Giv dine børn det bedste med i bagagen – efter skilsmissen

 

Lad børnene være jeres fællesnævner og se jer selv som forretningspartnere.

Uanset hvordan du vender og drejer det, er det hvad det er, i er ikke længere et par, men vil altid være en del af et partnerskab. ( Der findes dem, hvor det er så grove hændelser der er bag, så det er nødvendigt med politiet indblanding og de er en sag for sig og hører ikke til under denne skrivelse)

 

I tiden inden skilsmissen var målet som forældre, at give børnene det bedste med i bagagen. En bagage de som voksne kan pakke ud og bruge i den rækkefølge de får brug for. Som forældre forsøger vi, at give børnene sunde værdier med i et væk, ud fra det bedste vi kan og de ressourcer vi har. I og efter skilsmissen er mange af vores ressourcer er sat på standby og vi kan glemme, hvad der er bedst. Vi kan glemme hvad det egentlig er, vi ønsker vores børn skal have med sig.

Selvfølgelig kan du sige ” en skilsmisse skal de ikke have med sig!” og du kan være dybt uenig i det valg der er taget om, at gå hver til sit. Men du kan ikke lave om på det der er sket, det er hvad det er!

Og hvad så nu? – hvad er det bedste for børnene, nu når de har fået skilsmissen med sig?

Hvordan gør vi det bedst for dem ud fra den nuværende situation?

Der er fire steder vi som forældre ofte falder i, når ressourcerne er på standby for en tid. Men ved at blive bevidste om disse steder hjælper du dig selv og dine børn rigtig godt igennem.

 
  • Lad vær med at kritisere din ex når dine børn er til stede – hverken verbalt eller nonverbalt.

Så vær meget opmærksom på, hvad du siger og ikke mindst hvad du gør. Børn er pokkers intuitive og opfanger rigtig meget omkring sig. Ikke kun forældrenes talte sprog, men i den grad også deres non-verbale sprog. Så tænk ikke kun over dine ord en også din måde at stå på, sidde på og den måde du måske ruller med øjnene på osv.

Børn ser sig selv som en del af begge forældre, og føler derfor du kritiserer en del af dem når du kritiserer en den anden part.

I min artikel i Femina i uge 29 skrev jeg 10 punkter der kan hjælpe dig igennem skilsmissen. Det ene punkt var om samarbejdet og vigtigheden i først, at tage ”afhentningskaffen” med i planlægningen, når du er klar til det. Helt sikkert en ideel måde at hente og bringe på – brug lige 20-30 min. en gang imellem, og hør hvordan det er gået i den sidste tid. MEN først når du er klar. Det duer ikke at sætte sig med, enten en skjult dagsorden, eller at tage hadfølelsen med til bords, så bliv hellere væk.

Dine egne følelser og manglende overskud skal afleveres et andet sted. Enten til din ex på et neutralt sted, hvor børnene ikke er eller til andre i dit netværk.

Husk på børnene elsker ubetinget deres forældre, og selv om du taler dårligt om den anden partner vil det ikke, (heldigvis) få dem til at elske mindre. Du serverer blot en portion gift for deres udvikling. En madpakke med giftige stoffer bliver puttet i bagagen til senere brug, og lur mig om det er det du ønsker.

Jeres forliste forhold/ægteskab er jeres forretning, og samværet med børnene fremover, er en anden.

  •  Lad vær med at bruge børnene som sendebud mellem jer. Har du noget du skal ha´ sagt, noget du ikke forstår, så ret henvendelsen til den person der kan forklare dig det, din ex.

Tænk over det, der er sandsynligvis to grunde til at du lader børnene bære spørgsmålene videre.

a. Enten føler du ikke du kan kommunikere med din ex, af den ene eller anden årsag (og det må du lærer eller accepter)

b. Du tænker du vil få et mere positivt svar, når det skal gives til dit barn og ikke til dig.

Børnene skal mærke de er børn og ikke små voksne. De voksne tager sig af deres og det er trygt at vide.

 
  • Lad vær med at bruge dine børn som venner. Måske du ikke har det store netværk og det må du få styr på - det er din, og ikke barnets opgave.

Brug ikke barnet til at græde ud ved eller til, at fortælle ting mor eller far har sagt og gjort. Det er kun endnu en madpakke af de tarvelige til bagagen – det barnet lærer er, at jeg som barn skal kunne rumme voksnes følelser, og de vil bliver gidsler i den ubetingede kærlighed der nu en gang findes.

Jeg havde en oplevelse med en 17-18 år gammel pige, hvor mor havde bedt om skilsmisse og far havde svært ved at tackle det. Det var så vigtigt for ham, at vinde datterens forståelse for hans reaktioner, så han delte alt for meget med hende. Hun måtte da kunne se, hvor åndssvag mor var i hendes valg! Han havde ønsket, at vise hende et brev mor havde sendt til ham kort før skilsmissen. Heldigvis var pigens reaktion at råbe ”STOP FAR, jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke se og høre om jeres – det er jeres og kun jeres! Jeg er jo barnet og jeg elsker mor selv om du ikke gør! Du skubber mig kun længere væk med alt det der, jeg vil ikke besøge dig, hvis du kun kan tale dumt om mor”

Jeg tog hatten af for hende og bukkede mig i støvet. Hvor vil det være dejligt, hvis forældre ikke tager deres børn med der ud, hvor det er dem der må sige fra.

Igen, det er hvad det er, følelser kan være sværere at håndtere - og det er de voksnes ansvar.

  
  • Lad ikke børnene vælge hvor det skal bo, i hvert fald ikke før de er gamle nok (hvornår er de det? forskelligt tænker jeg – 8-12 år siger loven, så bliver de lyttet til)

Hvis i, som de voksne, ikke kan blive enige om en løsning så søg hjælp.

Følelsen i barnet om at skulle vælge, er som at skulle vælge mellem pest eller kolera.

At skulle vælge den ene forældre fra og den anden til er uudholdeligt. Når dønningerne har lagt sig og hverdagen har fundet sin rytme, kan børn sagtens blive spurgt, om de vil have en ekstra dag, weekend eller andet. Vel at mærke hvis det er aftalt mellem forældrene først.

Når bopælen er fundet så find et fast mønster. Sammenhæng og kontinuitet skaber tryghed. Respekter den anden partners tid med børnene og lav ikke planer, hvor børnene skal passe ind i din, når de ikke er hos dig.  Opstår der noget på kryds af jeres tid med børnene, så find en løsning sammen, inden i deler nyheden med børnene. De har ikke brug for at vide, der er en fødselsdagsfest i mors familie, som de ikke kan deltage i fordi det ikke passer ind i fars planer – som måske ”bare” er at hygge hjemme. Du får intet positivt ud af ikke at acceptere svaret. Kan det lade sig gøre at lave et byt eller bare have dem det mere pga. begivenheden er det super, og accepter hvis det ikke kan. Lad vær med at spille martyr i både den ene og anden lejr. Kan byttet lade sig gøre, så pak dine egne bitre følelser sammen og tænk på børnene og samtidig kan det ikke, så lad det være det!  drop hævntogtet.

Når I har fundet et svar kan børnene informeres. Enten med ”ja mor skal til fødselsdag men i er hos far og vi har besluttet det er sådan denne gang” Eller selvfølgelige det positive svar. Hæng ikke hinanden ud, der gavner hverken dig eller børnene på sigt.

    

Det var en masse ”DU MÅ IKKE” og da vores hjerne IKKE kan tænke i negationer (du må ikke tænke på en lyserød elefant ..PAF der står den), vil jeg give dig et par omvendte.

”DU MÅ GERNE” samt tre spørgsmål, som du kan stille dig selv, når du bare har lyst til at råbe det hele ud i det blå, og ikke mindst fortælle børnene, hvor latterlig far/mor har båret sig ad.

 

Til den gode skilsmissebagage.  

·        Tal pænt om din ex overfor dine børn. Eks. ”Det kan godt være far gør det sådan og mener det er rigtigt, det er helt okay. Der er mange måde at gøre ting på og jeg vælger at gøre sådan her.”

·        Hvis der er noget du ikke helt forstår omkring jeres samarbejde med børnene, så ring. Skriv en mail, hvis det er svært, at holde den pæne konstruktive tone.

·        Børn elsker ubetinget accepter det.

·        Brug dit netværk til at komme af med dine frustrationer. Store børn er også børn.

·        Find løsningerne om bopæl og sammenværd sammen som forretningspartnere, hvis det er muligt, ellers søg hjælp.

·        Drop martyrrollen og/eller offerrollen og se børnene som fællesnævneren.

 

 Spørgsmål du kan stille dig selv.

·        Hvad er den sande årsag til jeg mener mit barn skal høre dette?

·        Hvordan vil det hjælpe mine børn at opleve/høre dette?

·        Hvad ønsker jeg, på længere sigt, ud af det?

           

Lige her og nu kan det virke som om, du kan svare helt klart og hurtigt på disse spørgsmål.  Måske mener du ikke børn tager skade af ovenstående og har du de tanker, er det et tydeligt tegn på, at du sidder fast i dine egne følelsers vold. Prøv at se det hele i et lidt større perspektiv – og svar så. Hvad er det egentlig du ønsker dine børn skal have med i bagagen?

Hank op i dig selv inden du fyrer dine meninger, holdninger og spydigheder af over for dine børn, og stil dig selv disse tre spørgsmål.

  

Når, i gør det godt i jeres ”nye firma” vil det jeres børn får med sig, være en viden om at:

Flytte sig, hvis noget ikke er som det skal være.

Tage vare på sine egne præmisser med en god portion af accept, ansvar og kærlighed på flere plan.

De vil endda kunne drage nytte af det, at have 2 familier og kunne se det som en styrke frem for et problem.

Altså en god og sund madpakke, til den bagage der bygges op omkring en skilsmisse.

 

Anina Fryd

Skilsmissecoach og mentaltræner

     

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Giv dine børn det bedste med i bagagen – efter skilsmissen