

Parforhold skal bygges på kærlighed og nysgerrighed.
Det er vigtigt at se på hvad det er som gør, at vi er sammen som parforhold.
Kvinderne har ikke brug for mænd, på samme måde som for år tilbage.
I dag er det 75 % af kvinderne der forlader mændene. For år tilbage var det manden, der forlod kvinden, som stod tilbage, økonomisk svækket og et par klassetrin nede af den sociale stige.
Det kan der skrives meget, om vores historie om parforhold og hvad der bandt dem samme i vores fortid.
Hvor om alting er, så er der ingen fortilfælde, om hvordan vi så skal leve sammen i dag.
Det er det som er 100.000,- kr. spørgsmålet!
Hvad der skal binde os sammen? og om vi overhovedet skal bindes? og hvordan vi skal leve sammen?
Vi skal se på nogle dybereliggende værdier, hvis parforholdet skal overleve.
Faktum er at vi gennem tiderne, har fundet sammen i overlevelsens navn, vi har været nødt til at holde sammen for at overleve, fysisk og socialt.
Det er den arv vi har med, angsten for at blive alene, angsten for ikke at blive elsket, angsten for at blive forladt og ikke mindst dø, i ikke at kunne klare sig selv.
Det er historie nu, Der er nok af prinser og prinsesser, og vi kan klare os som enlige og enlig mødre og fædre.
Så vi er alle på vej ind i en ny tid og måske også på vej ind i forhold på en måde, vi ikke har været i forhold før. Jeg kunne fristes til at sige, at ingen er på vej ud af forhold, men at alle er på vej ind, og kun hvis de ikke kommer ordentligt ind, i et forhold, ja så forlader de forholdet, som ikke åbnede sig.
Så når et forhold ikke består af angsten bånd og mageligheden søvndyssende rytme, så er forholdet kun det vi fylder i det, som et badekar. Samtidig med at de værdier som ligger dybere end angst og tilknytning pga. angst.
Så det betyder en dybere kærlighed, respekt, ærlighed, nærhed, mod til at være den man er, modet til at eksperimentere i sit forhold, og i seksualiteten.
Dybt inde i os er vi forbundet, ikke adskilt. Dybt inde, findes der ikke angst for adskilles, dybt inde, kan vi ikke miste noget som helst. Vi kan kun genskabe forholdet, og det vi kommer i forholdet her og nu.
“Kærligheden har ingen bånd, ingen fortid og ingen fremtid og derved ingen smerte og angst”
Skrevet af Psykoterapeut & Parterapeut Mads Vang Christensen
__________________________Psykoterapeut Mads Vang Christensen
web: http://www.madsvangchristensen.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer