Coach og Mentor Helle Laursen

Hvad er Self-Compassion egentlig?

Self-compassion er at følges med dig selv, som du ville følges med en du har kær. Dine børn, din partner, en kær veninde. Det er transformerende og lindrende og helende, og består af tre konkrete ting:

1.     Venlighed, støtte, medfølelse, følelsesmæssig varme.   Det er samtidig modgiften til selvkritik - vores indre selv kritiske stemme. Den indre stemme som vi alle har, og som indimellem kan være så svær at styre.  At møde det  du oplever med venlighed og medfølelse er en meget aktiv måde at åbne dit hjerte på, også overfor dig selv når du har mest brug for det.

HVORDAN du øver den del? Ved at spørge dig selv hvad du egentlig har brug for, når selvkritikken slår til. Måske at ringe til en veninde, tage et langt varmt bad, eller lægge hånden på dit hjerte og tage 5 dybe vejrtrækninger inden du går videre med dagens opgaver

2.     At minde os selv om vores fælles menneskelighed – at det er uungåeligt for alle at fejle, at være uperfekte, uundgåeligt at livet tager os i retninger vi ikke havde set eller ønsket selv. Denne del fungerer også som modgift til det de fleste af os automatisk forbinder med at fejle: følelsen af at være alene, lidt dårligere end andre, afskåret fra de andre, der garanteret har det lettere… Fælles menneskelighed handler ikke om at formindske og affærdige min smerte, men om at se at andre i tilsvarende situation nok også ville reagere på en eller anden måde.

HVORDAN du øver den del?
Spørg dig selv om andre i samme situation måske også ville opleve tilsvarende følelser? Sæt din egen situation i perspektiv hos andre, også selvom du ikke kender andre i nøjagtig tilsvarende situation lige nu. F.eks. ”Hvis jeg nu kendte 100 andre 16 årige teenagere der havde haft sådan et skænderi med deres mor, hvor mange af dem ville så på en eller anden måde mon være kede af det som jeg er lige nu?”

 

3.     Det sidste element af self-compassion, er mindfulnes. Det handler om opmærksomhed, og om nødvendigheden af at kunne og turde opdage hvad vi egentlig føler i en given situation. Hvis vi blot kører på automatpilot er der langt større sandsynlighed for at vores indre selv kritik kører af med os, eller at vi føler os alene og uduelige – vi kan simpelthen ikke være venlige og støttende hvis vi ikke opdager  hvad vi føler i en given situation. Når vi kører rundt i det indre drama, kan vi ikke give os selv støtte og ej heller minde os selv om at det er fælles for alle mennesker at have så mindfulnes er modgiften til at være fuldstændig identificeret med de følelser og de tanker og mønstre der kører på autopiloten. Mindfulnes er bevidst nærvær og accept af det du rent faktisk oplever lige i det øjeblik.

HVORDAN du øver den del?
Opmærksomhed er sværest på tanker og følelser fordi de ændrer sig hurtigt, så start med at træne din opmærksomhed på din krop, dine sanser og det du mærker, ser, hører, opdager i helt daglige situationer – beslut gerne for at bruge én bestemt handling du gør flere gange om dagen. F.eks. hver gang du vasker hænder, drikker, starter bilen, lukker en dør… et eller andet du gør flere gange om dagen og som kan være din reminder til at træne dit opmærksomme nærvær.

 

mvh

Helle Laursen

https://nordic-compassion.dk/

 

__________________________

Helle Laursen, Coach og Mentor samt grundlægger af Nordic Compassion
Se mere på: https://nordic-compassion.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Medfølelse er modgift til selvkritik. Læs om Self Compassion på Levlykkeligt.dk