Coach og Mentor Helle Laursen

Sådan undgår du at blive udkørt af andres følelser

Vi kan ikke undgå at blive påvirket af andres følelser - men vi kan undgå at blive udkørt af det. Og allervigtigst: Fastholde vores empati og kontakt til dem samtidigt.

Kender du det at blive drænet, træt, irriteret eller udkørt - og vil du vide hvorfor og hvad du skal gøre, så læs med her!

Pointen i det her indlæg er at der er stor forskel på empati og medfølelse. 


Det ene kan potentielt køre dig i sænk - mens det andet kan give dig styrke til at stå midt i komplekse situationer.

I daglig tale bruges ordene empati og indlevelse ofte som om de betyder det samme som medfølelse.

Men det gør det ikke.

Lad mig forklare dig forskellen.

Lad os tage eet skridt af gangen.

1. Empatisk resonans

Måske arbejder du med mennesker - altså hjælper, støtter, behandler, underviser andre.
Måske har du børn om benene derhjemme. Eller en moster, en nabo, eller anden omkring dig som du hjælper og gerne vil have har det godt.

Ligemeget hvordan din situation ser ud, så er det at være omkring andre mennesker med behov, altid en udfordring i længden. I termer fra psykisk arbejdsmiljø kalder man det for 'Følelsesmæssige krav'.

Det at skulle forholde sig til andres følelser, gør noget ved os. Det kræver noget af os. Også selvom du er et naturtalent ud i at støtte, hjælpe eller undervise andre mennesker.

Hvorfor kræver det noget af os?
Fordi vi opfanger - udenom sagte ord - hvordan andre har det. Empatisk resonans hedder det.

Vi taler om det som at vi 'har god kemi' med nogen. Eller dårlig kemi.

Empatisk resonans betyder at du - fordi du er menneske - genkender og fornemmer hvad der sker i andre.

Du genkender det ikke på et logisk 'jeg-ved-alt' plan, men på et dybere nervesystems plan genkender din krop hvad der sker i andre. Er du sammen med en der er angste eller skammer sig, så genkender din krop og dit nervesystem, den angst eller den skam. Eller den glæde, tillid, forbundethed.

2. Du kan ikke stoppe den empatiske resonans

Trin 2 i denne ligning, er der hvor det bliver tricky.

For de fleste af os i hvert fald.

For scanninger viser at vores hjerne mærker og oplever nøjagtig samme følelser som dem vi er sammen med. Om vi vil det eller ej.

Du kan aldrig skærme dig mod det som dem omkring dig. Du kan aldrig blot stå ved siden af og ikke være berørt.

Du kan forsøge at gøre dig følelsesløs, men du vil blot afskære dig kontakten til det menneske du er med. For det er det, der uundgåeligt vil ske, når du afskærer dig kontakten med det du selv oplever.

Empatisk resonans kan ikke ændres, ej heller stoppes. Det ER der. Fordi du er menneske.

Træthed, irritationen eller udkørtheden?
Den kommer fra at forsøge at undgå de følelser der lige pludselig ikke kun lever i den du er sammen med, men også i dig.
Træthed kommer altid når vi har modstand på det vi oplever.

Altså når vi ville ønske det var anderledes end det er.

Når vi ikke opdager hvad der e-g-e-n-t-l-i-g sker med os.

Er du i en profession hvor du arbejder med mennesker, så kalder man det omsorgstræthed

 

3. So what to do?

Træn compassion. Og evnen til compassion - eller medfølelse - det starter altid ved at vi kan Self-Compassion.

Altså træne vores evne til medfølelse. Overfor andre og os selv.

Fordi medfølelser er AKTIVT. Det er ø-n-s-k-e-t om at kunne lindre egen og andres svære situationer og følelsesmæssige smerte.

Det er enkelt. Det er een ting du a-l-t-i-d kan gøre. Der er ingen situation,  hvor du ikke kan træne og bruge self-compassion i.

Self-Compassion består af 3 elementer:

1) Opmærksomhed. Som modsætningen til at være overvældet og identificeret med følelser
2) Venlighed. Som modsætningen til at være kritisk eller komme med de alvidende råd der bare ved bedst.
3) Fælles menneskelighed. Som modsætningen til at føle mig alene og anderledes end andre.

At vise andre medfølelse når de står i en svær situation er ikke spor anderledes.

 

Så forskellen på empati og medfølelse?

Empati er evnen til at mærke andre.

Medfølelse er ønsket om at kunne hjælpe eller lindre det der er svært.

Medfølelse kan trænes. Medfølelse er også en medfødt evne.

Og medfølelse øger vores evne til empati. Fordi empatien ikke længere er så svær eller ubehagelig.

Medfølelse giver trygheden og fundamentet for empatien. Ikke omvendt.

Har du brug for lidt rygstøtte til at fastholde medfølelsen og ikke blive drænet af empatien? Se min web for gratis lydfiler og ebog der kan hjælpe dig på vej. Se meget mere på https://nordic-compassion.dk/

mvh

Helle Laursen
Coach og mentor og grundlægger af Nordic Center for Mindful Self-Compassion

__________________________

Helle Laursen, Coach og Mentor samt grundlægger af Nordic Compassion
Se mere på: https://nordic-compassion.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Empati og medfølelse er ikke det samme - læs hvorfor