Se kontaktoplysninger og profil for Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Mon ikke alle kender til overspringshandlinger? Når der er en stor opgave foran os, skal vi liiiige tjekke Facebok eller læse Avisen på computeren eller hov!...jeg må hellere lige få svaret på denne mail om turen i weekenden, det skal jo gøres! -og det er ret vigtigt! og får jeg det ikke gjort nu, glemmer jeg det sikkert! -og det tager jo ikke så langtid! -og så er jeg jo også mere klar til at gå i gang med den store opgave! Ja! God idé! osv! osv! Osv!.

For nogle kan det blive udskudt så meget at de begynder at sove dårligt om natten, blive generelt utilfredse, tale nedsættende til sig selv og opbygge lav selvtillid.

Overspringshandlinger indebærer stort set altid, at det er en ressourcekrævende opgave foran os (eller det er i hvert fald noget underbevidstheden bilder os ind), og som kræver en del af vores energi og vores ressourcer. Det behøves ikke nødvendigvis at betyde at der ligger et stort bjerg af arbejde foran os, men at opgaven er mere end almindeligt uinteressant.

Bare ved tanken om at gå i gang, bliver vores ressourcer hurtigt tømt, og underbevidstheden søger en form for "sukker" dvs. quick fixes, som at opsøge spænding og distraktion, hvilket resultere i afstandtagen til opgaven. Vi begynder at dulme os selv med små opgaver, der ikke kræver så meget af os. F.eks sætte kaffe over, begynde at rydde op, at læse avisoverskrifter, eller se katte køre på skateboard på Youtube o.lign.
Sjovt nok, behøves den forudgående opgave ikke at være negativ. Det kan også være en opgave som du længe har glædet dig til at komme i gang med, og nu endelig har tid til at få lavet. Deri ligger en masse håb om, at der vil ske noget positivt i fremtiden. Når vi så endelig har tiden til at få lavet dét vi har glædet os sådan til, så bliver det alligevel udskudt til dagen efter og måske dagen efter igen. Hvorfor?! - jo for så har vi noget positivt at blive ved med at glæde os til, og en følelse af håb og tingen nok kommer til at falde på plads.

Det er i ressourcerne at faren lurer! Det er dem som vi forsøger at holde fast i. Et banalt eksempel kan være noget så simpelt som f.eks. lægge en blyant ned i en skuffe!
At lægge en blyant ned i en skuffe, er langtfra så ressourcekrævende som at skulle skrive en større opgave. Angsten for at mislykkes med at lægge blyanten er minimal modsat at skrive opgaven.

Det er ligesom det gode eksempel med ”at skulle spise en elefant”. Skal man spise en elefant kan det virke uoverskueligt. Skærer man den i små bidder, bliver det mere overkommeligt. Fjerner man bjerget af bidder og putter de fleste af dem i fryseren, bliver det endnu mere overskueligt.

Min pointe er, når dine overspringshandlinger begynder at forhindre dig i at nå dit gøremål, så skær opgaven helt ned til noget som evt. virker grinagtigt nemt.

F.eks stil løbeskoene frem. Når du så ikke at komme ud at løbe den dag, så kommer næste opgave dagen efter. F.eks. bind snørebåndene op, -tage dem på og se hvad der sker. Pludselig vil du med garanti være ude at løbe. Det handler om at kunne se frem til at kunne gå i seng, om aftenen, med visheden om at man er på vej, og har gjort noget for det i dag. Også selvom det er noget så simpelt som at sætte sko frem.

Summa summarum: Skær den ventende opgave ned på et niveau, der kan sammenlignes med at lægge en blyant i en skuffe. Acceptere at det ikke bliver til mere, men gå i seng med visheden om, at du er i gang. Du vil nå meget længere end du tror.

:-) Jakob Panduro

Coach and care
Stresscoach og Coach i Arhus Randers

__________________________

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk