At være et træ - et træ der bøjer sig, som vinden blæser...

Jeg er et træ.
Jeg er fulgt med vinden.
Jeg er blevet væltet omkuld.
Væltet så meget, at mine rødder er blevet revet op – jeg mistede min jordforbindelsen.
Og derved kontakten til mig selv.
Kontakten til det der nærer mig.
Kontakten til den sti der er min.
Istedet er jeg fløjet rundt som en hvirvelvind i vinden.
Uden nogen mål – uden nogen retning.

Været et træ der fulgte med vinden – uden at lytte, uden at mærke, uden at stoppe op, bare ladet mig føre rundt, som vinden blæser... 

Du kender måske til perioder i dit liv, hvor der ikke er tid til at stoppe op, hvor der ikke er tid til at mærke, hvor der ikke er tid til at lytte.
Der hvor den ene udfordring tager den anden.

Alt for meget arbejde.
Alt for mange aftaler.
Alt for meget af alt det, som ikke nærer.
Det dræner dig, tager alt din energi, dit overskud – og ikke mindst din glæde...

Men hvordan vender vi vinden...

Det kan være en udfordring...
For mig kræver det en stor portion bevidsthed om den situation jeg befinder mig i.

For er jeg først kommet ind i orkanes øje, der hvor det ingen ende vil tage, er der ingen anden udvej end, at følge med og vente på, at vinden lægger sig – og så håbe på ikke, at blive ramt af alt det der hvirvles med rundt.

Det handler om ikke, at gøre for meget modstand.

Jeg bliver nødt til ikke at mærke, ikke at lytte, men bare følge med vinden.
For hvis jeg først gør modstand går det galt...
Hvis jeg begynder, at stoppe op, at mærke, at lytte, så går det for alvor galt.
Så vil min krop stritte så meget mere imod, at det for alvor blir rigtig slemt.

Nej, i disse situationer gælder det om, at jeg er ekstra kærlig mod mig selv, mens jeg følger med vinden.

At jeg ikke gør for meget modstand.
At jeg ikke bliver irriteret.
At jeg ikke bliver frustreret.
At jeg ikke bliver for ked af det.
At jeg ikke har for mange tanker om det.
At jeg ikke slår mig selv i hovedet, fordi jeg nu igen er havnet her.
At jeg hele tiden, der hvor jeg kan ane en pause, prøver at skabe så meget ro omkring mig, som muligt. 
At jeg får så meget frisk luft som muligt, og masser af søvn for, at lade op til endnu en tur i hvirvelvinden...

Først når...

Når stormen har lagt sig.
Når vinden er taget af.
Når træet har rejst sig.
Når rødder igen står solidt plantet i jorden.
Først der, er det tid til, at mærke, at lytte, at stoppe op.
Først der, kan du begynde, at gøre de ændringer der skal til.
De ændringer der vil få dig ind på din egen sti igen.
De ændringer der vil føre dig på sporer af det, som betyder allermest for dig, det som er vigtigst.
De ændringer, som giver dig næring i dagligdagen, så du fremover kan modstå vinden... 

Først der, har du igen kontakt til dig selv.
Først der kan du genskabe din jordforbindelse.

 

Vejen til sporet igen kunne være...

At lægge dig ned et stille sted.
Lukke øjnene og tage nogle dybe indåndinger.
Så mange, at du kan mærke, at din krop langsomt falder helt til ro.
Så mange, at dine tanker blive færre og færre.
Tænk ned i din krop.
Læg mærke til, at din krop nu ligger helt stille og rolig...
Læg mærke til, hvad din krop har brug for...
Læg mærke til, hvad du har brug for...
Hvis der ikke er nogle svar lige nu mens du ligger her, så fortvivl ikke.
Svarene vil komme til dig.
Gentag øvelsen så tit du kan. 

Jeg er et træ...

Kærlighed og glæde 

Vibeke Ungstrup

Torsdag den 23. april 2015

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

For er jeg først kommet ind i orkanes øje, der hvor det ingen ende vil tage, er der ingen anden udvej end, at følge med og vente på, at vinden lægger sig – og så håbe på ikke, at blive ramt af alt det der hvirvles med rundt.

Utrolig fint skrevet, det rammer så godt, det uforståelige og uverskuelige, når vi ikke kan komme op i helikopteren og få lidt perspektiv på tingene.

Tak for en fin artikel.

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Tusind tusind tak.

At være et træ - et træ der bøjer sig, som vinden blæser...