Vejen til lykke

Er håbet lysegrønt?

 

Vi har som mennesker mere end nogensinde før brug for at bevare håbet i en Verden, der trues af øget vold, krige og global opvarmning.

 

Men hvor kommer håbet fra? Og hvordan holder vi det i live i en tid fuld af bekymringer? Skabes håbet netop på baggrund af bekymringer, sådan som chefredaktør Helge Wedel var inde på i sidste lørdags udgave af Sjællandske.

 

Jeg vover påstanden, at håbet knytter sig til troen på og ønsket om, at få mere glæde og nærvær ind i vores daglige liv og at sikre os en fremtid, hvor vi ikke behøver at bekymre os helt så meget.

 

Og måske er det netop vigtigt, at huske at håbet og glæden ofte er to sider af samme sag, fordi vi alle inderst inde gerne vil det gode liv, men ofte ikke helt tør vælge det 

 

Og ja, livet udfordrer os mange gange og vi skal kunne stå mange ting imod. Men for hver udfordring livet byder, har vi et valg.

 

Vil vi nøjes med at håbe eller vil vi handle på håbet og tro på, at vi ved virkelig at ville det, alle har mulighed for at skabe et godt liv - på trods og på grund...

 

Livet er ikke et spørgsmål om evig lykke for enden af regnbuen, men at se lykken i den vej vi nu en gang går. Og jeg er sikker på, at vi alle i løbet af en dag  oplever små øjeblikke af glæde midt i al bekymringen og at glæden er den, der giver håb om noget endnu bedre.

 

Og at vi ved at holde fokus på vejen til lykken og ikke på målet kan vi opnå endnu mere meningsfuldhed og i sidste ende mere lykke i selv de små ting. 

 

Derfor er min opfordring, at vi alle øver os lidt mere i at være nærværende i nuet og ser, hvor meget håb denne nuværende glæde kan give os. Hvem ved, måske en endnu bedre Verden?

 

Flora Eriksen

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vejen til lykke. Læs mere