Jul - sådan undgår du andres dramaer

Julen er både hjerternes fest og relationernes test!

Det er ligesom om, at julen som et forstørrelsesglas sætter fokus på vores relationer eller måske mangel på samme.

I år var jeg lige ved at blive drænet for energi, fordi der var udfordringer omkring hvor, hvordan og hvem, der skulle holde jul i år (kender I også den?). Jeg fik simpelthen hovedpine og direkte kvalme.

Så gik det op for mig, at jeg endnu engang havde fået en rolle i et kontroldrama. I dette tilfælde kørte min søster ”stakkels-mig” dramaet og jeg følte mig skyldig.

Kontroldrama er en måde hvorpå, vi manipulerer, kontrollerer og stjæler energi fra hinanden. Det er en reaktion, der udspringer af frygt og disharmoni og bliver til en kamp mellem energierne.

Det er samtidig en strategi, vi ikke altid er bevidste om, at vi bruger mod andre, eller at de bruger mod os. Det er ofte et kontroldrama, der er i brug, når du føler dig udmattet efter et øjeblik sammen med et bestemt andet menneske, selvom du få minutter før følte dig på toppen og godt tilpas.

 

Der findes fire slags kontroldramaer:

Den Pågående

Udspørgeren

Den reserverede

Stakkels-mig

Vi er alle med i spillet og skiftes til at bruge de forskellige dramaer. Vi kan have tendens til at bruge nogen mere end andre.

Vi kan også komme til at spille hinandens moddrama og på den måde holde dramaet i gang.

Hvordan kan du så stoppe kontroldramaet? Først og fremmest – bliv bevidst om det og identificér dine følelser.

Føler du dig skyldig, overset, forkert eller bange, så kan du oppe i skemaerne se, hvilket kontroldrama, der sandsynligvis er i gang.

Når du opdager, at du er med i et kontroldrama, kan du bl.a. gøre følgende tre ting:

1. Sæt navn på dramaet

Jeg blev klar over, at det var Stakkels-Mig dramaet, der var i gang.

Det gjorde mig i stand til at vedkende mig, at der var en magtkamp i gang, at jeg følte mig overvældet, fastlåst, kostet rundt med og magtesløs.

Når jeg kan sætte navn på dramaet, begynder jeg at kunne holde fast i mine sande følelser og tage skridt til at gøre mig fri.

 

2. Kig bag om dramaet og find den virkelige person

Bliv hjemme hos dig selv, så kan du nemmere betragte den anden uden forudfattede meninger og måske endda finde ud af, at du slet ikke er ansvarlig.

Jeg blev klar over, at det slet ikke handlede om mig. Min søster og mor har et tema kørende, som jeg slet ikke er eller bør være en del af.

 

3. Billedet i spejlet

Får du lejlighed til at grunde over et kontroldrama, du er involveret i, så prøv at betragte dig selv og den anden så objektivt, som du kan.

Normalt er det, der ærgrer os hos andre, noget vi bør se på hos os selv, men ikke er villige til at se på. Når vi peger fingre, er det et tegn på, at vi forsøger at anklage i stedet for at vise forståelse. 

I mit tilfælde var 1. og 2. punkt tilstrækkelig. Jeg begyndte at kunne trække vejret frit igen, mærke hvordan skylden langsomt forsvandt fra mine skuldre og kunne komme med et konstruktivt forslag til min søster, som hun tog glad imod.

Måske du også opdager et par kontroldramaer eller tre i løbet af julen, så har du her en lille slagplan, så julefreden kan sænke sig over dig og din familie.

Mange julehilsner og ønsket om en harmonisk jul fra

Charlotte Djurhuus

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Charlotte,

Ville blot sige tak for indlægget - lige hvad jeg havde brug for at læse! 

Mvh 

Charlotte Luxhøj

Jul - sådan undgår du andres dramaer. Læs mere