Går du glip af det vigtigste ?

 

Sidder du ofte og har sagt ja til for mange arrangementer, for mange aftaler, for mange spændende opgaver. Ja i det hele taget bare for meget, men du kan ikke lade være. Du er bange for at gå glip af noget.

Du fascineres nemt af mennesker, oplevelser og alt det nye. Du søger efter stimulering og kan i perioder næste helt undvære søvn.

Dit hoved af fyldt med ideer og planer. Du sørger hele tiden for at have mange muligheder. Ja, du frygter måske i virkeligheden begrænsningen. Derfor kommer du også til at lave dobbeltaftaler, men du kan jo ikke være to steder på én gang. Damn!

De sociale medier har sandelig ikke gjort det nemmere.

Det er fint nok at have en masse idéer, men du savner egentlig også at kunne fokusere. At gå i dybden med tingene. At finde ro.

Du ved egentlig godt ét eller andet sted, at denne travlhed gør, at du i virkeligheden går glip af det vigtigste.

Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen, når du nu godt ved det?

Måske er du en Enneagramtype 7 – Eventyreren. Du kan i hvert fald genkende mønstret.

Denne types "passion" (her menes tvangstanke) er grådighed. En trang til at nå alle de uendelige oplevelser, der findes ude i verden. En umættelig sult efter noget, som befinder sig derude, og som vil give dig den tilfredsstillelse – mæthed, som kan få dig til at falde til ro og slappe af.

Men du kan løbe herfra og til verdens ende uden at opnå det, du inderste inde ønsker, hvis du lader dig styre af din passion.

Du er nødt til at gøre noget helt andet. Noget der kræver hårdt arbejde.

Kig f.eks. nærmere på det, du kalder ”kedsomhed”. Hvordan opleves den i kroppen? Hvordan fornemmes kedsomhed? Er du i stand til at mærke, hvilke associationer eller minder, den kalder frem?

Du kan også prøve at holde øje med, hvor længe du rent faktisk er om at gøre ting (bare i nogle få dage). Hvor lang tid tager det at komme på arbejde, at gøre rent, at hente børn, mødes med en ven osv. Se, hvordan det passer ind i din plan for dagen. Er det muligt at opgive en eller to aktiviteter om dagen, så du kan give dig selv et åndehul og sikre dig, at du vil være i stand til i fulde drag at nyde de oplevelser, som du har lovet dig ud til?

God rejse til dit indre – en indsigtsfuld Eventyrer er guld værd ;-)

 

Mange hilsner fra din

Enneagramcoach

Charlotte Djurhuus

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Går du glip af det vigtigste ? Læs mere lige her