Se kontaktoplysninger og profil for Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Vi har alle prøvet at føle os hjælpeløse i en given situation. Jeg oplever ofte i min coaching at personen ubevidst har tillært sig et uhensigtsmæssigt handlemønster. Hjælpeløshed er faktisk mange gange en ubevidst tillært handling.

Den kan gemme sig i små skjulte handlinger i dagligdagen, muligheder som du undlader at handle på. Det kan for eksempel være, at undgå en konflikt/konfrontation, Ikke bede om det du har brug for, ikke henvende sig til din partner eller chef når du har brug for deres hjælp, da du tænker det alligevel ikke nytter noget.  

Er vi fanget i et skjult hjælpeløst mønster, er vi slaver af underbevidsthedens styring om, hvordan vi oplever mening og glæde i livet. Alle vores overbevisninger om godt og skidt, laver vi ubevidst om til en lov, en lov lige så sikker som tyngdeloven. En lov der siger: ”Sådan er det bare!” og ”Det nytter jo ikke noget!” Langsom og ubevidst sniger stress og uhensigtsmæssige handlinger ind på os. 

Er du f.eks. en meget løsningsorienteret Leder med det mantra: ”Jeg skal nok og kan løse alle opgaver”, kan du risikere at ende med medarbejdere, der straks giver op når der opstår et problem. Du har lært dem at være hjælpeløse, og de går til dig hver gang der findes en løsning. Det kan både resultere i en stresset og overbebyrdet Leder (dig), og/eller medarbejdere, som tænker mindre selv. De tager måske også deres hjælpeløse adfærd med hjem, da den langsom sniger sig ind i deres hverdagsmønster og derved deres liv. Vejen til stress og udsigten til utallige coachingtimer, kan her være brolagt for både Leder og medarbejder. 

Tillært hjælpeløshed lever også i bedste velgående i vores kønsrollemønstre. Her indlæres hjælpeløshed helt automatisk. Mænd er stærke, Kvinder er svage. Kvinder og teknik. Mænd og følelser, osv.  Dvs. udviser du som mand ikke den ”forventede” styrke i en given situation, kan andre og ham selv indlære at vedkommende er ”for svag”, ”ikke har fortjent anerkendelse” osv. Når manden i huset altid ordner teknikken, eller det oftest er en mand, som agere som ”ekspert” i computerbutikken, kan kvinder ubevidst indlærer, at det kan kvinder ikke finde ud af. 

Mange drenge og piger er stadig vokset på denne måde. Udenfor vestlige samfund er dette endnu værre.

I 60’erne gjorde Professor og grundlægger i positiv psykologi Martin Seligman en revolutionerende opdagelse. I et forsøg med hunde, ville man lave en test alla Pavlov’s teori om, at man kan styre hundens adfærd med en klokke. I første del testede man ved at ringe med en klokke for så at stresse hundene med et elektrisk stød. Så efter nogle gange, bare hunden hørte klokken, reagerede den, som om den fik et stød, selvom stødet udeblev. 

I anden del satte man hundene i en slags hundegård, med et lavt stakit mellem to rum. Tanken var, at når hundene vil høre lyden af klokken, ville automatisk hoppe over gærdet til det andet rum. 

Men der nåede de aldrig til! 

En dag skete det i laboratoriet, at hundene ikke ville hoppe selvom de fik stød! Man mente det var hundene, som var noget galt med. Men Seligman opdagede noget helt andet!  

Hundene havde lært sig, at det alligevel ikke nyttede noget. De havde mistet modet, og kunne ikke se anden udvej end at acceptere, at de fik stød. Tidligere havde hundene lært, at når klokken ringede, var det efterfulgt af et stød lige meget hvad. 

De var blevet tillært at være hjælpeløse. 

Tillært hjælpeløshed kan være et problem allerede i de første af vores skole år. ”Matematik! –det dur jeg ikke til!” ”Det her lærer jeg aldrig!” ”Jeg er ikke så klog som de andre!” ”Det nytter jo alligevel ikke noget!” ”Jeg må hellere skjule at jeg er dum” Eller fra lærerens side: ”Historie er ikke dit stærkeste fag!” ”Du er mere sproglig end Matematisk” ”Der er også svært, jeg må vist hellere hjælpe dig”.

Her opererer man med 3 begreber om hjælpeløshed:

1. Jeg dur ikke til noget (Fokus på mig som menneske)

2. Jeg dur ikke til mit arbejde (Fokus på mit arbejde eller en specifik opgave)

3. Jeg dur ikke til noget som helst arbejde (Fokus på en hjælpeløshed der gælder over alt). 

F.eks. 

1: ”Jeg er dum og ikke som de andre” (Mig tanken)

2: ”Jeg dur ikke til Matematik” (Men er måske god til Engelsk)

3: ”Jeg har svært ved at lærer noget uden ad” (Gælder så alt i hele verden)

Den ubevidste tillærte hjælpeløshed er som sagt en farlig kilde til stress, mindreværd og depression, og kan svække lysten til at lærer nye ting. Begynder man så at måle og dømme sig selv ud fra andre, kan ens selvværd og selvtillid løbe langt ud ad en tangent. 

Et andet interessant eksempel:  

I 1954 Havde ingen endnu kunne løbe 1 mil (1.609 meter) på under 4 minutter.  Mellemdistance løb havde ellers eksisteret i mange år forinden, men ingen havde kunne løbe en mil på under 4 minutter. Såkaldte eksperter var ude og sige, at det nok ikke er menneskeligt muligt at få tiden ned under 4 minutter. Men sådan skulle det ikke gå. Torsdag D.6 Maj 1954 løb Englænderen Rodger Bannister 1 mil på 3:59:40. 

Og så skete der ellers noget højest besynderligt! Blot 45 dage efter, at han havde slået rekorden, begyndte den ene efter den anden atletiske løber, at løbe 1 mil på under 4 minutter. 

Hvad var det sket? Jo. Det var nu blevet bevist, at det kunne lade sig gøre. Der var nu sået en masse optimisme og selvtillid inden i de atletiske løbere.

Og!!! Optimisme og selvtillid er netop nøglen til at ændre den hjælpeløse passive adfærd. 

Så lad os lige se lidt på det.

Her er et eksempel: 

Når der sker noget positivt:

Lise er optimistisk anlagt. Når der sker noget godt og positivt i hendes liv, er livet skønt, og det vil det helt sikkert blive ved med at være. Hun er overbevist om, at det vil smitte af på mange forskellige områder i hendes liv. 

Derimod Jens, som er pessimist, tænker: Det gode er ikke perment! Det stopper nok snart, jeg var bare heldig i et kort øjeblik. Det var bare chefen som var i godt humør, og tænkte sig ikke om. 

Det pudsige er at: Når der sker noget negativt. Er det sjovt nok præcis lige modsat!

F.eks.:

Lise: Dette er ikke permanent! Det sker bare lige nu. 

Det er ikke gennemtrængende. Det har ikke effekt på mange andre ting

Det er ikke personligt. Det er sikkert noget som sker ude fra mig. 

Jens:  Det er Permanent. Det sker altid for mig!

Dette er ikke kun i mit job, det på alle aspekter i mit liv (Gennemgående)

Selvfølgelig er det personligt. Det er bare fordi jeg er født som jeg er. 

Men hvem af dem har ret?

Det ene kunne være lige så sandt som det andet, da det er en mental fortælling. Og hvis dette er sandt, så kan vi faktisk ”bare” vælge hvilken mentale fundament vi vil opleve. 

Og tro mig, optimisterne har et sjovere liv, med mindre stress og er mere motiveret. Undersøgelser peger på: ”Happy first! Then you will get succes!” og ikke ”First succes! Then you will be happy!” (Det kan fylde en blog for sig selv).

Så min pointe her er: Indkreds hvornår du er det ene eller det andet. Jo mere bevidst du er, jo større styrke er der her at hente. Jeg håber at du ved at have læst denne blog, ville være mere opmærksom på de mønstre som ubevidst indfinder sig, hvor du (eller andre) undlader at handle, selvom du ville ønske det kunne være anderledes. Og derfra ræsonnere, om det er fra en ubevidst tillært hjælpeløshed.  

Vi vil alle opleve situationer, hvor vi vil føle os totalt hjælpeløse. Det er heldigvis en sund og naturlig reaktion i svære livskriser. Men problemet opstår når underbevidstheden, en af vores allerstærkeste kraft, sørger for at holde os i et mentalt monster…undskyld…mønster af hjælpeløshed. Det kan du bryde med din viden og din opmærksomhed. 

Jakob Panduro
CoachAndCare.dk
Coach i Århus

__________________________

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk