Hjælp til fødsler Christina Jørgensen

Vil du have boostet din selvtillid? Så kom til USA for en periode.

Nogen vil sige at du skal huske at forlade USA igen, før det går op for dig at amerikanerne kan virke meget overfladiske. (Og indrømmet, det ER de også mange gange).

Jeg fristes til at sige at ALLE har været TOP venlige og imødekommende siden jeg flyttede her til Florida for snart 9 måneder siden. Og nogle gange får man (jeg) indtryk af at de (amerkanerne jeg møder hver dag) bare har gået og ventet på at møde lige præcis MIG så jeg kan være deres nye BFF (Best friend forever Læs: teenageslang). Men da jeg igår havde været i skøjtehal med vores datter (helt vildt: indendørs skøjtehal hvor vi skøjtede rundt med temmelig varmt tøj og så ud i 27 graders varme bagefter, tal lige om at få det bedste fra alle verdner), der talte jeg med forældrene til et par piger vores datter går i skole med. Og da vi var ved at sige "bye bye see you", sagde manden: "Lad os ses til en middag i vores hus..... NO BULLSHIT, jeg MENER det virkelig". Se DET har jeg ikke hørt fra en amerikaner før. Før JA alle er vildt imødekommende og der er ikke grænser for hvad der kan lade sig gøre og man er nærmest det mest vidunderlige de har mødt. Klogeste, smukkeste you name it.

Men deres store armbevægelser og ord om: "vi skal ses, vi skal være sammen hver dag med alle vores børn og alle vores slægtninge". Det bliver sjældent til realitet. Jeg kunne pludselig se forskellen på hans øjne og måden at sige det på, end andre jeg har hørt og set. Jeg skal keepe jer postet om vi så virkelig kommer til middag i deres hus. (Det skal lige siges her, at jeg jo ikke ligefrem er født som "offer", jeg inviterer jo blot den anden vej, hvis der er nogen jeg vil se :-). Jeg går efter hvad jeg vil have. Jeg skal ikke være dommer for om det er et charmerende træk eller ej, men det er ærligt ;-)

Nu møder jeg jo oftest andre hjemmegående husmødre, på legepladser, ved Mayas skole, i Mizner Park hvor jeg går tur med hunden og andre parker. SÅ det er meget ofte DER jeg møder nogen deres maler BFF-billedet (se ovenstående). Men når vi så mødes nogle uger efter deres invitation til deres "liv", så: OMG (ohh my GOD).... de har så stramme schedules (skemalagte aktiviteter) at de dårligt har tid til at fortælle havemanden hvad han skal lave for dem hver onsdag når han kommer. Og jegmå ofte stå i laaaang tid og høre på alle deres frygtelige ting de skal (jeg KAN simpelthen ikke se at det kan være forfærdeligt at se sin lille pige gå til ballet eller sidde og lave projekter med sin ldit større søn). For så kan de jo betale sig fra det, hvilke mange også gør. Men i deres sind, er det dem selv der "laver det hele". Jeg vil lige understrege at nu får du lige en af de "værste sider" af dem jeg har mødt. Når alt crappet er skåret væk, så er det ofte super dejlgie kvinder. Når de slapper af fordi de finder ud af at de kan være dem selv, så har vi en vildt god snak. Lige indtil middagsinvitationen kommer igen. SÅ kører rumlen.

Min tekst idag skal ikke forståes sådan at folk lyver. Jeg tror egentlig de mener det, når de maler et smukt billede. Men de bruger al energien på at tale om hvor fantastisk det bliver og overvejer ikke at sætte det ind i den virkelig verden. Se DET enten elsker man eller hader man.

Jeg ELSKER store ord. Det kan godt være nogle af dem kun er i nuet, men HURRA for det. Jeg bliver virkelig boostet. Men jeg forstår også godt dem der må forlade USA igen og komme tilbage til "virkeligheden" (f.eks Danmark), for godt nok er vi danskere måske knap så spontane og farverige (jeps en generalisering sorry) men vi er da til at stole på. Vi laver aftaler laaaaangt ud i fremtiden og dækker pænt bord til gæsterne som vi ved kommer på et bestemt tidspunkt (eller max. de ofte nødvendige 10 min for sent).

Jeg har selv levet i mange år udelukkende efter "danske forhold" og har afholdt MANGE middage der var aftalt længe i forvejen. Jeg har levet efter schedule i Danmark. Og har besluttet mig for at jeg vil bruge alt hvad jeg kan fra alle verdner jeg kender. Det betyder en skøn blanding af begge. Balance er nu engang behageligt. Og vil fortsat suge til mig her fra mit stadig nye hjem (Gud ved hvornår jeg vil kalde det mit hjem og ikke mit "nye hjem"?? ). Og jeg vil stadig takke og smile og gå hjem til mit stadig lidt fordanskede hjem og væremåde (jeg er trods alt dansk født og er stolt af det). Men når jeg er ude, er jeg amerikaner. Og tro jeg bruger høje toner og ekstra lys i øjnene når jeg ser en lille hund, en sød baby, et stykke tøj eller andet: OHHHHH SHE IS SOOOOOOOO CUTE........ OMG..... THE MOST ADOREABLE..... YOU ARE SOOOOOOO LUCKY. Og ved du hvad: DET gør mig også glad. Det booster mig også. Jeg ELSKER at rose.... og gør det KUN når jeg kan gøre det fra hjertet.

UPS... min nye BFF ringer på døren...... jeg har SAVNET hende helt vildt... Jeg mødte hende for en uge siden ;-)

Kærlige varme hilsner

Christina

__________________________

Hjælp til fødsler med Doula Mama Christina Jørgensen
Læs mere på https://www.doulamamachristina.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vil du have boostet din selvtillid Så kom til USA for en periode