Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Lev i nuet med hjælp fra fortid og fremtid

Lev i nuet med hjælp fra fortid og fremtid

-          Og nej! Jeg mener ikke forlæns og baglæns. Bamses billedbogs debut på DR i 1983. Men derimod med de 3 gudinder Urd, Verdande, Skuld fra nordisk mytologi  - også kaldet ”Nornerne”.

Først en ultra kort introduktion: Nornerne er ifølge den nordiske mytologi, de 3 gudinder, som spinder skæbnens tæppe, når et barn bliver født. Urd står for fortid, Verdande – nutid og Skuld for fremtid.

Godt! Hvad kan vi så bruge dét til!?!

Lad mig komme med et eksempel:

Dorthe sidder ved aftenbordet, og vil gerne være mere i nuet. Når hun sidder derhjemme med familien, føler hun det er svært at være 100% tilstede. Hendes tanker er hele tiden tilbage på hendes arbejde. Hun prøver på at gemme det, men både manden og børnene kan både se og mærke hun ikke er tilstede. Lige meget hvor meget hun end så anstrenger sig, så kan hun ikke skjule den lidt slørede ”hinde”, der kommer i hendes blik engang i mellem. Da det har stået på over længere tid, indser hun, at hun må få noget professionel vejledning for at hendes sind kan være mere i nuet sammen med familien.

Her kommer Nornerne ind i billedet. Om man tror på nordisk mytologi eller ej, er her helt ligegyldigt her, det er selve billedet/historien vi skal skabe og lege lidt med her.

Forestil dig, at det er dig der sidder i denne situation som Dorthe sidder i. Dine tanker er her domineret af fortid (Urd). Urd har for meget magt i hvilken tid dine tanker er i. Der giver problemer, og det vil du gerne have rettet op på. Hvad har Urd (fortid) brug for, for at kunne gøre mere plads til Verdande (nutid)?

Lad os først spørge Urd. ”Urd! Beskriv med et ord, hvad du har brug for?” Lyt til din intuition her! Hvad er det første ord der dukker op? Virker det ord rigtigt for dig? Ellers prøv lige 4-5 andre ord af og vælg derefter det ord, der virker mest rigtigt. F.eks.: Ro, Opmærksomhed, Lytten til, Forståelse eller Anerkendelse. Smag lidt på de ord som du fik til at dukke op, og vælg det mest beskrivende.

Så hører vi lige Skuld (fremtid) ”Hvis du skulle give en gave med en lille seddel i, til Urd, (fortid), hvad skulle den så bestå af?”

Lyt igen til din intuition her. Skuld er jo fremtid. Så et eksempel kunne være: ”Det hjælper jeg dig med i morgen, bare tag det roligt.” – Eller ”Få snakket med en der lytter senere i aften” osv. Brug din fantasi her.

Så stiller vi Verdande (nutid) samme sprøgsmål. ”Hvad skal der stå på sedlen i gaven til Urd?”  Et eksempel kunne være: ”Hvad har du brug for lige nu?”.

Svarer Urd f.eks. ”RO!” så leg med tanken om at hendes tro gudinde veninder Verdande og Skuld, hjælper hende med en løsning. Hvordan ville denne løsning se ud? Hvordan vil det hjælpe Urd? Evt. Hvad har Urd mere brug for?

Pointen her er følgende:
Ofte er det nemmere, at give sin bedste ven/veninde eller sit eget barn et godt råd end én selv. Ved at træde lidt ud af sig selv og forestille sig disse 3 skønne gudinder arbejde sammen, kan det bl.a. give dig disse fordele:

  1. Du bliver mere opmærksom på dig selv.
  2. Bliver du mere opmærksom på hvem af dem der bærer dine tanker lige nu.
  3. Du giver dine tanker struktur.
  4. Du ser på dem udefra, ved at lave dit eget skuespil med de 3 Norner i rollerne.
  5. Du får set ”problemerne” på en ny kreativ, underholdende og anerkendende måde.
  6. Du kan høre på andres samtaler hvem af de 3 gudinder, som er den dominerende i det de fortæller.
  7. Du er i Nuet samtidig med, du løser fortiden eller fremtiden.

 Mvh:

Jakob Panduro
Stresscoaching Aarhus

www.CoachAndCare.dk
Coach i Aarhus 

 

 

 

 

__________________________

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lev i nuet med hjælp fra Nornerne