Er du en oprørsk teenager?

Vi er ret gode til at være opmærksomme på, at vi som voksne kan træffe valg for at behage vores forældre mere end os selv, men hvad med det modsatte?

I mit arbejde med psykoterapi og coaching oplever jeg ofte, at klienter bliver meget forbavsede, når de opdager med sig selv, at de stadig går rundt med et større barn i maven, end det lille, vi taler og hører så meget om. En teenager. En stor, forvokset én, som styrer mere, end man var klar over.
 
De finder frem til, at nogle af de valg, de har truffet og stadig træffer, slet ikke bliver besluttet af dem selv, derfra hvor de nu, men af en indre teenager. I protest. Eller af andre årsager.

Man kan jo selvfølgelig diskutere, om det ikke ER det lille barn alligevel, dybest set. Jo, det vil jeg også mene. Men det, som jeg er opmærksom på, og som er pointen her, er måden at handle og reagere på, som minder om en teenagers. Den der teenagefase, hvor der gøres oprør og protesteres overfor forældrene og omverdenen, og hvor man kan finde på at gøre ting udelukkende derfor. Hvor man ikke tænker så dybt over konsekvenserne og rigtig eller forkert, men lader hormonerne rase i løsrivelse.

Nogen fik aldrig rigtig gjort det, eller fik gjort arbejdet færdigt, og har dermed ikke helt sluppet forældrene på det punkt.  

Rigtig mange har en karriere, et forhold eller andet baseret på teenagerens beslutning. Har taget den uddannelse, som forældrene ikke synes var den rigtige, eller valgt den partner, som ikke falder i deres smag. Og det er der i sig selv ikke noget galt med. Men hvis det valg er truffet i protest, er det en helt anden sag.

Det kan også være andre ting, som at spise den usunde mad, som var forbudt af forældrene. Hvor teenageren indeni gør sit lille oprør, og tænker ”det skal de ikke bestemme mere, nu er jeg voksen. Jeg spiser, som det passer mig!”. Og sandt nok, det er kun én selv, der bestemmer det nu, men hvis konsekvensen er sukkerafhængighed eller for meget sul på sidebenene, er tiden måske kommet til at få sluttet det oprør. Hvis det er det, der er den dybereliggende årsag. Og i stedet tage ansvaret fuldt ud for sig selv, sit liv og sine handlinger, og vælge frit.

Hvordan kan man så vide, om det man går og gør, er af egen fri vilje eller en indre teenager, der stadig er vred, oprørsk eller ked af det?

Et sted at starte kan være at mærke efter og så spørge sig selv, hvordan dine forældre vil reagere, hvis de blev spurgt. Hvad ville de sige, hvis…? Hvad tænker de om det, du gør? Hvordan ville de have det, hvis de vidste...? Og på den måde finde frem til, om noget af det, du går og gør, er teenagerens valg eller noget andet.

Er det for at behage eller protestere?
Eller er det fordi, DU synes, det er det rigtige at gøre?

Kærlig hilsen
Charlotte

PS: Der er ikke noget i vejen med at finde sin indre teenager frem ind i mellem, hvis det er et bevidst valg og hensigtsmæssigt for dig.
 
 
  

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Er du en oprørsk teenager? Psykoterapeut Charlotte Palm på Levlykkeligt.dk