

Jeg har som stresskonsulent oplevet, at nogle større firmaer har fantastiske sunde og økologiske kantiner til medarbejderne. De fortæller ofte at det er en investering i medarbejder trivsel med lavt sygefravær m.m.
Men pas på! Det kan være penge ud af vinduet, hvis ikke man kikker på sammenhængen!
Ifølge den svenske Professor i medicinsk forskning Kerstin Uvnäs Moberg, spiller hormonet Oxytocin ind her, om kantineordningen er noget værd eller ej. Hvis vi er stressede når vi kommer ned i kantinen, har kroppen sværere ved at kunne optage alt den sunde og gode mad, helt ned i celle niveau. Er vi i nogenlunde balance og har en god potion af hormonet Oxytocin i os er der banet en motorvej til alle vitaminerne ud til vores mindste celler. Maden får en god effekt på vores sundhed og cellerne opbygges og deles og bliver stærkere.
Oxytocin bliver produceret i os, via berøring, accept og forståelse. Det er modsatsen til Kamp og flugt tilstanden. Hormonet hjælper kroppen til at reparere sig selv og blive styrket. Men krop og sjæl hænger sammen, så det er ikke kun kroppen der bliver rolig, sjælen følger med.
Du kan åbne for din oxytocinhane ved at modtage berøring og varme. Der er også andre måder at få det på, som f.eks forståelse, samhørighed, kærlighed, at blive lyttet til m.m. Men berøringen er en klart nummer 1, viser forskellige forsøg på både dyr og mennesker. Derfor bliver det også kaldet for ”Kramme” – eller ”Kærlighedshormonet”.
Når jeg laver personlig coaching, har flere givet udtryk for, at bare det at tale med en, som lytter og giver positiv/understøttende feedback er noget der giver ro og balance i sig selv.
Min konklutionen på dette er: Der er forskel på om du kommer ned i kantinen, med lukkede og små bumpede grusveje til din kropceller, eller kroppen er klar med nylagt asfalt på de veje, der skal give dig og dine celler næring og energi. Tanken om hvad man skal op til efter frokosten, har også en stor effekt på den måde vi optager maden på.
Så at investere i en god kantineordning, hjælper først når der sideløbende investeres i mennesker og arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø der kan skabe ro og balance inden man går i kantinen!
Mvh. Jakob Panduro
__________________________
Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerAltid vigtigt at slå et slag for arbejdsmiljøet.Tak for det.