Kør ikke forbi vandmøllen

Anonym

Forleden snakkede jeg med en ven, som er chef i en større virksomhed. Travlt har hun, med mange bolde i luften, en fyldt kalender og en hektisk hverdag. Hun er glad for sit arbejde, men oplever også, at det kan være svært at nå det hele, og i perioder længes hun efter noget andet.

Men når man taler med hende, siger hun hver gang, at det snart bliver bedre; "Lige på den anden side af årsregnskabet, af bestyrelsesmødet, når de nye medarbejdere er kørt i stilling. Så, skal jeg prioritere livet og finde tid til det sjove!"

Hun fortalte, at hun havde været på internatkursus et par dage på et smukt kursussted, og her havde hun mærket det glimt af lykke, som hun gik og længtes efter.

Om aftenen havde de haft et par timer, der ikke var programsat og hun var sammen med en god kollega kørt ud for at finde et sted at spise. De havde på vejen derover lagt mærke til et skilt, der viste hen til en restaurant, men havde i deres hast ikke helt bidt mærke i vejen.
Derfor kørte de lidt på må og få indtil de fandt skiltet, der viste vej til en vandmølle.

De kørte af snørklede veje derud, og blev ganske overvældede. Der lidt fjernt fra alfarvej, lå en gammel restaurant i en gammel vandmølle, omgivet af den smukkeste natur. En rigtig perle, med de mest udsøgte retter og den fineste betjening. I et par timer sad de der tabt for omverdenen og bare nød nuet, inden virkeligheden igen kaldte.

"Det var en god påmindelse", sagde hun med eftertanke i stemmen;
 "Jeg skal huske ikke at køre forbi vandmøllen!"

Husker du at gøre stop ved vandmøllen?