Se kontaktoplysninger og profil for Coach og Mentor Helle Laursen

Det er som om vi gentagne gange prøver at fordreje eller forskønne vores selv opfattelse, ved konstant at sammenligne os med andre, og især de områder hvor andre ikke når vores standarder. Er jeg tynd, er det let at dømme dem der er tykkere - i det mindste får jeg det en anelse bedre over at jeg da i det mindste ikke er så slem på det område af mit liv. Vi fordrejer sandheden om os selv, ved at sammenligne med andre.

Evnen til selv-medfølelse er effektiv som modgift til vores vanlige og automatiske  usunde måder at reagere og navigere på. Når vi ser lidt nærmere på vores psyke kan vi se hvordan vi konstant prøver at dreje vores opfattelse af verden for at ha det lidt bedre med os selv.

Samtidig er vi vores egen værste kritiker, når vi ikke når vores selvsatte standarder. Selvom vi let kan finde ud af at dø mme andre, er det altid blot et udtryk for hvor meget vi dømmer os selv. Mønten har altid en bagside. Her fordrejer vi sandheden om os selv ved at gøre os dårligere og dummere og mindre end vi egentlig er.

Selv-medfølelse minder os om at begge dele – at sammenligne os selv på måder der gør os bedre end andre OG at være vores egen hårdeste kritiker, er helt normale automatiske forsvarsmekanismer fra vores ego-sind.

At virkelig have medfølelse for os selv, er at opdage og anerkende at de her mønstre viser sig, uden at tage det personligt. At være ’dysfunktionel’ på denne led er en automatisk del af det at være menneske.

Hvorfor eksisterer de her forvrængninger og fordømmelser af både os selv og andre? De er en automatisk del af vores overlevelses system. De er begge en måde at forblive tryg på. Hvis vi kan enten være dominerende og vide hvad der er rigtigt, kan vi tjene os en vigtig plads i det sociale hieraki. Tilsvarende hvis vi underkaster os andre, er vi ikke så sandsynligt at vi bliver udstødt af den sociale orden. Vi har brug for at høre til og ikke blive udstødt.

Hvordan kan vi dømme os selv, for at ønske os tryghed og at være del af en gruppe? Nej vel?

Vores adfærd behøver vi ikke dømme, lige meget hvor meget den forvrænger virkeligheden.

Selv-medfølelse er at være ærlig og realistisk overfor hvordan jeg oplever og reagerer i min virkelighed. Når vi ser os selv råt for usødet, så kan vi tage hånd om det. Så kan vi acceptere og imødekomme og ændre det vi vil ændre. Så kan vi hele de gamle uhensigtsmæssige mønstre.

Alternativet? At blive ved med at være styret af din automatiske småneurotiske mønstre. At blive ved at dømme andre. Blive ved at dømme dig selv. Kæmpe dig gennem hverdagen.

Hvad vil du helst?

mvh

Coach og mentor, Helle Laursen

__________________________

Helle Laursen, Coach og Mentor samt grundlægger af Nordic Compassion
Se mere på: https://nordic-compassion.dk