Se kontaktoplysninger og profil for Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Skal jeg forlade min partner gennem 15 års ægteskab?, eller: ”Skal vi have brunsovs eller persillesovs til frikadellerne i aften?”. Vi bliver alle sat overfor at tage en masse valg i løbet at dagen og ikke mindst i løbet af vores liv. Bare det, at du sidder her og læser dette, i det tøj du har på, og med den mad du har spist, ligger der en masse valg bag, som du bevidst/ubevidst har taget. Alle dine valg er med til at vise, hvem du er, og hvordan du manurerer i livet.

Det er individuelt fra person til person, hvor meget valgene fylder. De kan både forekomme uendelige store eller små, alt efter de historier vi hver især bærer rundt på i vores rygsække. En vigtig beslutning for én, er måske mindre vigtig for en anden.

Når du tager et valg, former du og skaber du dit eget liv. 

Når vi vælger, er vi i et slags ”absolut NU”, som er med til at give os vores ønskede liv og vores succeser. Måske er det ikke altid at det er sådan at det falder ud, men valgene er vores bedste gæt på den bedst mulige udvikling.

For at blive mere sikker i at vælge samt helt automatisk derved også at kunne foretage valgene hurtigere, er det godt at kende til processerne bag dét at skulle vælge. 

På vejen til selve valget er det ofte nogle ”bakker”, der skal forceres som for eksempel: Frygt, Frustration, Stress, Angst, Omgivelserne, Mål og Vilje m.m.

“At råbe I vrede

At lide I jalousi

og

at trække sig tilbage I frygt

afspejler,

hvad du har valgt!,

ikke hvem du er.”

Mange mennesker tror, deres oplevelser viser dem, hvem de er, og ikke hvad de har valgt. 

Nogle råber måske altid, andre trækker sig følelsesmæssigt tilbage når de er bange. Det er noget, der kan være med til at frastøde andre mennesker. Men det er ikke nødvendigvis den personlighed vedkommende ér, men nogle valg, der er taget ubevidst i den givende situation.

Du kan vælge at arbejde bevidst med din grænse for, hvornår du trækker dig følelsesmæssigt tilbage når du er bange, og ikke at råbe, selvom du skælver af raseri. 

Derved kan opnå støtte, dialog og forståelse fra andre. Jeg siger ikke, at det er forkert at blive rasende, absolut ikke, da det er en naturlig reaktion, en slags ventil for vores indre frustrationer. Men det er svært at tænke klart i raseri, og balancen mellem den bedste løsning, og at man bare graver sit hul dybere, er hårfin. 

Nu vil jeg give et valg-værktøj. Det kan bruges til at zoome ind på, hvad du gerne vil opnå samt undgå at falde i de gamle vaner igen.

Tag et stykke papir.

1.Del det ind I 4 felter, som hver får sin overskrift.

2.Overskriften på det øverste felt til venstre hedder: “Hvad jeg vil opnå” 

3.Overskriften på det øverste felt til højre hedder: “Hvad jeg vil undgå”

4.Overskriften på det nederste felt til venstre hedder: “Hvad jeg ønsker at tilføje”

5.Overskriften på det nederste felt til højre hedder: “Hvad jeg ønsker at fjerne”

Her kommer nu et eksempel på hvordan jeg har brugt denne model min Coaching. 

Du kan selv arbejde videre med den bagefter.

Case:

Bente er træt af, at hendes teenage søn aldrig tømmer vaskemaskinen når tøjet er vasket. Det slider og ødelægger tøjet i længden 

Når hun konfrontere ham med, at han skal gøre det, ender det altid op med et skænderi, og sønnen bliver bare mere trodsig. Det ender med Bente bare gør det selv. Det er jo også hendes tøj, der ligger i maskinen og kan tage skade. 

Bente står nu med valget, skal hun konfrontere ham og tage skænderi nr.511 igen, eller skal hun bare gøre det selv? -Han jo flytter hjemmefra om et års tid!

Jeg har Bente til en coaching session, og vi går begge op til ”flipover”-tavlen for at udfylde felterne.

Vi starter med det øverste felt i venstre hjørne. “Hvad vil jeg opnå”.

Bente får skrevet punkter ind I feltet. Jeg hjælper og inspirerer hende med coachende spørgsmål under forløbet.

 OPNÅ:

•At få situationen løst uden et skænderi 

•At tøjet holder efter vask

•Han lytter

•Ingen trods

•God kommunikation

•Respekt

•Konstruktiv samtale

 UNDGÅ:

•Skænderi

•Trods

•Stædighed

•At blive ignoreret

•At det bliver en kamp om stædighed

•Surhed

•At falde i og bare gøre tingene selv

•Slidt tøj

•Ikke at finde en holdbar løsning

 TILFØJE:

•At udvise gensidig respekt

•God tone

•Vedholdenhed

•Lytte mere

•Selv udvise respekt

•Afsætte tid til en samtale

 FJERNE:

•Skænderi

•Surmuleri

•Uløst situation

•Konfliktskyhed

Resultat:

Med denne oversigt stod det klare for Bente, at problemet skulle løses fra en anden vinkel end den, hun som oftest bruger. 

Hvor før hun kun tænkte på, at han skulle høre efter og så bare gøre det, har hun nu fået nogle nye mål i feltet ”OPNÅ”, der gør det klare for hende, hvad hun vil fokusere på. 

Hun bruger informationerne i feltet ”UNDGÅ” til at finde vejen/metoden mod målet.

Hun vil være opmærksom på at vedholde punkterne i feltet ”TILFØJE” og ikke at vælge at falde tilbage i punkterne i feltet ”FJERNE”.

Vi kortlægger nu alle de valg, som popper op når vi ser på modellen i fælleskab. Fra før hvor det var nogle omstændigheder, som skulle tackles, -er det nu blevet til nogle valg, som kan vælges. 

Jeg coachede mere ind på de valg hun havde, og det endte ud med, at hun ville tage tid til en samtale med sin søn med fokus på respekt, tillid og god kommunikation.

Hendes nøgle til løsningen blev, at selv udvise tillid og respekt for hendes 19 årige søn, hvilket faktisk endte ud med at blive gengældt, og de fik en god snak om en løsning frem for endnu et skænderi. 

Bente kunne bruge det, hun nu havde erfaret i mange andre situationer, og hun blev stærkere i de valg, hun stod over for. 

Drivkraften bag dine valg:

Vi er alle drevet af vores værdier, og vi har to slags værdier: 

1. De værdier, vi ønsker og stræber efter at have. Det kan for eksempel være, at opføre os pænt, tale pænt, imødekommenhed, altid overholde færdselsreglerne, altid have et rent og opryddeligt hjem m.m. 

2. De værdier, som er med til at forme dem, vi er. F.eks Respekt, Rummelighed, Mening, Harmoni, Retfærdighed, Kærlighed m.m.

Værdierne er alt det, som betyder noget for os. De er drivkraften til at få os hen til vores store passion: Vores ultimative lykke.

Det er individuelt, hvor meget tyngde, vi hver især lægger i de forskellige værdier.

De store karismatiske ledere, elitesoldater, topsportsfolk og andre topresultatorienterede karismatiske mennesker, er ofte folk, der har et helt bevidst afklaret forhold til deres allerdybeste værdier, og lever efter dem hver dag. Deres værdier er ikke noget, der kan diskuteres, de er alle en stor del af dem de er. 

Spurgte man en mand som Martin Luther King hvordan det går med racekampen, vil han sandsynlig nok ikke have svaret: ”Åhh. Den er pt. sat på standby, jeg har lidt bøvl med konen for tiden så racekampen må passe sig selv…!” eller en kvinde som Mother Teresa: ”Mine gerninger for Gud må lige vente i dag, da jeg hellere vil en tur med veninderne til stranden”.

Mange af mine klienter har oplevet, at deres problemer ofte er sprunget ud af, at de ikke har defineret deres egne sande værdier.  De har manglet klarhed over hvad deres dybeste værdier er.

Deres underbevidsthed kender dem godt, men den rationelle bevidsthed handler på vores overbevisninger, og derved handler i mod dem.

Det er derfor vigtigt at finde de eksakte ord frem, der kendetegner vores værdier. Vores inderste sjæl kender dem godt, men vi har brug for selv at finde og se på ordene, så vi kan hjælpe vores rationelle bevidsthed på vej. De er gode redskaber I en situation, hvor vi skal tage et svært valg.

Måske finder du et ord som for eksempel: “Orden” -Efter et stykke tid finder du så ud af at, ordet “Overblik” er mere rigtigt. Og måske går du endnu dybere og ser det hele drejer sig om at opnå “Ro” som igen bliver til ”Harmoni”. Det er en løbende proces, som kan ændre sig med tiden.

Derved er du gået dybere ind i dine værdier. Du er blevet lidt mere sikker på hvem du er og hvad du vil.

Tag f.eks en situation hvor du skal tage et svært valg. Registrer følgende:

1.Hvad oplever du ? 

2. Hvad giver det dig?

3. Hvad gør det ved dig?

4. Hvad betyder det for dig?

5. Hvad er vigtigt for dig omkring………..?(tag her et af dine ovenstående svar og sæt her ind).

Opgave:

Skriv alle dine værdiord ned, både så du kan huske dem, men også, så du løbende kan justere dem samt tilføje flere. Har du en mobil så find et sted, hvor du kan skrive dem deri, så har du dem altid med dig. Selv den aktivitet at skrive ordene ned, gør det nemmere at lager dem i vores underbevidsthed.

De er dit guld til det, du vil opnå og til de valg, du kommer til at træffe.

Frustrationerne inden et valg:

Skal der vælges mellem eksempelvis ”A” og ”B” tegner der sig typisk dette mønster:

1. Der er dem, der vægter flest fordele og ulemper og derfra så vælger ”A”.

2. Der dem, der vælger ”A” for så at fokusere på alt det, som de går glip af fra ”B”.

3. Der dem, der bliver ved med at hænge fast mellem A & B og ved ikke, hvad de skal vælge.

Frustration er som 2 mennesker, der taler forbi hinanden og ikke kan finde hoved og hale i, hvad de gerne vil.

De frustrationer, der flyver rundt inden et valg skal træffes, kan generaliseres til typisk at omhandle 3 ting, nemlig:

• Manglende værdiafklaring

• Manglende målsætning.

• Frygt

Frygt:

At tage et valg er det samme som at tage en beslutning om forandring.

"Alle ønsker udvikling, men ingen forandring” (Kierkegaard).

Forandrer du dig ikke, véd du, hvad du har (og ikke har). Du kan kende dig selv via den rolle/persona du er i lige nu, og holder derfor godt fast i din komfortzone. 

Det kan for nogle, være en tryghed i at være bitter/angst/ærgerlig på alle de andre. Der er en komfort i at bare glemme det hele og forsætte med at være der, hvor man nu er, -være den man er. Så ved man, i det mindste hvem man er, og kan genkende verden og sig selv. Separationen mellem mig og de andre er hermed opretholdt, så er alt jo ved det gamle. Jeg er tryg, fordi verden er, som jeg tror, den er – men alligevel er jeg urolig (og lider desuden af smerter, søvnbesvær, ubehag, følelsesløshed, humørsvingninger m.m.

At vælge i en presset situation:

At vælge er frihed. Frihed kan paradoksalt nok, være angst provokerende for nogle. For dem der har deltaget i en økologisk bondegårdsdag, hvor kørerne bliver sluppet fri fra de mange mørke måneder i stalden, har sikkert været vidne til, at efter køerne har hoppet og danset på marken i lykkelig frihed, søger de ind mod stalden igen. Det ved de hvad er, og står for dem som tryghed. Det samme gælder hvis laden brændte. Her er det ofte en opgave at holde dyrene ude i friheden, væk fra den flammende lade, da de automatisk søger tilbage til dér, hvor de kom fra. Det kan virke i mod alt logik, og er et billede på, at vi selv kan handle i mod vores egen udvikling, for at finde tryghed. 

Der er et citat som lyder: ”Det er vores lys og ikke vores mørke der skræmmer os mest”.

Tager man et valg, tager man et ansvar. Du er ikke et offer for omstændighederne længere, men er ansvarlig for den vej og den handling, du vælger til. 

En af de allerstørste forskelle fra barndommen til voksen, er jo netop ansvar. I den tidlige barndom var der nogen der sørgede for maden, hvilket tøj vi skulle have på, hvornår vi skulle sove, hvordan man skulle opføre sig m.m. Stille og roligt sneg ansvaret sig ind mellem alt det andet. Kom det i de rette mængder, var det nøglen til frihed og selvstændighed og noget, vi voksede af. Men det var også rart engang i mellem, at der var nogle rammer/begrænsninger, hvori man kunne finde trygheden i.

Derfor kan det for nogen også virke som en overvældende ting at gøre. Det er nemlig her frygten spiller ind.

Frygten siger: ”kamp, flygt, frys”. Man forestiller sig alt det, man gerne vil undgå. Fokuserer vi på faren, oplever vi også fare. Det kan være fint i visse situationer, men i situationer som eksamener og andre præstationssituationer, kan det være angstprovokerende at fokusere på faren.

Lær at bruge frygten fremfor at flygte fra den:

Når vi står med frygten, er det typisk en væk-fra-reaktion, som kamp/flugt, der præger vores reaktioner og derved også vores handlemønstre.

En måde er at træne os i at gå fra angst til vilje. Vi kan starte med at spørge os selv: ”Hvad er vigtigt for mig her???”

Situationer som en eksamen, eller en jobsamtale eller du skal til at tale foran 100 mennesker, er typiske situationer, hvor man mærker angsten og/eller nervøsiteten snige sig ind på sig. Men i stedet for at fokusere på nervøsiteten som noget, der vil lukke noget ned, så fortæller angsten i virkeligheden at ”Her er der noget, der er vigtigt for dig”. Faktisk er frygten din ven og fortæller dig, hvad der betyder noget for dig, samt hvad du gerne vil. Den vil lukke op frem for at lukke ned.

Det er vigtigt, at kunne forstå sin nervøsitet signaler positivt. Man kan bruge valget til at se på nervøsiteten som noget, der vil beskytte dig Den kan også bruges til at understrege og finpudse sin vilje i.

Ligesom en mønt har to sider, har frygten det også. Man kan sige på den ene side af mønten står, hvad vi gerne vil undgå og på den anden side står, hvad vi gerne vil opnå. Begge sider arbejder sammen.

Alt det, du gerne vil undgå, fortæller dig om alle de ting, du gerne vil opnå. Derved kan du gå fra angst til vilje. Det giver angsten en anden rolle og dermed også en anden dimension. Det kan give dig netop det overskud, du har brug for til at kunne tackle situationen.

Omgivelserne:

Nogle valg kan gå hen og handle mere om omgivelserne end én selv. Glemmer vi os selv er det medskabende til frustrationer og ubalance, og man kommer nemt til at sidde fast i en tåge mellem valg A og B fra det tidligere eksempel.

Det kan f.eks. være, at man vil undgå egoisme eller frygter at blive dømt af Janteloven. Det kan også være, at omgivelserne har så stor værdi, at samarbejdet er blevet en så vigtigt del, at enhver ubalance eller konfrontation virker angstprovokerende.

Igen, her er det vigtigt at få sine værdier finpudset. Se på dine værdiord og sæt dem i relation til din familie, dine venner, dit job m.m.

Der er tusinde måder at samarbejde på, der er endnu flere måder at kommunikerer på. Stil dig selv spørgsmålet:

• Hvis du er garanteret succes – hvad ville du så vælge?

• Nævn 3 ord der kunne understøtte dig på vej mod din succes?

• Hvad er her vigtigt for dig omkring………..? (du vil finde dine værdier her)

• Hvilket råd vil du give din bedste ven?

• Hvor klar er du til at tage beslutningen 1-10?

• Når du rykker 2 trin yderlige op på 1-10 skalaen, hvad er så sket?

Epilog.

Valg kan være meget forskellige og have forskellige betydninger for én. Er der tale om et større valg med mange dybe følelsesladede og afgørende aspekter i, vil jeg anbefale at konsultere en coach. Coachen vil kunne hjælpe dig godt på vej med at finde ind til dine egne værdier, og vil kunne bidrage med værdifulde spørgsmål og metoder, der vil kunne tydeliggøre den forandring, du ønsker. En coach kan hjælpe dig med at gøre de ubevidste valg til bevidste valg. Det giver dig kurs og retning ad den vej, til det liv, som ligger foran dig.

Hviler du i dine valg og acceptere læringen fra dine valg, bliver dine valg kurssættende og fremadrettet og løsningsorienteret. Derved opleves det ikke som en trussel, hvis der bliver sået tvivl om valget, men derimod som en ekstra støtte til at nå dit eller det fælles mål, uanset valget.

Mangler du råd og vejledning i at tage et svært valg, hjælper jeg dig gerne 1:1 eller over Skype. 

Mail mig på: Jakob@CoachAndCare.dk - og vi kan aftale nærmere ;-)

Jakob Panduro

CoachAndCare.dk

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk