Two minds think alike

Anonym

Ikke så snart har jeg fundet vej tilbage her til Levlykkeligt, før jeg opdager, hvor ens vi alle tænker. På forsiden møder Henning Davernes nye bog mig med titlen om at finde din gnist. Sjovt nok er det lige netop denne titel, jeg har valgt at kalde min facebookside (plus noget mere), så det griner jeg lidt af. 

Jeg læser videre og opdager hans forkærlighed for positiv psykologi med taknemmelighedsøvelser und alles. Noget som jeg ellers blev tudet ørerne fulde af IKKE har noget med mindfulness at gøre. For i mindfulness dømmer vi ikke. En vis Svend (Svend Trier, Red.) har vist skrevet en artikel om dette herinde.

Men har vi ikke lige netop brug for positiv tænkning som modvægt på negative energier udefra eller indefra?

I mange år var jeg fyldt med negative tanker, bekymringer, angst, selvhad, modløshed, tristhed...you name it! Da jeg fik øjnene op for den positive psykologi via diverse bøger af Sarah Zobel, The Secret osv., så gik jeg i træning med at hjernevaske min hjerne til at tænke flere og flere positive tanker. Efter ca. 4 år med denne hjernevask syntedes jeg, at jeg var godt kørende, og mit liv var blevet mere og mere positivt generelt. Så dykkede jeg dybere og dybere ned i mindfulness og uddannede mig samtidig til yogainstruktør. Med bøger af Byron Katie og sanseøvelser fra tantra, lærte jeg nu at holde op med at tænke...for en stund.

Det er ikke længere ego'et, der har magten. Derimod har min essensfølelse og dertilhørende intuition fået større og større plads og lydhørhed. Jeg hører nu dens stille visken meget tydeligere og genkender den hurtigt som modvægt til ego'ets tanker.

Men jeg falder da stadig tilbage i henholdsvis positive og negative tanker. De negative kan dukke op som reaktion på eller i forbindelse med følelser, der sidder på ryggraden og har været der lige siden, jeg var barn. Så tager de nyere tillærte positive fat og prøver at skubbe de negative af pinden.

Som jeg ser det, er det netop en balancegang på en pind eller ligefrem et vaterpas, vi har gang i. Vi har brug for de to modpoler til at lære at identificere midten. Til at få den balance hvor vi lærer at være helt stille og bare flyde med strømmen og flowet, uden at sindet råber med sine befalinger og gode råd. 

Hvis vi aldrig glider over i enten den ene eller anden modpol, hvordan kan vi så værdsætte det i midten? Så bliver det jo bare hverdag...

Jeg elsker mit vaterpas og det, som det minder mig om igen og igen. Og jeg vil hive det frem af min værktøjskasse igen og igen. For livet er en balancegang...og vi lærer kun at nyde det gennem de to modpoler...og væren tilstede i midten.