At elske sit indre barn

Et gammelt ordsprog siger: Efter kaos kommer der orden, og jeg må sande rigtigheden i det.

Jeg vælger at stå frem og dele mine tanker. En proces der har hjulpet mig og som jeg håber, vil gavne dig i din egen process i at blive et helt unik og smukt menneske.

I de år jeg har arbejdet med personlig udvikling hos mig selv er tålmodigheden sat på hård prøve. Erfaringen viser mig, at processen ikke kan fremskyndes og forståelsen af mig selv som menneske sker i et tempo hvor jeg mentalt kan følge med.

Det er en ny livsstil og en af de bedste følger af hele situationen er, at jeg har været tvunget til at gøre tingene, sådan som det er bedst for mig selv, men med et lille MEN...

Jeg har igennem min barndom og voksenliv udviklet en følelse af at være nødvendig; at jeg skulle udfylde et tomrum hos min mormor. Jeg blev brugt følelsesmæssig til trøst, støtte og bekræftigelse. Og langsomt blevet jeg drænet for kærlighed og energi da der ikke kom noget retur. Jeg udviklede en overlevelses strategi, der gjorde at jeg kunne navigere i mit liv.

Handlemøstre jeg tog med på min vej i livet. Følelsen af uendelig sårbarhed og lavt selvværd er noget, de færreste bryder sig om at erkende. Ikke desto mindre led jeg af et alt for lavt selvværd.

Jeg smed min vrede og frustration i hovedet på et andet menneske, ofte et der stod mig nær, som en anden bulldozer, eller bebrejdede mig selv, at jeg endnu engang lod følelserne tage magten, frem for at jeg selv tog magten med fornuften. Jeg havde nok Danmarks største udvalg af hammere.

Jeg led under en fornægtelse af et uopfyldt behov og giver alverden skyld for, at jeg ikke slår til.

Hver gang jeg er havnet i offerrollen prøver jeg at tænke i perspektivet: Hvem ejer problemet og er det et mønster fra fortiden som jeg tager med mig?

Min selvværdsfølelse bliver kun styrket af, at jeg hele tiden ved med mig selv, at jeg er god nok. Ikke kun god nok i kraft af de ting du kan, men god nok i kraft af den du er. Og husk det lille ord ’er’. Der er nemlig en kæmpe forskel på at give dig selv opmærksomhed for de ting, du ’gør’, og for den, du ’er’. Og prøv så lige her til sidst at sige det højt inden i dig selv – du kan faktisk mærke forskellen på følelsen af de to ord.

Men nogle gang når jeg når et nyt punkt i min udvikling, kan jeg stå i kviksand og ikke evne at komme op.

Jeg har valgt at gå hele vejen, men der er bakker. Nogle gange er det 2 skridt frem og 3 tilbage. Men erkendelsen af at det er ok, gør at jeg får alle aspekter med.

Hvor jeg før havde svært ved at danne relationer og min frygt gjorde at jeg ikke kunne sætte grænser fordi jeg var bange for at miste og blive forladt. I en årrække lukkede jeg af for verden og var bare mig selv. Men mennesket er et flokdyr og et socialt væsen. Jeg var til sidst som en blomst der tørstede efter vand. Processen var at lære at mærke mine grænser og at sige nej var et stort Ja til mig selv. Jeg begyndte at åbne mit hjerte.

At åbne hjertet og følge sin intuition gjorde mig også sårbar. Mennesker fik lov til at se ind i mit indre.

At lukke kærligheden ind i mit liv gjorde også, at jeg røg ind i et overlevelsesmønster der dybt fra reptilhjernen fortalte mig, at det her skal du kæmpe for.......du har ikke værdi. Jeg er et barn, der reagerer på situationer i voksenlivet med selvtvivl, selvbebrejdelser og en fornemmelse af at være forkert eller mindreværdig – alt sammen indlært i forskellige stadier af barndommen, især når mit hjerte taler.

Bettina 5 år valgte at løbe. Hvor ofte har jeg ikke som barn, bedt om kærlighed og nærvær, men er blevet svigtet og her kom indsigten.

Alt gjorde så ondt, at kroppen var ved at stå af, stress, vrede, projektion , kontrol, sorg og angsten for at blive forladt m.m.

Jeg lod mig fange af ineffektive tanker og vurderinger som voksen.

Regressionen kan være umærkelig, men den er der og saboterer mine beslutninger og forhold.

Det blev en kamp mellem mit lys og mørke. Følelserne svingede fra dag til dag og jeg kunne dybest set ikke rumme mig selv.

Jeg var som et skib i havsnød. Den ene dag højt oppe på bølgen for så næste dag at blive smidt i afgrunden.

Jeg røg ind i et virvar af følelser og tanker.

Jeg havde ingen facade, viste min sårbarhed og bad om hjælp. Supergirl havde lagt sin dragt og var bare et menneske.

Erkendelsen af, at være vokset op i et dysfunktionelt hjem –et hjem med alkoholisme, overgreb og andre former for dysfunktionel forældreadfærd giver mig mulighed for at tilgive og arbejde konstruktivt.

Løsningen er at jeg bliver min egen kærlige forælder. Jeg kan nu udtrykke al den smerte og angst, som jeg havde gemt i mig, og befri mig fra skammen og skylden, der er levn fra fortiden. Jeg er en voksen, der ikke længere er spærret inde i barndomsreaktioner. Jeg favner og rummer barnet i mig og lærer at elske og acceptere mig selv.

Jeg har talt, sat ord på, skrevet og mediteret. Alt har hjulpet og ikke mindst alle de mennesker der bare er der.

Men erkendelsen af at det indre barn blev svigtet og der var en årsag skabte ro.

Bed om hjælp, og tag imod den.

Jeg er sq stolt. At kunne mærke, at jeg er ved kernen, hvor det gør ondt, men hvor smerten forløser og befrier. Hvor min sårbarhed er min styrke og hvor mønstre brydes. Jeg tør åbne hjertet helt, elske min skygge og favne livet.

Jeg er stolt af at være mig og alle de nuancer jeg rummer. At jeg har min integritet intakt og ikke har et liv, hvor jeg ikke er autentisk, ikke bundet af fordommens lænker.

God sommer
Bettina Pedersen, Coach 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kroppen var ved at stå af stress, vrede, sorg og angsten for at blive forladt