Hjælp til fødsler Christina Jørgensen

Mor griner de af mig?

Mor griner de af mig?

Hvad vil du svare et barn der spørger sådan? Den umiddelbare reaktion fra de fleste af os, postulerer jeg,  vil nok være:  ”Nej skat det gør de bestemt ikke”. Men hvor ved vi det fra ? Måske ER der nogen der griner af barnet. Jeg får lyst til at svare: ”most likely”. Børn siger nogle ting der får os til at grine. Ikke nødvendigvis af barnet, men ad det der sker i os selv når barnet spørger om noget vi bliver flove over, synes er ”sødt”, bliver ”lettede” over, fordi vi ikke selv har turde sige ordene højt ,eller lignende.

Hvis der er egenskaber mange af os nok sætter pris på, så er det ærlighed og oplevelsen af at kunne stole på sine egne fornemmelser. Men vi lærer i mange tilfælde vores børn det stik modsatte, ved at svare usandt på et for barnet temmelig stort spørgsmål. ”Nej skat der er ingen der griner af dig”.  Og det er ellers det bedste tænkelige tidspunkt at vi kan være der med al vores støtte når børnene eller barnet spørger om noget de er usikre på.

Sandheden healer, den er ikke nødvendigvis blid som udgangspunkt, men den lægger sig som en varm blød dyne på et sind, der kan være i oprør over at kunne mærke at der er ”noget galt”. Og børn er i tæt kontakt med følelser, kropssprog, verbalt sprog og i det hele taget alle deres sanser. Det er de nødt til, specielt når de bliver lidt større og skal klare sig alene i ”junglen” blandt alle de andre ”dyrebørn”.   De er nødt til at fortsat kunne stole på egne fornemmelser. Og det hjælper vi forældre dem med at forpurre, fordi vi tror vi hjælper og trøster, når vi siger at ingen griner af dem . Men i de øjeblikke,  må vi være  der med al vores voksne viden og styrke til at hjælpe barnet med at bakke op om deres fornemmelser og være med til at be- eller afkræfte Jeg har selv benyttet mig at mit mod til at spørge nogen direkte om de grinede af mit barn. Nogen gange har jeg fået et: ”ja fordi jeg husker da jeg selv var barn og tænkte sådan”, ”ja jeg synes det lød så sjovt og dit barn har jo ret i at min hund er tyk”, ”Undskyld, nej vi grinede af en vittighed og I kom forbi i samme øjeblik”. Hvad som helst kan være svaret. Og jeg fortæller mit barn hvad de har sagt. Eller barnet kan selv høre svaret. Nogle gange siger de undskyld til mit barn direkte, for at have gjort hende ked af det. Uanset hvad må vi anerkende at barnet føler der er andre mennesker, både mennesker barnet kender og elsker og nogen de ikke kender, der reagerer på hvad de siger og det kan virke grænseoverskridende på barnet. Efterhånden som barnet er blevet anerkendt i hvad de føler, lærer  barnet fortsat at kunne stole på sine fornemmelser og kan vælge at reagere eller være ligeglad.  Noget som mange af vi voksne går på kurser og læser bøger om at lære at opdyrke igen.

Kærlige tanker og stort smil

Christina

PS/Høflighed må jeg skrive om i en fremtidig blog ;-)

__________________________

Hjælp til fødsler med Doula Mama Christina Jørgensen
Læs mere på https://www.doulamamachristina.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tak Christina. Hvor er det godt. Jeg har lige selv lagt noget ind omkring samme emne.
Mor griner de af mig?