Kunsten at grine i kor!

Pengene eller livet?

Jeg husker som dreng at vi legede cowboy og indianere. Når man så stod der med legetøjspistolen kunne man sige "pengene eller livet" - forstået som, at hvis den anden ikke rystede op med moneterne så kostede det livet - bang, bang!

Titlen "Kunsten at grine i kor" kom sig af at jeg har set folketingsvalg og mange alvorlige "seriøse" mennesker tale om penge. På en måde var der en stemning af "stramning", "vi skal passe på" og "fornuft", der virkede nærmest absurd komisk, og sagt på en måde som virkede "pengene eller livet" agtig.

Stemningen vender tror jeg med landets nye ledelse - de virker til at se et håb, men ellers har vi været igennem en længere række "pengene eller livet" scenarier, hvor trusler om at det hele bliver værrer har fyldt i det kollektive rum. - 10 år af slagsen.

Kunsten at grine i kor er mit forslag til genopretning af den glade stemning - hævelsen af humørfrekvensen!

Forestil dig, at der er en blanket hos lægen med "latter piller" eller "lykke piller" , forestil dig at 10 minutters latter giver en længerevarende lykke effekt - forestil dig at latter virker lige så godt som visse typer hjertemedicin. Det er ikke fantasi, det er den vej vi skal hen og det ser ud som om positiv psykologi, viden om latter og hjernen får os derhen - helt seriøst!

Jeg vil gerne slå et slag for at latter kommer ind i varmen og håber det kan komme på finansloven - både fordi selvhøjtidlighed er skadeligt for landet og fordi det gør det meget nemmere at samarbejde!

Lattter Yoga'ens guru- lægen Madan Katharia foreslår at mennesker der griner sammen ikke slår hinanden ihjel. Det er vejen til fred. Så måske skal vi holde op med at lege "pengene eller livet" og blive bedre til at grine i kor? Måske skal de kommende soldater lære latter yoga, nedtone våbnene og grine sig vej til fred?

Latterinstruktør Chris Nunan

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Pengene eller livet?