Coach og Mentor Helle Laursen

Undgåelse eller accept - hvad virker når følelser kammer over?

Lukker du indimellem øjnene for det der sker i og omkring dig? Her er 4 klare pointer der viser dig hvorfor det sker, og hvordan du slipper ud af følelsernes klør.

Vi vil hellere have ondt i maven, end at se virkeligheden i øjnene.

.....Eller ondt i hovedet, i pengepungen for den sags skyld.

... Eller dagdrømme og lege ønske tænkning der ikke har meget jordforbindelse i sig.

Kan du se billdet af de tre aber?

Er det her også dig? Ind imellem?

Det tror jeg ! Det er helt bestemt er mig. Ind imellem. Ikke fordi jeg er særlig stolt af det. Men det sker.

Har du prøvet at lade som om noget nok skulle gå?

Har du fastholdt dit håb for  et eller andet lidt for længe? 

Så ved du hvad jeg taler om

Pointe 1:

Vi vil hellere undgå end acceptere det der er bare lidt ubehageligt. Ligemeget om det er selve situationen (taget der er i stykker)eller nogle følelser.

Det er en automatik i os, ikke en fejl. En automatik for at undgå det der er svært.

Lad mig gi' dig et eksempel

Jeg bor i et hus med tag. Heldigvis.
Men en gang var der hul i taget. Ikke sådan stort hul. Men alligevel. Et gammelt eternit tag med et par revner, der støt og roligt voksede.

I flere år (!) gik jeg og håbede at de voksede sammen. Men de der revner der blev til huller.
Ja, jeg ved godt at eternit ikke vokser sammen, men jeg håbede.

Jeg var lige var blevet skilt og følte mig meget alene med ansvaret for mine to døtre.

Jeg synes ikke det var rimeligt at jeg skulle klare at reparere det. Eller sørge for at nogen reparerede det.

Det var uoverskueligt. Så jeg håbede på vokse-sammen- mirakler.

Og jeg ventede.

Der måtte da komme en eller anden og hjælpe mig.

En der kunne overtage den slags problemer.

Men der kom ingen. 

 Jeg prøvede at kigge den anden vej. 

Lod som om jeg ikke behøvede at gøre noget.

Jeg ventede.

Udskød.

Lod som om det ikke var et problem.

Alt i mens jeg havde travlt med madpakker, legeaftaler og at retfærdiggøre at jeg brugte tiden på det der umiddelbat var nødvendigt.

Og du har ret. Taget var ikke det eneste jeg ønskede gik over af sig selv.

Du er sikkert klogere end mig i den slags situationer. Men  eg gætter på at du også har en ting eller to du har lukket øjnene for gennem tiden. Selvom det ikke hjalp noget på situationen?!

Pointe 2 er svaret på hvorfor vi dog gør så skøre ting:

Vi undgår det der er svært. Vi vender os bort fra det det, der er ubehageligt.
I et forsøg på at beskytte os.

Især når der er for meget indeni at tage vare på.
Især når vi ikke ved hvordan vi kan rumme alt det der sker.

Vi 'lukker ned'.
Ser TV i stedet for at handle.
Sover eller starter nye projekter eller laver ekstra meget motion  - istedet for at tage tyren ved hornene.

Det er en automatik, når vi har brug for at beskytte os selv.
Ikke altid den bedste taktik, men en automatik.

Og mere vigtigt, hvad er vejen ud?

Pointe 3 kommer lige her: Vejen ud er accept.

Vejen ud er væk fra 'abe-lade-som-om-syndromet' og til 'tage-tyren-ved-hornene' tilgangen?

Vejen ud hedder ACCEPT.

Accept betyder ikke at du synes det er fedt.
Ej heller, at du at resignerer.

Accept er det stærkeste sted at stå for at kunne handle anderledes.

Accept er at turde se situationen for sig - som den er. Råt for usødet.  Måske endda grim og ubehagelig eller krævende.

Accept er startstedet til at handle.

Accept er en proces der tager tid. Mens undgåelse fastholder os,

Accept giver muligheder.

Jeg kunne først få nyt tag på, da jeg indså at situationen var enkel: Der var hul i taget. Vi kunne ikke bo i et hus med hul i taget. ikke i lang tid, i hvert fald.
 

Accept sætter os fri. Fri til at handle.

Men accept kræver også mod.  Det kræver mod at se livet i øjnene.
 
(Og nej, det kræver ikke mod at se på et tag med revner og huller.
Men det krævede mod  for mig at se lang nok tid på tag-problematikken til at løse den. Fordi det gav mig følelsen af uoverskuelighed. Og håbløshed. Og mindede mig om at jeg var blevet forladt) 

Derfor er det en god ide at træne venlighed.
Venlighed er en forudsætning for accept. Vi kan ikke acceptere det vi ønsker anderledes.

Venlighed er som et indre sikkerhedsnet at falde på.
Venlighed minder dig om at du godt kan se livet og udfordringerne i øjnene. For der er altid hjælp at hente.

Pointe 4: er at venlighed øger din evne og dit mod til at se virkeligheden i øjnene.

To spørgsmål til dig, her på falderebet:

 

Hvor i dit liv kunne du blive mere fri og parat til at handle hvis du accepterede situationen ?

Har du - som jeg - brug for mere venlighed overfor dig selv, når udfordringerne brænder på og bliver for meget?

kh
Helle

 

 

 

 

__________________________

Helle Laursen, Coach og Mentor samt grundlægger af Nordic Compassion
Se mere på: http://nordic-compassion.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Accept virker når følelserne kammer over. Læs mere