Hjælp til fødsler Christina Jørgensen

Brug en god gammeldags NLP teknik til at forvandle et skænderi og oplev den højeste værdi fra din partner

Jeg blev idag interviewet til et Modeling projekt (Modeling er en NLP-teknik udviklet til at studere mennesker, der på et eller flere områder er særdeles gode til en helt bestemt ting. Det behøver ikke være guitarspil, holde foredrag eller have en stærk paratviden, det kan også være at være god til at blive vred, være ligeglad eller have det sjovt) af en kvinde, der er ved at certificere sig til NLP Master.  Hendes projekt handler om ”Modelering af modelering”. Lige min ånd at tænke så kreativt.

Og som det ofte sker i forbindelse med interviews, så opdager man noget om sig selv, hvis intervieweren vel og mærke stiller nogle gode dybe spørgsmål og DET gjorde Ea. Jeg opdagede i denne forbindelse at jeg bruger modeling næsten hver eneste dag. Og udoverer at jeg bruger modeling som konstant personlig udvikling OG til nogle gange at springe over hvor gærdet er lavest (HVORFOR skulle man dog springe over hvor der er højest ;-), så bruger jeg teknikken til at forstå mine omgivelser og ikke mindst til at forvandle noget der i ”gamle dage” kunne have været et dumt skænderi over lang tid, til den højeste værdi. Det er ligefrem blevet interessant at opdage sider hos folk der ”tricker” mig.

Eksempel: Skulle det ske at jeg bliver irriteret over f.eks min mands ligegyldighed over for om gulvet lige er blevet vasket (vi har marmorgulv i hele hytten der hurtig virker temmelig beskidt) ved at han bare vader henover det med store sko, så istedet for at med det samme brokke mig: ”kunne du ikke være sød at tage skoene af, jeg har lige vasket gulvet”, så prøve at sætte mig ind i hans måde at anskue verden på. Det har jeg gjort ganske mange gange. Jeg vil lige advare her, det skal gøres med STØRSTE respekt og UDEN at rynke på næsen med ordene: ”HELT ÆRLIGT, det er sgu da for langt ude, det er da normalt at tage skoene af indendørs”. Det gælder om at lytte og lære. Jeg har lært af min mands ”ligegyldighed”( som jeg troede det var) handlede om en temmelig høj værdi nemlig: frihed. Han nyder at kunne bevæge sig fra have til stue og kontor på kort tid. Han arbejder en del hjemmefra og fornøjelsen ved at gå ud og ind for at holde pauser er større end stor. DET er da 1000 gange mere værd end at jeg vil have konstant rene gulve. Herregud, jeg kan jo vaske dem om aftenen i stedet worse case. Og hvis der er dage, hvor jeg er den der virkelig nyder de rene gulve og det gør mig SUPER glad,  så har han nu også fået respekt for mit behov. Kompromis på høje værdier i stedet for på ”ja jeg vil altså have at gulvet er rent” og han siger: Jeg vil altså have lov til at gå i mit eget hjem med sko på”. Så for mig er teknikken rent guld og kan bruges til at opnå helt nye indsigter både i dig selv men i høj grad også i dine omgivelser.  Men HUSK: væk med fordommende når du modelerer: lyt efter værdierne bag, mærk, vær nysgerrig og ikke mindst vær respektfuld . Din tricker til at bruge ovenstående teknik kan være, hvis du bliver vred eller irriteret over nogle af dem der er i din nærhed. Du er omgivet af de højeste værdier, du skal bare spørge og lede efter dem.

   __________________________

Hjælp til fødsler med Doula Mama Christina Jørgensen
Læs mere på https://www.doulamamachristina.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Brug en god gammeldags NLP teknik til at forvandle et skænderi og oplev den højeste værdi fra din partner