Se kontaktoplysninger og profil for Coach og Mentor Helle Laursen

For 10 år siden sagde min mentor til mig at jeg ville få det bedre, hvis jeg lod være med at jagte et andet liv end det jeg havde. Han sagde også "Der er ikke noget i vejen med dig, lige meget hvad du er blevet opdraget til at tro".

Jeg lyttede.

Jeg nikkede.

Men jeg fulgte ikke hans råd. Jeg kunne se han nok havde ret, meeeeen du ved, jeg var jo i fuld gang med at rette op på mig selv, så jeg skulle bare liiiiige ændre min måde at tjene penge på, skulle liiiige bruge tiden på mine unger i stedet, skulle liiiiige læse de næste bøger om selvudvikling og psykologi færdig....

Jeg havde travlt med at forbedre mig.

Og det var egentlig det der var hans pointe. Den genlød i mit hoved i mange år. Den tog mig meget tid at knække. For hvad mente han egentlig?

Han mente at alt det jeg oplevede og alle de svære, ærgelige, onde følelser jeg gik igennem i den periode, ikke betød at der var noget i vejen med mig.  At jeg troede det betød at der var noget i vejen med mig, var en anden sag. Det var vel netop det han prøvede at ruske mig til at forstå.

Han mente også at så længe jeg prøvede at løbe væk fra mig selv, fik jeg blot blæst mit ego endnu større end det var i forvejen. Fordi et lille og blødt ego, kommer automatisk når vi kan rumme og selv som uperfekte mennesker. Så længe jeg prøvede at bevise jeg var god nok, så var jeg kun på vej mod et endnu større ego.

Han mente også at vejen til følelsesmæssig frihed ikke betyder at der ikke er svære følelser eller svære situationer, blot at det går meget hurtigere over.

Jeg fulgte det ikke fordi jeg håbede at han ikke havde ret. Jo, jeg brugte mange tusinde på min efteruddannelse hos ham, og alligevel håbede jeg at han ikke havde ret. Hmmm. Jeg håbede vel at lige præcis JEG kunne fixe mig selv nok til at være perfekt.

Det var pointen der har taget mig mange år at lære:

At jeg ikke bliver perfekt nogensinde, og det faktisk er ret heldigt. At jeg ikke skal prøve at være noget som helst andet end jeg er. At alt jeg skal gøre, er at være midt i det kaos der er mit liv. Midt i den sjove blanding af frustration, solskin, syge børn, beskidte forårsvinduer....lange to-do lister, drømme om rejser, for meget arbejde, for mange ideer og alt mulig andet. At netop denne sjove blanding er mit liv lige nu. Og turde opdage hvordan det er at være i live.

Jo mindre jeg prøver at løbe væk eller være en anden, jo mere overskud er der til at tage hånd om det der er lige foran næsen på mig. Alt det jeg gerne vil. Ikke fordi jeg vil væk fra noget andet, men bare fordi det er det der er dejligt, midt i kaos.

Det han lærte mig, var at være medfølende og støttende over for mig selv. Ja, det tog ham lang tid, fordi jeg kæmpede videre. Jeg sagde ja, men gjorde ikke det han foreslog, fordi jeg var for travlt optaget af at pudse mit ego med alt det jeg havde sat i gang.

Jeg husker indimellem på det, når en stemme indeni er som et ekko af hans:

Der er ingenting i vejen med dig.... hvad med at opdage hvordan det er at være i live, Helle? Uden historier. Uden troen på at du altid skal yde mere for at det er godt nok. Og med styrken til at tage vare på dig selv, også når det er svært. Det er jo blot endnu en udgave af det at være menneske.

Jeg håber at du vil huske:

At der heller ikke er noget som helst i vejen med dig.

At medfølelse og venlighed overfor dig selv, er det der kan hele vores indre kaos og smerte hurtigere end noget andet. Ikke som en pille, der får dig til at blive følelsesløs. Men som en relation der støtter dig, især når det er svært.

Nyd dit kaos. Vær venlig overfor dig selv.

Spørgsmålet er om du tør? Eller om du bruger ligeså mange år som jeg på at løbe væk?

mvh coach og mentor Helle Laursen

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

__________________________

Helle Laursen, Coach og Mentor samt grundlægger af Nordic Compassion
Se mere på: https://nordic-compassion.dk