At handle ud fra helheden og et blåt æg

Hvad har et blåt glasæg at gøre med at være en del af helheden? Svar følger senere.

Tænk sig, hvis vi virkelig levede som om, at kloden ikke kun var skabt for menneskernes forbrugs skyld?

Fakta er, at den levevis vi har etableret i Vesten = resourcespild, befolkningstilvæksten i verden og dermed øgede resourcebehov ikke er bæredygtigt på sigt. Kloden kan ikke bære det store forbrug - økonomien er bygget på luftkasteller, klimaet forandres osv osv.....

Lige som den industielle periode og dermed vækst-tankegange udviklede sig over en længere periode er der nu en tiltagende ny bevægelse. Den har været i gang længe og vinder langsomt men stærkt ind i virksomhederne. Jeg oplever det lidt somom at der er opstået metaltræthed i vækst-tankegangen. Jeg har i mit daglige arbejde kontakt med ledere, som føler et stigende behov for at finde en mening med det hele, samt at udvikle den mere menneskelige del af deres ledelseskompetencer. Dette støttes af, at der opstår større åbenhed overfor nye indfaldsvinkler, så som mindfulness og spirituel lederudvikling.

Der er en fælles accept på, at vi ikke kan ændre den nuværende tilstand med de tilgange, der har skabt den. Med al respekt for politikernes fine valgtaler, så kommer de store ændringer ikke fra deres skrivebord. De store ændringer kommer fra bevægelser der starter hos folket, hvor de typisk har ulmet et stykke tid og derved at nået et modningspunkt, hvor det ikke kan stoppes. Se blot udviklngen i mellemøsten.

Det jeg håber er ved at ske, er at vi får øjnene op for at vi alle har et ansvar for hele kloden og at vores handlinger påvirker helheden. Som virksomhed og enkeltindivid. At Afrika Nu samlede over 100 millioner ind, viser en vis interesse for andres nød, men hvad nu hvis vi i vores daglige beslutninger falle ølte en dybere kontakt til helheden?

Her kommer det blå æg ind.

På et kursus omhandlende Teori-U, som netop kommer ind på det at handle ud fra helheden, trak jeg under en øvelse med bind for øjnene et blåt glasæg. Formålet var, hvad dette i dagens kontekst, kunne symbolisere for mig. På dagen kunne jeg ikke finde en vinkel der gav mening. Tænke blå=maskulinitet/kommunikation/kreativitet, men det ringede ikke rigtigt ind. Først lang tid efter, under en meditation, kunne jeg pludselig se og mærke hvad det blå glasæg symboliserede. Det symboliserede den klareste blå dråbe fra havet.

En dråbe af helheden - en kostbar dråbe vand, som hvis den ikke blev passet på, ville ændre hele systemet. Med denne følelse i kroppen følte jeg en dyb mening og ansvarlighed. Med den følelse i kroppen vil mine beslutninger blive truffet på et andet og helt sikkert mere bæredygtigt grundlag. Samtidig vækker det en dyb tillid og tro hos mig. Jeg kan gøre en forskel.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Bæredygtig handlekraft. At handle ud fra helheden og et blåt æg