De magtfulde ord

 I mit daglige virke som behandler og underviser indenfor hypnose, beskæftiger jeg mig meget med et begreb jeg kalder "Powerwords" eller på dansk "Powerord".


I sin enkelthed er det små bitte ord vi fylder vores daglige sætninger med. Små uskyldige ord, men ord som inden i den der siger dem har fået tilknyttet en masse associacerede følelser, tanke og handlemønstre.

Prøv engang at tænke over nogle nylige situationer hvor du følte dig sur, stresset, presset eller hvor tingene gik dig imod. I de situationer benytter man sig helt ubevidst af selvforstærkende "negative" ord. Hvilke benytter du?
Det kan være ord som "ikke", "altid", "uheldig", "værre", "træls" og andre lignende ord der for dig benyttes i de omtalte situationer. "Hvorfor sker det altid lige for mig", "Sådan er det altid når jeg skal skynde mig ud af døren" - og jeg kan blive ved..

Loven om suggestion, på både det bevidste og ubevidste plan, lader den stærkeste følelse vinde en enhver beslutning, når vi taler om handlinger og tankemønstre. Mennesker er medfødte pessimister som et slags "overlevelsesgen" fra fortiden, så vi kunne forudse farer og trusler. Derfor går de fleste over en den grøft hvor de benytter sig af de negative powerord helt automatisk. Mekanismen er helt simpel. På samme måde som når vi tænker" åh nej, jeg bliver nok køresyg af at sidde bag i bilen". Allerede inden vi sætter os har vi ondt i maven. Det er jo ikke køresyge. Køresyge hvor kvalme og ubehag opstår på af luft, balance, kontrol eller hvad der nu kunne aktivere den. Det hele opstår på grund af et eller flere negative powerord.
Ordet "nok" er en stærk forventning, og det ubevidste sind vil straks finde en gammel erfaring med tilknyttede følelser frem. Har vi dem ikke selv, finder den referencer i minder vi har om andre vi har set i lignende situationer, og påtager os dem som værende køresyge.

Det lyder måske fjollet at vi udsætter os for de ting, men husk nu på det er automatisk det sker, idet det er forprogrammeret i os alle i mere eller mindre grad. Kan man ændre det? Svaret er et stort rungende JA!

Jeg vil benytte mig af et eksempel som er udsprunget af den store "The Secret" bølge der var for nogle år siden. "The Secret" er hemmelighed om tiltrækning. Hvordan man kan tiltrække sig ting ved at tænke og fokusere på dem. Det er bare ikke så enkelt, for med udgangspunkt i de mange "tiltrækninger" jeg ved folk har forsøgt at manifestere, er her et klasseeksempel på hvordan det kan gå galt. "Bare jeg ikke får mere gæld" eller "Jeg vil ikke skylde flere penge". Det der oftest sker er at det ikke udbedrer sig. Loven om tiltrækning eksisterer skam, men hvad er det vi tiltrækker med de ord vi benytter os af?

Den første sætning indeholder ord som "bare" - "jeg" - og "ikke". Ordet "ikke" ophæves i det ubevidste sind, så sætningen lyder pludselig sådan her: "Bare jeg får mere gæld". Ordet "Bare" er forstærkende som powerord, for måske lægger du følelser i det ord, følelser hvor du forsøger at opnå den følelse man måtte have ved at være gældfri, eller fri for gæld. Problemet er så at når ordet indgår i denne sætning, så falder de følelser ubevidst ind under "Få mere gæld". "Jeg" i sætningen er også stærk. Dvs. dig, og ikke andre... Dit ansvar, ikke andres. DU VIL have mere gæld, og det kan føles godt pga. ordet "bare", selvom tanken kan være frygtelig. Håber i forstår min udredning her. Det der sker i stedet for at slippe af med noget og tiltrække det at være "gældfri" tiltrækker i stedet ønsket om den gode følelse, nu associaceret med ordet "bare". Tiltrækningen bliver uden tvivl MERE GÆLD! Så jo mere man benytter sig af sætningen tanken, desto mere forsøger dit ubevidste system at opfylde trangen til den følelse.

Men hvad så vil den kvikke spørge? Igen handler det om ord. I stedet for ord som gældfri, gæld, skylde osv., vil jeg benytte mig af "økonomisk frihed", "overflod", "rigeligt", "nok" og i den stil. Så manifestationen skal være "jeg har overflod" - "jeg har nok". Brug sætningerne og ordene som om de er en realitet nu og her. Tilknytter du ord som ønsker, opnå, og vil have - så giver du muligheden for at det modsatte også kan ske. jeg prøver, jeg forsøger, jeg tror er alle ting der kan gå den ene eller anden vej, og som regel går det den vej vi ikke ønsker.

Tilbage til bilen. Her kan man fokusere på at det er dejligt vejr, at man skal et spændende sted hen, at man kan hyggesnakke i bilen... Positivt, positivt positivt.

Tænk lidt over hvordan du strukturerer din dag med de ord du benytter. Vil du ændre noget, kan DU gøre det nu!

Kan i nu have en god dag, for det har jeg allerede :-)

Martin __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
De magtfulde ord