

Måske kan du nikke genkendende til, at det ofte er dine tanker der styrer dine følelser og sindsstemninger, - mere end du selv kan styre dem? At de tanker du har i høj grad påvirker dit humør og din egen tro på dig selv og dine muligheder? At de kan fylde dig med glæde, sorg, vrede eller fredfyldthed alt efter hvilke tanker, der dominerer dig.
Tænk en frihed vi kunne få, hvis vi ikke lod os påvirke så meget af alle vores tanker!! Især de negative som ofte stresser eller bekymrer os, dømmer os selv eller andre, får os til at tro vi ikke er gode nok, skal præstere, leve op til, sammenligner, ect ect….
Mindfulness og meditation handler netop om at få øje på eller blive bevidst om ens tanker uden at man involverer sig i dem, men bare iagttager dem som skyer på en himmel. Og ja det kræver træning og er lettere sagt end gjort, men kan du få nogle glimt af at du er noget langt dybere og mere end dine tanker og følelser, så er det begyndelsen til både frihed, glæde og indre ro.
Så har du selv lyst til at blive ”herre” eller ”kvinde” i dit eget hus, altså være selvstyrende og ikke styret af dine tanker, så start med at iagttage dine tanker og ikke skulle noget med dem. Blot se dem som skyer på en himmel og se dig selv som den himmel hvor alle skyer kommer og går. Himlen er upåvirket, altid tilstede uanset vejr og vind. Den forbliver sig selv og som min gamle far så ofte sagde, ”at ovenover skyerne er himlen altid blå”.
Oplever du også tankemylder? Få et par tip til at tøjle tankerne i denne video...
På min hjemmeside www.terapidervirker.dk finder du en kort video, du kan bruge til inspiration. Klik her for at se den.
For mere inspiration kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev på linket nedenfor og modtage min gratis guide med 6 trin til mere frihed og større selvværd:
https://terapidervirker.dk/faa-min-gratis-guide/
Skriv gerne til mig på kasha@terapidervirker.dk hvis du har spørgsmål, oplevelser eller andet du gerne vil dele, for jeg vil lave en række videoer om emnet i nær fremtid. Måske kan jeg besvare eller uddybe det du gerne vil høre mere om og evt. komme med et par gode tips til, hvordan du får større glæde og ro i dit eget liv.
__________________________
Kasha Hansen - Mere end 35 års erfaring
Psykoterapeut (MPF), SE-Traume terapi, Coaching og samtale terapi, NLP træner, ID-Life Coach, Stress Coach & MFN-Instruktør
https://www.terapidervirker.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer