Er du afhængig?

Anonym

Er du bevidst eller ubevidst afhængig af, at sætte dig selv i situationer, hvor du kommer i en speciel følsesmæssig tilstand ?
Som en narkoman der er afhængig af sit stof, kan du have lavet et selvskabt afhængighedsforhold - dog til din krops egne kemiske stoffer.
Efter en skilsmisse eller anden krise, kan det være en stor udfordring at slippe ud af følelsernes magt og komme videre. Både fordi du er afhængig af stoffet for, at føle dig "tryg" ( tryg i den forstand at din krop genkender måden at have det på) og fordi der skal store ændringer til, i form af nye handlinger.
Men du kan flytte dig! I min verden er det vigtigt at forstå det der ligger bag, så derfor en lille forklaring:
Alle dine celler i kroppen har små fangarme som modtager "føde". Den føde får den gennem det vi indtager men også af de kemiske stoffer vores hjerne udvikler i specielle situationer. Under/efter en skilsmisse sætter du dig selv( måske ubevidst) i en situation hvor din krop er i kamp/flugt tilstand. Prokuktionen af det stof der hjælper os i de situationer( helt fra urtiden) er på sit højeste gennem længere tid. Det vil sige dine celler modtager, modtager og modtager! Når cellen deler sig vil din krop have sørget for, at den nye celle har endnu flere af disse fangarme der passer til det kemiske stof du har brug for.
Det der sker når du er i lad os sige, en trist og ked af det situation er at dit fokus og dine handlinger bliver derefter. Dit fokus og dine handlinger påvirker dit nervesystem i en sådan grad, at jo mere du vedholder det triste fokus jo stærkere bliver nervesystemets veje til at kommunikere på de præmisser.
Det du skal huske er at disse to funktioner i din krop, er der kun for at hjælpe dig!
Din krop lytter til dig! hvis du konstant fortæller den i dine tanker ord og handlinger, at du er trist, forvirret, ulykkelig osv. så gør den det der skal til for dig!- Kun for at kunne tilfredsstille dit behov!
Men det er IKKE dit behov! Dit behov er at komme videre! overvinde og endda leve godt med din skilsmisse i fremtiden! Og heldigvis hjælper din krop dig også den vej tilbage igen! Vel at mærke hvis du gør den indsats der skal til.
Det der bl.a. skal til, er nye handlinger som kan skabe nye baner i dit nervesystem! Der skal skabes en kontinuitet og en sammenhæng din krop kan bruge. Lige som cellen fik flere af de, ikke så brugbare, fangarme, vil det samme ske når dine handlinger, din måde at tale til dig selv på, dine tanker step for step ændre sig.