Kan man spilde sit liv væk?

Anonym

Hvem kan vurdere, om et liv er godt eller spildes væk? Og hvad med dit eget?

Den anden dag faldt jeg over en overskrift, hvor der stod noget om, at ”for mange spilder deres liv væk”. Det fik mig til at tænke over, hvem der har retten til at vurdere, hvad det gode liv er, og om hvorvidt det er spildt eller ej. Hvem der ved, hvad der er meningen med andres liv? Hvem har retten og evnen til at vurdere det? Og hvad man kan lære ved at gå bag om de tanker?

Jeg mener ikke, at et liv nogensinde kan være spildt, uanset hvordan det er eller har været. Af den simple grund, at hvis ikke det var meningen, så havde det ikke været.

Jeg mener heller ikke, at jeg eller nogen andre ved ret meget om, hvad der skal til for at andre lever et ”ikke-spildt liv”. Hvad ved du og jeg egentlig om, hvad andre synes er meningsfyldt for dem? Hvad de er her for og skal bruge deres liv på. Hvad deres særlige bidrag til verden er.

Der findes jo mennesker, der er lykkelige for at sidde på den samme stol i 50 år og lave det samme arbejde. Og der findes mennesker, der skifter job hvert andet år og synes det er fantastisk. Der findes mennesker, der har mange børn og andre, der slet ikke vil have nogen. Der findes nogen, der aldrig tager en uddannelse, og der findes evighedsstudenter. Der er nogen, der har den samme partner hele livet, og nogen, der elsker at være alene. Man kunne skrive side op og side ned om, hvor forskellige vi er, og hvad vi bruger vores liv på.

Det handler rigtig meget om kontekst. Altså rammerne for og indholdet i ”det gode liv” - som man selv ser det. Det handler om, hvordan du og jeg hver især ser det gode liv, og derfor måske har en eller anden holdning til, at det liv, der er anderledes end vores verdensbillede, ikke er nær så godt eller slet ikke godt overhovedet. Det baserer vi på en definition ud fra hvad og hvem vi er vokset op med, hvilke overbevisninger vi har, hvad vi lader os påvirke af, og i hvilken kultur og hvilket socialt miljø m.v., vi befinder os.

Er nogle liv så mere værdifulde end andre, mindre ”spildte”, kunne man spørge sig selv? Selvfølgelig er de ikke det. Om du er direktør for verdens største firma, hjemmegående småbørnsmor  eller sidder på en bænk med en flaske vodka hele dagen, gør ikke din betydning for verden mindre. Der er gode grunde til, at du er her. Til at vi er her.

Vi er alle forbundne, og har ligeså meget brug for andre, som andre har brug for os. Vi har ikke kun brug for at hjælpe andre, vi har også brug for at blive hjulpet. Og dermed er der lige meget værdi i at være hjælperen og den, der bliver hjulpet. Giveren og modtageren. Så selv et (såkaldt) manglende bidrag, er et bidrag i sig selv. Det kan aldrig være spild. For vi lever i en kontrastfyldt verden, hvor intet er noget uden noget andet. Hvor det kan være svært at se meningen, når vi dykker ned i kontrasten, men kan finde den, hvis vi ser på det store billede.

Hvis vi bruger ”manden på bænken med vodkaflasken” som eksempel, og du møder ham, skulle du måske prøve at se ham i øjnene. Se mennesket bag og forsøg ikke at dømme, at vurdere, at konkludere. Han er også sider af dig, og en del af din virkelighed. Du aner ikke, hvordan han har det, og hvorfor han er der, hvor han er. Det er ikke op til dig at vurdere, om han spilder sit liv eller ej. Men du kan vise ham, at han er værdifuld, og hjælpe ham, hvis han ønsker det. Du kan vende tingene og på en måde være ham taknemmelig for, at han er der for dig, så du kan vise din omsorg. Så du kan vokse. Være opmærksom på at han udfylder præcis den rolle og den plads i verden lige nu, som han kan. Fordi det er det, han kan. Fordi vi altid gør det, vi kan, og ingen kan forvente mere. Fordi verden har brug for ham og dig og mig, og det vi hver især kan.

Rollerne skifter, omstændigheder ændrer sig og verden forandres konstant, så en dag er du den, der har brug for hjælp og omsorg. Brug for at skifte retning, træffe nye valg, gøre ting, der ikke giver så meget mening for andre. Eller i nogles øjne måske oven i købet at ”spilde dit liv væk”. Der vil det være godt at blive mødt fordomsfrit, og med accept og empati.

Pointen i denne artikel er ikke, hvorvidt nogen har det godt og andre ikke, og hvem man skal hjælpe og ikke hjælpe. Den handler om måden, vi ser og vurderer hinandens og vores eget liv på.


Verden er et spejl, og det er i mødet med andre, vi ser os selv

Når vi gør os til dommere over, om andre spilder eller ikke spilder deres liv, tid og energi væk, handler det også om os selv. Udover de overbevisninger vi indeholder, som nævnt tidligere, er vores måde at reagere overfor andre på, også et godt billede på, hvor vi selv er, og hvad vi har brug for.

Når man synes, at nogen spilder noget væk, må man også se indad og spørge sig selv om: hvad har det med mig at gøre? Hvorfor bliver jeg berørt af lige netop dén ting? Den væremåde. Det valg.

Handler det i bund og grund om, at jeg selv føler, at jeg spilder mit liv væk? Er der noget, jeg gerne vil gøre, men ikke får gjort? Er der noget, jeg skal gøre noget mere eller mindre? Er jeg der, hvor jeg gerne vil være i mit liv? Lægger jeg min energi over i andre og deres valg, frem for at træffe mine egne og få dem ført ud i livet?