Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Det perfekte liv og den indre dialog.

Det perfekte liv og den indre dialog  (J.Panduro)

Uddrag fra Politikken 1/1 2013 vedr. Dronningens nytårstale, af Pia Buhl Andersen.


Dronningen mener, at danskerne har for store krav til sig selv, og at drømmen om det perfekte liv kan ende med at gøre mere skade end gavn.

»Der er en tendens i tiden til at tegne et billede af det perfekte liv med ægtefælle, børn, et inspirerende arbejde, spændende fritidsinteresser, et ungdommeligt udseende uanset alder. Hvem kan leve op til det alt sammen? Hvorfor skal vi dog det? Vi møder jo alle sammen modgang før eller siden. Vi knækker halsen på de kriser, der kan ramme os, hvis kun det perfekte - og overfladiske - liv er godt nok!«, sagde dronningen.

Hun kom også kort ind på den økonomiske krise, som hun mener, at det danske samfund ikke skal tage det fulde ansvar for. Danskerne skal selv tage et ansvar og hjælpe hinanden, hvis man mister sit arbejde eller på anden måde mærker krisen.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dette er udgangspunktet for min artikel "Det perfekte liv og den indre dialog".

Først vil jeg starte med at berolige de chokerede dansker: Det perfekte liv ER godt nok, det er faktisk i fuld gang. Men hvilket billede der tegner det perfekte liv, er i vores egen forestilling.

Men hvad er det perfekte liv egentlig?

Lever vi med en overbevisning om, at livet burde være totalt modstandsfrit, og hvis vi oplever modgang, er livet hård mod os? Modgang er i mine øjne en slags eksamen, som kan bestås. Uanset om man tror på skæbnen, er religiøs, eller ateist, så tror jeg, hvis man består en af livets små eller store eksamener, bliver man et stærkere og forandret menneske. Ikke sagt, at det ikke også har sin pris! At skulle klare en af livets gigantiske eksamener, kan selvfølgelig have en livslang tung pris. Men når prisen skal betales uden vores indflydelse, har vi muligheden for at vende blikket på fremtiden/livet og se det som en ny mulighed for at blive stærkere i kunsten ”at leve”. Her er den indre dialog en stor medspiller.

Eks. Dumper man eksamen i tysk grammatik, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvad fortæller dette mig?
1. Jeg er en klovn til tysk grammatik?
2. Jeg er ikke god til tysk.
3. Det er lærerens fejl.
4. De andre er meget bedre end jeg!
5. Jeg er dum!
6. Livet er hårdt og uretfærdig ved mig!

Øv!…ok; men kommer dit barn eller din bedste ven/veninde hen til dig og fortæller, at han/hun er dumpet i tysk, er det så ét af de fem ovenstående udsagn, du vil fortælle for at støtte ham/hende?

Hvorfor tillader mange af os, at tale til os selv i et sprog, som vi aldrig vil tale støttende til en anden person i. ? -Hvordan understøtter det os selv ?

”nårh ja….-det er jo bare til mig selv, og fra mig selv…Jeg ved jo jeg ikke mener det!!”

Vores indre overbevisninger er forud antagelser for fremtiden. Dvs. vi antager noget forud for vores handling. Derved bliver vores overbevisninger grundreglerne for vores adfærd. Vi begynder ubevidst at handle som om de var sande.

Tilbage til tysk eksamen. Hvad er det i virkeligheden der sker her ?
Der er en udfordring (som er et bedre ord, end modgang ;-)) foran dig.

  • Tip!: Spørg dig selv, og tving dig selv til at svare på: ”Hvad positivt fortæller udfordringen dig ?”

Er du i forvejen trænet i dine indre dialog, vil du helt sikkert kunne komme på nogle gode svar her.

Men er det nyt og svært at komme med et bud, kan vi starte med at hoppe over i den modsatte grøft.

Og nu må du gerne være negativ!!! Nævn alt det som betyder noget for dig, som nu bliver negativt berørt af at du dumpede. Det kan f.eks. Mine forældre/venner synes jeg er dum. Jeg er ikke god nok, jeg skal arbejde hårdere end alle andre, jeg har mistet min selvtillid, jeg kan ikke noget osv. Godt.! Sikke en masse ting du nu har en enestående mulighed for at sejre over. Dvs. Udfordringen her drejer sig i virkeligheden nu ikke kun om tysk grammatik, men mere om at kunne tackle en af livets udfordringer. Du har her virkelig mulighed for at rykke dig fra punkt ”A” helt over til punkt f.eks.”J” !. Livet har givet en mulighed for stor sejr og personlig udvikling. Det kan ende med i virkeligheden, at være en stor gave, som bringer dig videre i alle henseender her i livet.
Et værktøj og en erfaring, du aldrig vil miste igen. Måske er det netop dét, som livet netop nu står og vil give dig !.

Så hvad er det perfekte liv ? Det perfekte liv er ikke et liv uden modgang, men et liv hvor vi går efter vores drømme, tør at leve dem ud, uanset hvad omverden mener og siger.

  • Et reflekterende liv hvor vi tør at stoppe op.
  • Vi imødegår modstanden som værende muligheder frem for begrænsninger.
  • Vi tør, vi ønsker, vi vil, og ikke mindst:
  • Vi har os selv med på vejen, samt her i nuet!

Her kan en coach med fordel støtte din positive indre dialog,  hjælpe dig med at finde ind til dine helt egne autentiske indre værdier, hjælpe med hvordan du kommer i mål på hver af dine ønsker samtidig med der er mening og sammenhold i din tilværelse. Det handler ikke kun om at stræbe efter mål, men at åbne op og turde leve livet her og nu, samt at have indflydelse på fremtiden.

Epilog: Det handler her ikke om selvrealisering for en hver pris. I mine øre lægger selvrealisering op til ”MIG for en hver pris”. Man kan få opfattelsen af at man finder syndebukke, som er skyldige i at have holdt én tilbage. Det kan være forældre, skolelærere, kolleger, der er skyld i, at jeg ikke har kunnet udfolde mig frit. Kort sagt: Selvet bliver meget let offer og nogle af de nærmeste medmennesker skyldige inden for selvrealiseringen. Husk ofte er det ens tanker til sig selv, som skaber det billede af verden som du tror på. Vi alle kan stille os kritisk over for en person, eller institution. Giv dig selv udfordringen ”Hvad positivt fortæller han/hun/det mig”.  Hvad er den positive intention for modparten her ?” Den menneskelig hjerne gør ikke noget bevidst for at skade sig selv. Utroligt men sandt, i mange henseender tror hjernen faktisk på, at det du gør nu, er godt for dig på  den ene eller anden måde.

Livet ér perfekt, mennesket ér perfekt. Men det er vores forestillinger og forventninger til livet samt den indre dialog og de overbevisninger der er opstået,  som forhindre os i at leve vores helt eget perfekte liv.

Jakob Panduro (Coach and care, Coach i Århus)

I skolen studerer man først, for derefter at gå til eksamen. I livet går man ofte først til eksamen, og studerer derefter.

 

__________________________

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Det perfekte liv og den indre dialog. Coach Jakob Panduro