Coach og Mentor Helle Laursen

Sårbarhed følger med empati og sensitivitet

Empati er godt, men kan også give stress og gøre dig mere sårbar. Her har du en forklaring og et par konkrete tips til at gøre empatien og sensitiviteten til din styrke.

Empati er evnen til at resonere med andres følelser. Hvis nogen kommer til dig med et stort smil, så begynder du let at smile selv. Tilsvarende hvis du møder nogen der har det svært, er nedtrykte eller kede af det, så mærker du følelserne selv. Empati er vores evne til at mærke andre, til at forestille os hvordan det er at være i en andens situation. En evne der er fysiologisk funderet. Når man i scanninger måler hjernens reaktion ved mødet med andres følelser, så reagerer hjernen nøjagtigt som hvis du selv oplevede de pågældende følelser. Dvs. hvis du f.eks. er sammen med et menneske der er deprimeret, så reagerer din hjernen på samme måde som hvis det var dig selv der har en depression. Det er derfor det kan være svært at være ved siden af andre mennesker der er syge, fordi vores hjerne og krop faktisk registrerer og reagerer på samme måde som de følelser der dominerer mennesker omkring os.

Hvis du bruger en stor del af din tid som omsorgsgiver – enten privat fordi du har små børn eller familiemedlemmer der kræver din hjælp – eller professionel f.eks. i sundhedssektoren, som socialrådgiver, lærer, pædagog eller tilsvarende, så vil det sige at din hjerne og krop hver dag reagerer og oplever det som dem du skal hjælpe eller tage vare op, oplever. Det er hårdt i længden. Det er det der er en af de primære årsager til udbrændthed, fordi det simpelthen er hårdt at skulle være ved siden af mennesker med mange følelser på spil.

Udbrændthed kan man derfor også kalde empati-træthed. At vi simpelthen kører træt i at være empatiske. Vi kan blive empati-trætte, eller følelsesmæssigt overbelastede af konstante krav om at forholde sig til andres følelser.

Det er i den sammenhæng underordnet om det er arbejdsrelateret eller privat, men det er ingen tilfældighed at man i undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø netop har fokus på følelsesmæssige krav som en central indikator for potentielle stress problematikker.

Så hvad kan vi gøre ved det? Lad os først se på hvordan vi normalt helt automatisk vil reagere.

En af de automatiske reaktioner vi ofte har, er at forsøge at gøre os lidt hårde overfor de krav vi møder. Det kan være ved at ikke høre helt efter, ved at distancere os fysiske eller følelsesmæssigt, at afvise eller undgå at være sammen med dem der dræner i længere tid (”Åh jeg ooorker ikke være sammen med ham længere”), at bagatellisere problemerne (”Hold nu op med det brok, så slemt er det heller ikke”) eller at komme med løsningerne og retfærdiggøre vores eget syn på den givne situation: ”Hvis du bare gør som jeg synes, så vil det hele være lettere”.

Det kan udtrykkes på mange måder, men det er under alle omstændigheder vores eget psykiske forsvarsværk der er i funktion. Det er ikke en langsigtet løsning, det er ren undgåelse. For vi bliver jo stadig påvirket af og reagerer fysiologisk som dem vi er omkring og skal hjælpe. Hjernen reagerer på samme vis, lige meget hvor meget vi distancerer os. Sandsynligvis vil alle forsvarsværkerne også få den vi skulle hjælpe til at føle sig mere alene, mindre hjulpet og mindre lyttet til. Fordi vi faktisk i den situation er mere optagede af at beskytte os selv, end noget andet.

Den langsigtede strategi handler om medfølelse. Og self-compassion.

Den langsigtede strategi er ikke at tage afstand eller undgå de følelser der er på spil. Den eneste langtidsholdbare løsning er at opøve evnen til at tage vare på dig selv. At møde første dig selv – og dernæst andre – med kærlig opmærksomhed og medfølelse. Når du kan opdage hvad en situation, et barn, en klient, en nabo egentlig gør ved dig, kan du komme ud af den automatiske undgåelses adfærd, og faktisk være tilstede i situationen.

Der er altså to dele af den langsigtede strategi:

1)Opmærksomhed for at opdage både de følelser den anden har (det vi automatisk reagerer på) OG samtidig være opmærksom på hvad det gør ved os selv.

2) at møde den følelsesmæssige smerte med medfølelse. Medfølelse er på den her led noget aktivt, noget du kan tage fat i og GØRE, når følelserne bliver store, svære eller bare for meget.

At møde svære følelser og situationer med medfølelse, handler ikke om at skulle give andre endnu mere eller have endnu højere krav til hvad du kan gøre for andre. Faktisk tværtimod.

At møde svære følelser med medfølelse, træner vi allerbedst overfor os selv.

Det er som en port vi kan åbne, som en nøgle der kan åbne vores hjerter igen, midt i smerten. Medfølelse kan lindre og berolige når vi allermest har brug for det. Medfølelse er det fundament der gør at vi lettere kan håndtere udfordringer. Udfordringerne kommer jo under alle omstændigheder. Både for os selv og andre. Men at møde dem med åben pande, men opmærksomhed og med en vished om at jeg kan klare det, er måske den vigtigste styrke overhovedet. Medfølelse er anerkende og rummende og kan holde der der møder os, som når vi får et barn til at falde til ro ved at blot VÆRE der sammen med det.

Vi kan ikke undgå at blive påvirket af andres følelser, lige meget hvor hård du gør dig selv eller hvor meget du afgrænser. 

Men du kan tage vare på dig selv midt i det hele. Faktisk er det netop DET der giver styrken til at kunne stå midt i andres svære følelser.

 En lille historie kan illustrere det:

Forestil dig at du selv ligger syg og har brug for pleje. Der er to sygeplejersker der på skift kommer hos dig. Lad os sige at de har lige stor empatisk evne og lige stor sensitivitet ift. hvad du har behov for. MEn her stopper ligheden også.

Den ene bliver påvirket at din situation, men vil gøre sin pligt og passer dig. Hun ønsker virkeligt at du skal blive rask og få det bedre. Hun synes måske det er lidt urimeligt at netop du skal gennem denne sygdom, men hun vil at du skal have det bedste, så hun er effektiv og får gjort en masse. Indimellem kan du dog ikke undgå at mærke hendes afstandtagen, især de dage du er særlig besværlig, har særlig mange smerter eller bare er lidt trist over situationen. Hendes afstandtagen er subtil og stille, men den er der. Du prøver at undgå at belemre hende altfor meget, fordi du mærker frustrationen i hende.

Den anden sygeplejerske har grundliggende tillid til livet og til din proces og alt det uvisse i den proces. Hun registerer hvad der sker, både i dig og i hende, og selvom hun kan blive berørt af situationen, gør det hende ikke så meget. Og du ved at du ikke skal tage vare på hende, hun klarer sig selv og tør spørge ind til hvad du oplever også de dage hvor du har det sværest og er mest trist. Nogle gange kan I to blot være berørte sammen. Uden at sige noget, fordi der ikke er så meget at sige.

Hvem vil du helst passes af?

Hvem tror du har størst evne til selv-medfølelse?

Hvem er lettest at føle sig støttet af, og føle sig forbundet med?

 

   
   
 

__________________________

Helle Laursen, Coach og Mentor samt grundlægger af Nordic Compassion
Se mere på: https://nordic-compassion.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sårbarhed følger med empati og sensitivitet. Læs mere