Coaching - Kurser - Loven om Tiltrækning

Om Covid19 og Empowerment

Det er en vild tid, vi lever i lige nu. Både på de indre planer, hvor vi tilbydes SÅ mange muligheder for dyb transformation - og på de ydre planer, hvor kampen om vores kroppe og sandheden udspiller sig for åbent tæppe.

Hvad og og hvem (jeg tror) der er/har sandheden, vil jeg ikke gå en masse ind i i dag.

For i dag skal det handle om empowerment. Jeg vil give dig nogle råd til, hvordan du bruger denne helt unikke tid til at træne din evne til at tage kraften hjem til dig selv.

For tænk lige over det: Hvad er det for et mindset, der ligger bag hele Covid 19-scenariet?

Ja - rigtigt - enig - det er 3D's (3. dimensions) mindset. Det mindset, som bygger på, at vi er svage ofre for noget farligt udefrakommende. At vi er i livsfare og må bruge al vores krudt på at overleve frem for at leve - hvilket naturligt genererer en masse frygtog behov for at beskytte os/passe på os selv (og hinanden, som vi siger :-)

Det er det mindset, der igen og igen bekræftes i det offentlige rum lige nu. Og hvis vi kigger på det energiskifte, der finder sted på Jorden fra 3. til 5. Dimension, så er det mindset passé. Det er de sidste krampetrækninger af det frygt-baserede mindset, vi oplever lige nu.

Det er et usandt mindset og det holder os i bunden af vibrations-stigen, hvor vi går rundt og rundt i ring i det lille selvs skabelsescirkel. Og dernede i bunden har vores immunsystem det rigtig skidt. Og vi tiltrækker mere af det, som vores opmærksomhed er fyldt af.

As you know.

Så samtidig med, at der på de universelle planer aldrig har været så store lysindstrømninger til Jorden, og vi aldrig har haft så store muligheder for at slippe 3D og indtage 5D (= ascension) - så ser vi altså dette frygtscenarie udspille sig i verden. Og det vi ser i verden, det er jo et spejl på vores indre.

Det giver os en unik mulighed for at:

  • rydde op i de sidste rester af 3D frygten

  • komme helt hjem i os selv og mærke og sanse vores egen kraft

  • opdage de tankemønstre, som lammer og sender vores vibrationer nedad

  • erstatte dem med nye tankemønstre, som styrker og sender vibrationerne opad

  • styrke kærligheden i hjertet og få en DYB oplevelse af dens helt enorme healende potentiale

Det er ikke i småtingsafdelingen af muligheder, når vi taler ascension. Så TAK for dem :-)

Forslag til hvordan du gør

Og hvordan gør vi så det?

Her kommer nogle forslag:

Først og fremmest må du gøre op med forestillingen om, at din krop er svag.

Din krop er templet/boligen for din sjæl her på Jorden. Den er et unikt, intelligent, magisk og dybt kompetent system, som er i stand til at heale og bringe sig sig selv tilbage til balance hvert øjeblik, det skal være.

Så forestillingen om, at der kan komme noget som helst udefra og true kroppen, er i sig selv en illusion.

Det er de tanker, du fodrer kroppen med, som svækker immunsystemet og gør den modtagelig for diverse uhåndterbare invasioner udefra. Det er der, du giver kraften fra dig og lægger din skæbne i andres hænder. Og overbeviser dig selv om, at du har brug for f.eks. vaccinationer for at beskytte dig.

Mere om de kære tanker herunder. Men først et citat fra Dr. Melissa Sell, tysk New Medicine Practioner (bygger på 5D mindset) som jeg synes rammer plet:

Det er altså 3D, der er på spil i dette scenarie med at overbevise os allesammen om, at vores og andres kroppe er både farlige og svage.

Og 3D lever jo i os allesammen - så lang tid er det trods alt ikke siden, at et 5D-liv blev fuldt tilgængelig her på Jorden.

Så tanken om, at vi er sagesløse ofre for en udefrakommende fare er lige så nærværende i os, som at vi er stærke og kraftfulde skabere. Vi kan vælge at tappe ind i begge bevidstheder. 3D eller 5D - det er dit valg

Som jeg skrev i indlægget Kan man leve i 3D og 5D på samme tid?

Hvis du vælger 5D, skal du holde de kære 3D tanker i ave. Beslutte dig for, at de ikke er din virkelighed mere. Vælge nye tanker, som modgift til alle de ord og billeder, du bliver fodret med i nyheder og det offentlige rum (bare synet af mennesker med masker stimulerer offerbevidstheden).

Lad mig komme med et par forslag til 5D tanker:

Jeg er omgivet af lys, som kun lader det gode og sunde komme igennem til mig.
Min krop håndterer enhver udfordring med lethed og ynde.
Min krop er et kraftfuld tempel, som healer ALT.
Kun det, som er Lys og Kærlighed, kan nå mig.
Jeg er en kraftfuld skaber af ALT i mit liv.
Jeg er stærk - jeg er sund - jeg er rask.
Jeg er urørlig og usårlig.

Kun til inspiration, for det allerbedste er, at du opfinder din egen bekræftelse. Og når du gør det, så brug reglen:

Den bekræftelse, som giver den stærkeste positive følelse, er den bedste.

Vælg én, der virker helt rigtig og styrkende for dig. Og sig den, tænk den, syng den, råb den, dans den, hvisk den, elsk den i de fleste vågne timer af din dag - også når du ser nyheder m.m. Hvis vi skal overskrive den kaskade af 3D tanker, der oversvømmer os lige nu, skal der sættes effektivt og vedholdende ind.

 

Positiv info om Covid19

Noget som også styrker din kraft og tillid og dermed empowerment, er at opsøge viden om Covid 19, som vi ikke hører i de gængse medier (endnu).

For af en eller anden indtil videre uvis grund, så er den fortælling, vi får gennem journalister, sundheds-eksperter og politikere i mainstream medier kun en del af den samlede fortælling om Covid 19. Der er en tendens til, at optone frem for nedtone faren/alvoren. Gøre det hele lidt værre, end det er, for nu er sige det direkte. Og ikke referere til de positive nyheder om sygdommen.

Det synes jeg er vigtigt, at vi ved. Fordi jeg tror så meget på, at vi skaber den virkelighed, vi italesætter.

Så jeg opsøger andre kilder for at afbalancere. Du får link til en af dem herunder, en undersøgelse fra Statens Seruminstitut om hvordan Covid19 har påvirket os i de første måneder, den var på spil.

Men inden vi kommer til linket, så lige en update på, hvad de siger fra den åndelige verden om Covid 19 situationen. Jeg benytter mig primært af 3-4 forskellige uafhængige kilder fra medier, som kanaliserer forskellige åndelige væsener (Ærkeenglen Michael, Det Hvide Broderskab, Åndelige Mestre) Og de siger allesammen det samme på hver sin måde:

Den nye Corona virus og Covid 19 var i starten en ret alvorlig sygdom. Den er dog gennem sommeren muteret, så den variant der findes nu, er langt mindre skadelig.

De rubricerer den på linje med en almindelig forkølelse. Ganske få med mange følgesygdomme og luftvejslidelser vil kunne blive mere syge, men det vil være yderst sjældent.

Og så advarer de selvfølgelig allesammen mod frygten, fordi den gør mange flere syge end selv virussen. Frygt er den følelse, de i årevis har bedt os om at arbejde med. De underliggende overbevisninger, der skaber og vedligeholder den, er DEN største forhindring for at Jorden og menneskeheden kan flytte os fra 3D til 5D.

Derfor er den mulighed, vi har lige nu for at arbejde med vores frygt af så eminent stor betydning. For os selv, for Moder Jord og for hele menneskeheden.

Så lad os arbejde med den og transformere den, du og jeg :-)

Til sidst det omtalte link til undersøgelsen fra Statens Seruminstitut, som er med til at få min frygt til at falde til ro:

En dansk undersøgelse fra AUH, der på baggrund af 9.500 positivt-testede personer, kortlægger alvorligheden af sygdommen - og det er ikke alarmerende. Langt de fleste, der er døde af Covid 19, ville sandsynligvis være døde alligevel, og man sidestiller sygdommens alvor med influenza og lungebetændelse.

Masser af varme og kærlige tanker til din proces med at tage kraften hjem til dig selv :.)

__________________________

Ianneia Livia Silke Meldgaard
spirituel lærer,coach og sangskriver
http://www.empoweryou.dk
http://www.anerkendendekommunikation.dk
http://www.ianneia.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Covid 19, Corona og Empowerment