en hektisk hverdag, kan jo være en afgørende forskel for den der er hængt lidt for hårdt op, eller føler sig stresset. Fred være med det. Det er her vi står lige nu. Men det er vigtigt som instruktør, ikke at foregøgle store mirakler hvis det er udgangspunktet. Her må man være klar i spyttet; At ville bruge meditation som et radikalt forandringsværktøj, er benhårdt arbejde, der kræver tid, viljestyrke og mod, og hvor de positive effekter kan trække i langdrag og i perioder udeblive.
Men det skal ikke afholde os fra at hjælpe andre igang.
kh Søren
Kære Søren
Jeg håber ikke du læser mig indlæg, som at min vej er den eneste rigtige for det var ikke min intention. Jeg tror der er mange veje at gå for os hver især og du har helt ret i at både kulturelle og samfundsmæssige normer en gang imellem skal tilgodeses, såvel som individuelle behov og livssituationer. Jeg ved jo fra min praksis, at mange har stor gavn af mindfulness i både små og store doser og i forskellige udgaver. Jeg kan bare godt blive lidt træt af, at vore skultur nogen gange bliver så egenrådig i hvad der er rigtigt og forkert. Jeg synes faktisk at vi kulturelt og samfundsmæssigt kunne lære rigtig meget af at kigge på andre og at vi i høj grad har brug for det. I min forståelse er jeg træt af at alt skal kunne måles og veje og være evidensbaseret før vi kan godtage det i vestlig kultur. Vi gør alt til mentale praksisser og derved blive vi åndelige forfladiget. Jeg tror meget af den her krise vi gennemgår i vesten handler om åndelig tørke, vi mangler dybde i livet og har koblet alt for meget værdi op på materielle goder og ydre bekræftelse. Har lige set dokumentaren om krisen der startede på Wall street og det er sørgeligt hvis den skaber et sandt billede af den vestlige tænkning og de værdier vi har skabt vore samfund udfra. Og her kan den oprindelig tankegang fra mindfulness og meditativ praksis (meget østlig livsfilosofi) faktisk give nogle gode bud på en helt anden vej at gå. Men jeg er helt med på, at man skal være der i sit liv, hvor det giver mening ellers bliver det også bare et pres og noget omklamrende noget. Så for rigtig mange er det helt fint med 12 min meditation, der jo som sagt kan afhjælpe en hel del alligevel. Men for os der arbejder med feltet må man godt forlange bare en smule mere - tænker jeg ;o) Hav en dejlig dag
Nej, det gør jeg bestemt ikke..
Jeg kan kun give dig ret i det meste af det du skriver. Den åndelige tørke, ser jeg som en form for identitetsløshed hos nogen, og hos andre som en forkrampet fastholden i alt velkendt, uagtet at det ikke længere virker. Det velkendte, forstås.
Jeg mener også, at det er bydende nødvendigt med en saltvandsindsprøjtning, hvor meditation og østlig filosof har noget vigtigt at byde på. Jeg mener blot at vi skal passe på med, i forhippet forandringsparathed, ikke at forkaste alt det gode vi har. Hvoraf meget rent faktisk kan måles og vejes.
Også en god dag til dig.
Kære Flora og Søren,
__________________________Tak for en fin diskussion. Jeg vil gerne deltage lidt.
Som jeg skrev i mit indlæg Mindfoolness, mener jeg at teknikken og indsigten bliver temmelig overfladisk i den vestlige kultur. Forstået på den måde at begrebet sælger godt og derfor er der mange (inklusiv undertegnede) der kaster det i grams. Som en god ven, der er konsulent i erhvervslivet, sagde til mig "Kresten, du skal sælge innovativ mindfulness! Alle vil have det, det kombinerer alt det bedste, selvom ingen aner hvad det er!"
Jeg tror han har ret - men vil naturligvis ikke følge hans råd. Mindfulness sælger. Og det sælger godt. Hvordan passer det ind i den oprindelige mindfulness?
I mine øjne udvandes mindfulness i høj grad, ved at gøre det til en mirakelkur som man kan få vidunderlige oplevelser med ved blot ti minutter om dagen. Måske er det bare mig der er virkelig sløv i optrækket, men det har taget lang tid for mig at få stabilitet ind i praksissen og fornemmelse af holdbar forandringer.
Dermed ikke sagt at ti minutter om dagen ikke er fint og godt. Det er det! Men hvis dette bliver et prædikat man tager på sig som "nu er jeg mindfulness dit og dat og kan lære andre om det" - så fejler det i mine øjne. Når det er sagt, så kan ti minutter en enkelt gang for nogen der virkelig er parate sikkert være nok. Det ved jeg ikke. Jeg opfatter stadig mig selv som relativ nybegynder, trods mange års meditation.
Søren - hvilke værdier i kulturen er det du hentyder til? Bare af nysgerrighed.
Alt godt
Kresten
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk
Ja, hvad fa'en mener jeg egentlig med kulturværdier?
Nok noget med at vi i den danske/skandinaviske/Nordeuropæiske kultur står på skuldrende af vores forgængere, der tilsammen muliggjorde skabelsen af et samfund, med en så høj grad af struktur, at vi i dag kan kalde det for et velfærdssamfund. Vores ytring- og forsamlingsfrihed, vores tradition for folkeoplysning, og respekt for individet. Vi har formået at omsætte viden og teknologi til løsninger der gavner almenvældet, og som binder os sammen. Enhver kan shoppe frit blandt åndelige og religiøse retninger, uden at andre tager sig synderligt af det. Det er ret enestående, og værd at værne om, være stole af og holde fast i. Det er vores rødder, og det vi er gjort af.
Jeg vil langt hellere "udvande" mindfulness, og holde fast i vores egne rødder, end omvendt. Og netop fordi vi vælger at kalde det mindfulness og løsrive det fra de åndelige rødder hvorfra det stammer, giver det os muligheden for at modellerer og tilpasse metoden til vores forhold (og tilpasse vores forhold til essensen af metoden...). Vi skal ikke forkaste vores rødder, for at leve efter en helt ny filosofisk og åndelig tradition, som på mange måder er os fjern. Dermed ikke sagt at der kan være væsentlige elementer herfra, der kan give et input til at videreudvikle vores kultur, og måske (forhåbentligt), at vi selv opdager og erkender behovet for en vis åndelighed. Men den må spire nedefra.Vi kan ikke på forhånd definerer hvori den skal bestå.
Jeg ville gøre det modsatte af dig. Kaste mine erfaringer med mindfulness i grams. Kald det innovativ mindfulness, og slå en dør ind på en direktionsgang. Stol på at den erfaring du har opsamlet i din egen praksis, ståler så meget omkrig dig og din essens lyser så meget, at de kursister du får i tale, opdager at du kan noget som de ikke kan, men som de gerne ville kunne. Så er motivationen måske grundlagt.
Hvis udgangspunktet for meditation er en metode til at træne nærvær i situationen, foregøgles ingen noget (velvidende at det kan være SÅ meget mere). Og ret beset, er det skisme da bedre at være tro mod de mennesker der ønsker deres nysgerrighed stillet - og måske et værktøj til hjælp - end at være tro mod metoden.
Men det er blot min mening.
kh Søren
Kære Søren,
De værdier vil jeg også gerne bevare - desværre ser jeg at flere af dem har været under pres i de senere år. Privatisering og individualisering presser fællesskabet. Dem og os vinder frem, i forhold til den rummelighed som Danmark før har været kendt for. Men ganske rigtigt skal vi værne om disse værdier og krydre dem med andre. Ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed er grundpillerne som jeg absolut ser som et gode. Dog ikke i ekstremen, som eksempelvis at ytringsfriheden åbenbart for nogle er det samme som fri ret til at svine andre til...
__________________________Jeg kan lide din praktiske tilgang til udvikling - ganske jordforbundet. I mine øjne er det dog "farligt" at lade eksempelvis mindfulness indgå i et individuelt identitetsprojekt, som jeg ser ofte, idet de grundlæggende værdier i den meditative praksis bliver underlagt et verdenssyn der ikke stemmer overens med udgangspunktet for mindfulness. Det jeg mener med kaste i grams er blot at bruge ordet som en etikette, uden at kende indholdet. I mine øjne er det materialisme og individualisme når der er værst - godt gemt i flotte altruistiske ord om åndelighed. Men måske mere en god måde at tjene penge på og en fin måde at afpudse individets glorie.
Når det er sagt, oplever jeg samtidig at disse strøminger er et tegn på positive forandringer der endnu er på spædsbarnsstadiet (som jeg...) og som har brug for refleksion for at blive en stabil og nødvendig udvikling - for at modnes.
Alt godt
Kresten
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk
Den her:
"[...] at lade eksempelvis mindfulness indgå i et individuelt identitetsprojekt, [...] idet de grundlæggende værdier i den meditative praksis bliver underlagt et verdenssyn der ikke stemmer overens med udgangspunktet for mindfulness."
tolker jeg som et udtryk for netop det grundlæggende dilemma, når to værdisyn mødes, og de hver især gør krav på at fremstå i deres deres renhed, med hver deres "rigtige" svar. Det dilemma, der i mange andre (kulturelle og samfundsmæssige) sammenhænge er konfliktskabene og fastlåsende, og som vi pinedød er tvunget til at finde en vej ud af.
Og netop her kan en mindfull tilgang være belysende og bevidstgørende, og hjælpe med til at opløse disse indre og ydre konflikter. I al sin simpelhed, og uden at man derfor behøver at forholde sig til hele baggrunden og værdigrundlaget for mindfulness.
At Mindfulness er et buzzword, og at der i mange sammenhænge drives rovdrift på den bekostning, skal vel ikke forhindre os, der mener at have noget reelt at putte i begrebet, at udbrede det og lære fra os.
Ja - jeg kan forstå din pointe.
Nej, rovdriften skal ikke forhindre dem der har noget mere reelt at komme med i at udbrede det. Bestemt ikke. Og det er ikke mig der skal bedømme...
__________________________Jeg mener dog at mindfulness netop mister sit reelle indhold når det gøres til "et individuelt identitetsprojekt" ;-) Men det kan naturligvis være første skridt på vejen og det skal jeg ikke negligere.
Tak for en god diskussion - jeg kommer beriget ud af den.
Kresten
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk
I lige måde Kresten. Altid en fornøjelse at udveksle med dig.
Og tak til Flora for lån af spalteplads... :o)
kh Søren
Hvad er I for et par mindfulness-fundamentalister? ;o)
Uanset hvordan, og med hvilken holdning, vi tilgår et objekt eller en metode, vil vi påvirke og forandre den. Om den påvirkning skal benævnes, "at udvande", eller "at udvikle", er alene et valg. Det vil ikke ændre på kendsgerningen at en forandring vi ske.
Kultur, kulturværdier og ikke mindst kulturudvikling, er centralt hvis vi vil flytte os sammen. Hvis jeg'et skal overdøves af Vi'et, er det kultur, moral og karakter der skal i spil.
Det vi er fælles om, er kulturen.
Kulturen afspejles i vores moral og karakter. Den måde vi tilgår hinanden.
Men moral og karakter har begge en negativ klang i dag. Moral (som moraliseren) når folk stemples som rygere, fattige, fede, you name it. Så har de en skidt karakter, de udstødte. I direkte forlængelse heraf kommer så tabermændene og udkants-Danmark mv.. (her udeladt en hver reference der kan pege på forholdet til "de fremmede").
Alt sammen blot en indstilling, og en dårlig udnyttelse af moral.
Gad vide om ikke mindfulness og meditation vil kunne gøre en forkel ind i det felt? Jeg er villig til at ofre lidt på altret, og gøre forsøget...