Se kontaktoplysninger og profil for Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Livsværdier ud af Gris, Barn, Rensdyr, og Motorvej
af. Jakob Panduro

Forleden dag på vej til arbejde som musiklærer, sad jeg i kø på motorvejen i over 3 timer, p.g.a. der løb grise rundt på motorvejen. Det var en af de kø’er med slukket motor, og nogle paniske BMW’er der engang i mellem kom bakkende i susende fart ude i nødsporet.

Nå men tiden skulle jo gå med et eller andet, så jeg åbnede min bærbar computer får at få beskeden: ”Der er kun 7% strøm tilbage”!, og 2 minutter efter var der sortskærm!
Heldigvis havde jeg min mobil ved hånden. Så op med mobilen, hvor jeg så fik aflyst de første elever jeg skulle undervise i Skanderborg. Jeg loggede på nettet via mobilen, men fandt hurtigt ud af at  jeg var ikke den eneste, i den tæt pakkede kø, der havde fået denne ide, så modtagelsen var helt frosset fast. Og for det så ikke skal være løgn!, døde min mobil, og jeg havde selvfølgelig ingen lader med mig. En typisk reaktion herfra vil nok være at tænde for radioen. Men jeg kunne helt ærligt ikke få mig selv til det, da jeg ikke kunne rumme flere slidte 80’er hits fra div. lokal radioer. Lidt ligesom at spise videre af en æske chokolade som man egenligt slet ikke har lyst til og med en mave der lockoutede.

Mens jeg i min påtvungede mindfullnes, sad og hygge-reflekterede, poppede billedet af det sovende barn ved rensdyret frem for mig. Et billede jeg tilfældig havde faldet over på nettet. Et billede som jeg af en eller anden grund ikke bare lige kunne slippe igen.

Jeg begyndte at lege lidt med billedet inde i hovedet. Hvad fortæller billedet mig? Det fortalte mig noget om vores værdier her i livet, især ”de glemte”, men også de kunstigt opstillede som vi automatisk tror på. Værdier der ligger fast forankret i den måde vi lever på, opdrager på, og selv er blevet opdraget på.

Jeg ekspermiterede med billedet på disse måder:
Først satte jeg det op mod et billede af et barn der sad alene klistret til skærmen med sin playstation.

Så tænkte jeg på mine børn, og de værdier jeg er med til at skabe for dem. Jeg tænkte at jeg ville ønske alle børn kunne opleve dette øjeblik som barnet på billedet oplever.

Jeg tænkte, at det her er måske den typisk tanke vej mange automatisk vil gå. Kunne jeg gå andre veje med billedet?
Jeg prøvede sætte et gammelt menneske ind istedet for barnet. En gammel glad og tilfreds mand –eller dame, der ligger ligesom barnet sovende ved rensdyret.

Billedet fik en anderledes og smuk og reflekterende betydning. Jeg satte mig selv ind i billedet med rensdyret. Dér fandt jeg ud af, at i mig er både barnet og den gamle veltilfredse mand. Jeg er ikke barn i min barndom, jeg er ikke gammel i min alderdom, jeg er ikke arbejdene i min ”midalderdom”. Jeg er det hele her og nu. Det fik mine tanker hen på, at de virkelig store værdier her i livet er lige foran os, vi skal bare være fuldt bevist tilstede, tør at være autentiske. Det handler ikke om at bryde grænser, men at oprigtigt ”være” uden bedømmelse eller sammenligning med andre, bare ”gøre og være” uden godt og skidt/ rigtigt/ forkert, uden tid og sted, uden at prøve at være i nuet, uden at ”prøve” på noget som helst.

Vi lever alle i et konstrueret samfund med konstrueret normer og værdier. Vi begynder at tro på, at det så er sådan, livet er og skal leves.
Vi higer efter stereotype mål, og går i samme retning. Vi har de samme interesser som kollegaerne, ser de rigtige venner i samtalekøkkenet (jo jo -det køkken lever skam stadig); vælger charterferien sammen med konen og de 2 børn, og/eller bilferien i Kroatien; drømmer om den hvide Audi, det kantede hus i ”Beverly Hills” -kvarteret i Assentoft;  playstations, videoskærm i bilen, Webergrill, sportskanaler, wii, den store tv pakke, Vild med dans, , foragelse over Paradise, rent vasketøj, to biler (konens mindre end mandens); Facebook,  fitness, eller en mountainbike tur med en kammerat; café tur med en veninde inden man føler sig for gammel, tyske dåse øl og et grænselager af Haribo, Chilensk rødvin (den skræmmer jo ikke gæsterne bort); den rigtige sport (Fodbold, Håndboldt, Tour de France, Golf, Boksning, Tennis -Ikke ringridning, vollyball, curling, gymnastik m.fl.); den pæne pige/kone og den rigtige mand; Et repektabelt job; læser kun krimier (og kun af de populære forfattere); får den helt rigtige stress af forstående og acceptable årsager osv, osv, osv.

Vores kompas i den måde vil lever vores liv på er ofte baseret på sammenligninger. Det er nok en helt naturlig ting vi har med os fra barndommen, en måde at spejle og pejle sig selv på. Men problemet opstår når det bliver vores overbevisninger og vi begynder at tro på dem. Vi begynder at handle som om det er sandheden. Det kan f.eks svare til, at de Arabiske lande er rige fordi de borer efter olie. Vi begynder så derfor at bore efter olie på Lolland, da olie jo er vejen til rigdom. Og selv om vi så ikke finder noget og går ned med stress, så borer vi videre bagefter, bare mildere og med indlagte mindfullnes pauser, så vi kan aceptere vores tilstand opbygge en indre ro –og så forsætte med boringen igen.

Men er vi bange for at føle os forkerte og udenfor? Måsker ja! Er du udenfor i fodboldopremsningen af navne og klubber, eller i de nyeste tv serier, er det ok . Det fortæller bare hvad du så ER i stedet, frem for hvad du IKKE er. Det du ér er endnu mere værdifuldt. Hvis du er der hvor du gerne vil være og har sluttet fred med dette giver det dig en autentisitet og power, som gør netop dig til den gamle mand/dame der ligger ved rensdyret med et veltilfredst smil på læben, fuld af minder og oplevelser som er levet ud, i harmoni med, jorden, livet, lykken, lyset, mod- og medgang, og ikke mindst dig selv!

Epilog: Mit budskab her er ”at reflektere over, hvem du er og hvilket liv du vil opbygge omkring dig, fremfor angsten for hvad du vil undgå”.

Da jeg endelig efter 4 timer undervejs nåede frem til Skanderborg Kulturskole, var min fortælling over for kollegaerne: ”Nu skal i bare høre: det var træls, computeren  gik ned, min mobil var uden net forbindelse og jeg har måtte aflyse 5 elever inden også mobilen gik ned”. Reaktionerne var også, dem jeg måske ventede”Surt!, det må da have været træls”!

Ja alt var lige som det skulle være, og så alligevel ikke helt. Jeg underde mig selv over, jeg ikke var stresset. Det plejer man vel at være og har god grund/”ret til”, når man er havnet uforskyldt i sådan en ”træls” situation.

Men i virkeligheden, helt ubevidst og alligevel bevidst et eller andet sted, så ”Fandme nej!” Det VAR ikke træls. Det var utroligt givende, og jeg følte jeg havde flyttet mig helt vildt i forhold til mine vædier, mine tanker og ikke mindst min udvikling. En følelse som i starten var pakket godt ind i de normer som jeg automatisk agerede efter.
EN STOR TAK til de grise som benede rundt på motorvejen den dag.

Ha' en god dag.

Hilsen: Jakob Panduro

Coach i Aarhus (Coach and Care)

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk