Kan selvrefleksion sætte os fri?

Vi har brug for at blive klogere som mennesker. Ikke gennem tænkning, men gennem mere refleksion. Jeg tænker ofte at mindfulness bliver solgt, som en kunst ud i at være mere til stede i nuet og nærværet og det er også ganske rigtigt - og vigtigt.  I et samfund, hvor alt går for stærkt og det moderne menneske balancerer på en præstationensbjergkam med dybe fortvivselseskløfter til begge sider, bliver det vigtigt at kunne finde små åndehuller til lige at stoppe og og trække vejret. Og her bliver mindfulness teknikker fantastiske.

Men hvorfor ikke bruge Mindfulness i sit fulde potentiale, hvor den inviterer os ind til en indre refleksion over vores egen væren i verden. Gennem denne refleksion udfordres vi til at se på andre vinkler og synspunkter på både indre og ydre virkelighed, end det vi hidtil har troet var sandheden. De, der ikke tør det, er de, der afviser, at verden overhovedet kan være på en anden måde; de, der stædigt holder fast i at mindfulness er en praksis, der kun skal styrke vores kognitive evner, skabe bedre mental balance og overskud og derved mindske risikoen for stress og depression. Men hvis vi virkelig vil helt ind i sjælen på det at være menneske og forstå os selv, og dermed også vores egen ulykkelighed, så må vi starte med at kunne reflektere over vores egen måde at være i verden på.

Jeg synes vi har brug for at problematisere vores naturvidenskabelige tilgang til alt, som om at selve refleksionen og livet kun handler om at finde flere løsninger og komme med flere svar, at finde "nøglen" til alt, det ror jeg ikke vi kan. Jeg tror at meget lidelse opstår i kunsten for at søge svar på alt, i stedet for nogen gange at acceptere at vi intet ved, som det gamle ordsprog: jo mere jeg ved at jeg ikke ved, jo mere ved jeg. Nogle filosoffer skelner mellem forstandens og nødvendighedens rige på den ene side og på den anden side fornuftens og frihedens rige (Finn Thorbjørn Hansen 2009). Og jeg tænker, at i disse år er det netop friheden vi alle søger, friheden til at være os selv, friheden til at sætte os selv i scene, at forfølge vores drømme, at skifte livsstil o.s.v. Men dette kan efter min mening ikke gøres gennem naturvidenskabes optik, i hvert fald ikke alene.

Sand frihed findes kun ved at forstå os selv. Ikke hvad vi er kommet ud af og vores profession. Men hvem er jeg virkelig inderst inde, hvad består jeg af, hvad er mine drømme og ikke mindst, hvad er mine livsværdier?

Jeg oplever så ofte i min daglige coach praksis, at mange ikke tør kende sig selv og bliver utrygge, når der stilles spørgsmål der går dybere end det, der handler om, hvad vi er og ikke hvem vi er. Men derved kommer vi til at leve i ydre dramaer, som vi oplever vi ikke selv har indflydelse på eller magt over. Men ved at undersøge sig selv og gå i dybden med hvem vi oprindeligt er, finder vi ind til en sand frihedsfølelse, hvor vi ikke er drevet af konforme rammer og vurderinger, men af nysgerrighed og mod.

Mod på livet og mod på at gå på opdagelse i livet, i stedet for at føle det som en kamp. Det er min erfaring at når mindfulness bruges i sin essens, og gerne sammen med filosofiens tækning, så opstår pludselig små mirakler. Ved at bruge vores nysgerrighed i meditationen, i nærværstræningen ved først at kunne betragte, for derefter at kunne reflektere over hvorfor det netop er sådan for mig lige nu, så skaber vi en dybde  at stå på, som et livsfundament, der aldrig kan brydes. Vi må lære os selv og verden at stille flere spørgsmål end at komme med svar. Gennem det at blive nysgerrig på sig selv kan vi komme endnu dybere ind i det meditative og i nærværet.

Jeg tænker det sådan, at når vi starter vores mindfulness træning, starter vi med at kunne betragte det som er. Efterhånden bliver vi igennem nærværs- og meditativ træning mere og mere opmærksomme på, at vi kan påvirke tanke og følelse. Så når vi til en erkendelse af, at vi ikke ved hvem vi er, men gerne vil gå på opdagelse i det og derved begynder vi at dykke dybere ned i at reflektere og betragte os selv og vores væren i verden, denne gang ikke med forvirring, men med stor nysgerrighed og ømhed.

Og gennem denne indre opdagelsesrejse kommer friheden. En frihed som ikke kan beskrives, måles eller værdisættes, men som bare er. Sæt dig selv fri, ved at blive mere nysgerrig, ved at stille flere spørgsmål end du giver svar og ved at turde undersøge hvem du er i din sande natur, gennem meditativ nærværs praksis og filosoferen over din egen værrens væsen.

Al for megen ufred i verden opstår fordi vi netop ikke tør stille spørgsmål, fordi vi netop ikke tør udfordre os selv og vores egen værren i verden. Vi  må sætte os selv frie først, før vi kan "befri" verden omkring os.

Kh.
Flora Eriksen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvrefleksion sætter os fri. Få svar på Levlykkeligt.dk